DenDanskeSkueplads-II

568

DET KONGELIGE THEATER 1 8 2 5 — 49.

Publikums Smag, og som ene kunde frelse den tredie Opførelse a f etklassisk Mesterværk fra at blive en finansiel Fiasco. Ogsaa et P a r Operaer a f Lud v ig M a u r e r („A lo ise“) og Carl Gottlob R e i s s i g e r („Møllen i B je rg k lø ften “) fald t re<£ nmgsløst til Jo rd en ; end ikke W e b e r s „ O b e r o n “ kunde holde udoverden sjette Forestilling. „Jæ ge rb rud en “ (S. 245) var naturligvis stadig paa Repertoiret, men ellers repræsenteres den tydske Romantik a f et nyt N avn , der snart vandt fortjent Popu laritet: H e i n r i c h

August M a r s c h n e r (1796 — 1861). Han havde 1829 komponeret Syn g estykke t „T em p e l h e r r e n o g J ø d ­ i n d e n “ til en Text a f W oh lb ru ck , bygget over W alter Scotts „Ivanho e“ . Fem A a r efter b lev denne herlige Komposition bragt paa Scenen hos os og vakte levende Interesse ved sin rige K arak teristik , der ud- tømte enhver Persons oa: Situations Eiendommelig- hed under Bevarelsen a f det til H jertet talende og for ethvert Øre fattelige melodiske Udtryk. Dertil kom, at Personalet her ypperligt magtede sin Op­

Marschner .

gave; om det saa var J f r . Zrza, havde R ebekkas Ro lle ligesom tændt Ild i hende, K irchheiner var en imponerende Tempelherre og Schwartzen en følelsesfuld Ivanhoe; som den forsorne Munk roder Tuck og som Narren Wamba ydede Foersom og Phister fortræffelig Kunst. Som Hofkapelmester i Hannover havde Marschner komponeret Operaen „ H a n s H e i l i n g “ (Text a f Edv . Devrient); den blev opført der 18 33 og kom tre A a r senere til Kjøbenhavn, hvor den b lev indstuderet under Ledelse a f Kompo­ nisten og dirigeret a f ham ved Førsteopførelsen den 13 . Mai