DenDanskeSkueplads-II

567

MOZART. BEETHOVEN.

D a t t e r “ og en Mængde a f hans mindre bekjendte Operaer. Med den sidstnævnte introduceredes han hos os i Oktober 1840. Den livlige Musik og den underholdende Handling faldt i Pub li­ kums Sm a g , atter her skortede det dog — naar Phisters Sulpice undtages — paa den rette Aplomb i Udførelsen, og Operaen naaede kun Abonnementet engang rundt, men tog senere, da navnlig Hovedrollen ved forskjellige heldige Besættelser kom til at vække den paaregnede Interesse, et saadant Opsving, at „Regimentets Datter“ nu hører til de hyppigst opførte Operaer (ca. 15 0 Gange). A f M o z a r t s større Operaer (S. 2 4 1—44) stod ved P e ri­ odens Begyndelse endnu „ T r y l l e f l ø i t e n “ som uopført. Den kom paa Scenen 1826 som Førstegrøden a f den klassiske t y d s k e Musik, Tidsrummet bragte, og gjorde almindelig L y k k e ved sin strømmende F y ld e a f skjønne Melodier saavelsom ved J f r . Zrzas brillante Udførelse a f Nattens Dronning. „Cosi fan tutte“ , der var gaaet en eneste Gang 1798 under Navn a f „Veddemaalet“ (I. S. 559—60), fristede Oehlenschlager til at skrive en ny Text som Underlag for den smukke Musik; men dette saare vanske­ lige Arbeide lykkedes ikke i Forhold til den Møie, det kostede, idet baade den nye Libretto „ F l u g t e n a f K l o s t e r e t var temmelig mat og det musikalske Indtryk endel forvansket ved Omlægning a f Numrene i en fra Originalen forskj ellig Række­ følge. Kun fire Opførelser blev S tykket tildel i Saisonen 1826—27. B e e t h o v e n s „ F i d e l i o“ bærer sin tunge, træede Text som en K lod s om Benet, og kun naar Musiken har et Publikum a f ægte K jendere for sig eller naar Hovedrollen kan rive med ved v a rm 'P a th o s i Udførelsen, kan Operaen hævde sin Plads paa Scenen. Ingen a f Delene var Tilfældet hos os 1829, da „F id e lio “ kom paa Repertoiret; Beethoven-Menigheden var ikke stor nok til at sikkre en Succes, og om Hovedpersonen er det nok at sige, at den fremstilledes a f Jfr . Zrza: en glimrende Virtuospræstation uden Gnist a f Sjæl. Kun tre Opførelser kunde „F id e lio “ drive det til, og den sidste blev endda kun mulig ved den ufattelige Plathed, at man engagerede Tyrolerselskabet Leo til at slutte Aftenen. E fte r Beethovens alvorsfulde Toner en lystig Tyrolerjodlen — det var en Kombination, som faldt i