DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

5 2

var Lindgreens Komik saa umiddelbart henrivende, ligesaa sikker paa at ramme i Prikken som stilfærdig i sine Midler og bramfri i sin Anvendelse af dem. Som hans brede, noget undersætsige og førladne Skikkelse med det joviale Ansigt havde den danske Gjennemsnitstypes ægte Træk, saaled'es var der i hans tørre Lune, i hans lette Henkasten af pudsige Bemærkninger og i de lattervækkende Replikers Fremkomst som uskyldige Apropos’er, der ikke vare sig noget Ondt bevidst — i alt dette var der noget Nationalt, som Tilskuerne øieblikkeligt gjenkjendte, og som gjorde Korrespondancen mellem dem og Skuespilleren let og hurtig. Det var ogsaa netop i det nationale Repertoire, at Lindgreen vandt nogle af sine bedste Seire. En særlig dansk Almuesfigur som Jeppe blev hans Mesterskabning, fordi hans eget Lune paa hvert Punkt faldt sammen med det, der saa rigeligt gennemstrømmer den forkuede Stakkels naive Raisonne- menter. Holberg var og blev forøvrigt den Digter, hvis Yid Lindgreen helst og bedst var Talerør for. Hans Henrikker bleve mere og mere udarbeidede, jo hyppigere han spillede dem; som Troels i „Barselstuen“ faldt han med en uforlignelig naiv Medfølelse for sin Husbonds ægteskabelige Kalamiteter denne til Besvær under hans ængstelige Beregning af Chancerne for Hanreiværdigheden; i „Julestuen“ gav han som Skolemesteren et kosteligt Billede af vims Vigtighed, og hans Gert Westphaler gjenfødtes i omfangsrigere Skikkelse som i intensivere Komik, då Rahbek 1816 med megen Smag og Kyndighed sammendrog det af Holberg henlagde Femaktsstykke til en Treaktskomedie, der for en Tid afløste den hidtil brugte Bearbeidelse i een Akt, som Digteren havde sat i Stedet for sin oprindelige Behandling af Emnet. Udenfor det holbergske Repertoire spillede Lindgreen i dette Tidsrum nogle af sine allerfortrinligste Roller, bl. A. den arvegridske svedne Tømmerhandler Lasaussaye i Picards Fem- aktskomedie „De lystige Passagerer“, en Mesterfremstilling i skarp Karaktertegning og tørt Lune, og den naivt godmodige, i sin barnlige Troskyldighed paa eengang rørende og lattervæk­ kende gamle Skræder Rapid i „Den hjemkomne Nabob.“ End­ videre den snakkelystne Notar Jolivet i Treaktskomedien „Den afbrudte Reise“, den enfoldige Jeremias iKotzebues „Besøget“,