DenDanskeSkueplads-II

571

Publikum, og denne E ffekt var saaledes understreget og exploi- teret a f Musiken, at man helt blev reven med, ikke alene a f den hidtil uvante pragtfulde Instrumentation med dens stærke dynamiske Kontraster, men ogsaa, og maaske nok saa meget, a f den iørefaldende Melodieusitet og den velberegnede Stemme­ virkn ing. Udførelsen a f dette europæiske Musikværk i en ny, pompeus Stil syntes at have pustet en ny Aand i dem, til hvem den betroedes: Kirehheiner som Robert, J f r . Zrza som Isabella, J f r . Ryssiånder som A lice, Schwartzen som Raimbaud og Cetti som Bertram ydede noget Usædvanligt, trods de Mangler i Stemmebesætning og dramatisk E v ne , som disse Rollenavne antyde. Operaen gik ti Gange i Saisonen, stadig for fuldt Hus og under stigende B ifald, trods den heftige Meningskamp, som den puritanske Musiksmag reiste imod den Aften efter Aften. Dog gik der forholdsvis lang Tid, inden man vovede sig ilag med Meyerbeers andet Hovedværk „ H u g e n o t t e r n e u. Det kom frem i Paris 1886, men gik først den '28 Februar 1844 i K jøben- havn. Den kolossale Opgave kunde jo nok skræmme en lille Operascene, som hidtil ikke havde liavt synderligt Held med den store serieuse Stil og maatte være meget betænkelig ved at følge de raske Fremskridt, Udlandet gjorde i denne Henseende, just under Meyerbeers Fane. Men — fortes fortuna! Under G iasers tillidvækkende Anførsel skred man freidigt til Værket, off hans energiske Ledelse skabte et Resultat, som forbausede selve de Udførende ikke mindre end Publikum. Det sceniske Udstyr, som saa væsentligt støtter den meyerbeerske Monstre- Opera, maatte naturligvis paa vort Theaters tarvelige Scenerum staa langt tilbage for, hvad Udlandet kunde opvise, og det Samme maatte gjælde om Solostemmernes Force og de rigt- besatte K o r, som Verdensbyernes Scener kunde raade over. Desmere Vægt lagde Glaser paa en omhyggelig og fint for- staaende Udarbeidelse, og med Mad. Rung som Valentine, Faa- borg som Raoul, Schram som Marcel, Jfr . Marcher som Pagen, Hansen som Novers, Ferslew som St. B ris og Mad. Simonsen som Dronningen frembragte han et saadant Ensemble, at hver enkelt Skjønhed kom til sin Ret, samtidig med at K apellet Haand i Haand med Stemmerne fremkaldte Indtrykket a f en langt mægtigere Totalvirkning, end 4 allet af de Samarbeidende