DenDanskeSkueplads-II

5 9 5

Forklaring og stillede dem i en virkningsfuld Modsætning til den franske Kunstdans; i den lette Handling vexlede komiske og følelsesfulde Scener, engelsk Flegma og spansk Glød paa den mest underholdende Maade, og i Ordningen af Grupper, i Be­ herskelsen af Masserne eller rettere sagt i .den Kunst at lade det faatallige Personale frembringe et masseagtigt Indtryk lagde Bournonville et Mesterskab for Dagen, som paa sin Vis stod i Høide med det strategiske Talent, der havde ledet hans tidligere Slagarrangementer. Selv udførte han Titelrollen med uforlignelig Vigueur og havde i Udformningen af de andre Boller paany røbet det sikkre Blik, der lod ham gjætte sine Kombattanters særlige Evner, inden de selv havde opdaget dem. En fortræffelig Musik af Edv. Helsted satte Kronen paa Værket og gjorde „Toreadoren“ til Saisonens Hovedbegivenhed; Publikums Begei- string steg fra Opførelse til Opførelse og skabte paa Scenen en festlig Stemning, som bragte forøget Fart i Fremstillingen. Kun for Balletmesterens Fjender var denne hans Seir saameget bedskere, som den var ubestridelig og ikke levnede noeren Plads for nedsættende Kritik. Et saarbart Punkt maatte saaledes søges andensteds. Augusta Nielsen havde efterhaanden vundet sig et ligesaa talrigt og ligesaa blindt tilbedende Parti som Lucile Grahns og fortrinsvis i de samme Kredse som dennes. Enhver Konflikt mellem Balletmesteren og Primadonnaen blev exploiteret af hendes Skjoldvagt som Beviser for, at den unge Danserinde nu skulde underkastes den samme systematiske For­ følgelse som Forgjængerinden og ligesom denne drives i Ud­ lændighed. Især vakte det stærkt Røre, at ved Gjenoptagelsen af „Brama og Bayaderen“ Zoloes — Jfr. Grahns tidligere — Parti blev givet til Jfr. Fjeldsted, medens Fatmes ringere Rolle overdroges til Jfr. Nielsen. Denne Tilsidesættelse burde hævnes. Ved Artikler i Bladene og anonyme Breve søgte man først at intimidere Balletmesteren, og da dette ikke hjalp, overtog attei Primadonnaernes Ridder Schulenburg Organisationen af en Ud­ pibning, som Rygtet — der ogsaa var kommet Bournonville for ø re _ bestemte til „Toreadorens“ femtende Opførelse den 14. Marts 1841. „Et Minut før min Indtrædelse kom den kongelige Familie ind i Logen“, saaledes fortæller Bournonville selv den i Theaterhistorien vistnok enestaaende Begivenhed, „og jeg bildte 38*