DenDanskeSkueplads-II

SAABTE.

4 7

Birkerød traf Overskou ham i Slutningen af Tyverne og levede meget sammen rned ham, flittigt optegnende de Erindringer fra Theatrets Fortid, som Schwarz fortalte ham, og som for en meget stor Del danne Grundlaget for Theaterhistoriens Frem­ stilling af Forholdene i det attende Aarhundredes sidste Tredie- del. Efter 1830 blev den gamle Skuespiller alt mere og mere hjernesløv og var i sine sidste Leveaar saagodtsom tabt for sine Omgivelser. Han døde

den 13. Juli 1838, femog- firsindstyve Aar gammel. Som et stort Tab føltes det, at S a ab y e (I. 429—30) pludselig afgik ved Døden den 3. Marts 1810, to Dage efter at han havde fyldt otteogfyrretyve Aar og Ugedagen efter at man havde seet ham paa Scenen som Hakon Herde- bred i „Axel og Valborg“. Det ligger nær at drage en, ganske vist kun paa nogle ydre Omstændig­ heder grundet Parallel mellem Schwarz og Saabye, som Theatret mistede i en

S a a b y e .

og samme Saison: begges Tab syntes i Øieblikket uerstatteligt, begge havde deres sidste nye Rolle i en oehlenschlagersk Tragedie, og for dem begge var det et Offer at spille den, et Forsøg, som gik stik imod deres kunstneriske Personlighed, og som de kun vovede for at hjælpe Theatret til at løse de nye og store Opgaver, der nu stilledes det. Den norske Kong Hakon med hans Femfods- jamber laa milelangt uden for Saabyes sædvanlige Rollefag, de badinerende Dandyer, de muntre Elskere, Skuespillets og Syngestykkets elskværdige Friskfyre, saaledes som han just Aaret iforvejen havde skabt et udmærket Exemplai i Skik