DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

4 8

kelse af „Sovedrikkens“ joviale, snarraadige, indtagende Falentin. I en Rolle som denne bevægede Saabye sig frit og let, var kvik og gratieus, tog Damernes Hjerte med Storm og misundtes af Herrerne, for hvem han ogsaa. i sin Færd udenfor Theatret stod som et Mønster paa en fuldendt Kavaler, hvis fine Anstand de stræbte at efterligne. Rahbek skrev om ham ved hans Død: „Har jeg i mit femog­ tredive Aars Theaterstudium kjendt nogen Skuespiller, over hvem Naturen ikke blot som i Forbigaaende kunde siges afc have udgydet sit rige Fyldehorn, men som den vitterlig og for­ sætlig havde med dvælende Fod staaet stille for at smykke med sine herligste Gaver i Overflod, da var det vor nys hengangne Saabye. Det aabneste, lykkeligste Ansigt, hvis ualmindelige Skjønhedvar dets ringeste Fortrin, en sød og sonor Talestemme, forskjønnet ved den urbaneste Diktion, en smuk Skabning, led­ saget af den sjeldneste Lethed og Ynde i Stillinger og Bevægel­ ser; læg nu hertil et aabent, muntert og hurtigt Hoved og et blidt og følende H je rte ! Vel kan man spørge: hvad kan Naturen give en Skuespiller mere?“ Een Gave til, kunde man sige: en kunstnerisk Stræben, der aldrig slaaer sig til Ro med den Virk­ ning, som det lykkelige Ydre alene fremkalder. I denne Hen­ seende syndede Saabye en og anden Gang, altfor tryg i Følelsen af at være Publikums erklærede Yndling. Det var blevet Tradition ved Theatret, at Forestillingen Fastelavnsmandag skulde udfyldes af en holbergsk Komedie, helst „Jeppe paa Bjerget“, hvis groteske Løier syntes særlig at passe til Dagens Farcestemning. Et sjeldent Held havde til­ med maget det saa, at Titelrollen ligefra Holbergs egen Tid havde faaet en fremragende god Udførelse, og a t enhver følgende Fremstiller pietetsfuldt havde bevaret Forgjængerens Tradition og bygget videre paa den. Grams Spil som Jeppe var, efter Holbergs Udsagn, den vigtigste Aarsag til den Lykke, Komedien gjorde strax ved sin Fremkomst paa Theatret i Grønnegade (I. S. 113). Paa Kongensnytorv overtog Hortulan Rollen, som blev en af hans bedste Ydelser (I. S. 190), og da Gjelstrup arvede den efter ham, udstyredes den med en Rigdom af nye Smaatræk, som yderligere uddybede dens Psykologi og for