DenDanskeSkueplads-II

5 1 6

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

ind re Tomhed og Holdningsløshed. I udmæ rkede Sku e sp ille res Mund fik denne ly risk e S v ad a en L ø d ig h e d , som yd e rlige re opflammede T ilskuerp lad sen s B e u n d rin g : V ilh . H o lst spillede T ite lro llen Horatio, Mad. N ielsen v a r C reolerinden E leon o re og F ru H e ib erg G revinde Cecilie. E ft e r dette S ty k k e , der oplevede enog tyve F o re stillin g e r paa det k on gelig e T h ea ter og i mange A a r v a i alle reisende S elsk ab e rs store piéce de Tésistunce, tog A ndersen med fre id ig t Mod fa t paa et n y t F ém ak ts-Sku e sp il, T raged ien „ M a u r e r p i g e n “ , der b le v opført allered e den 18.’ D ecem ber 1840, men hen lagt efter den tred ie F o re stillin g , en Sk jæbne, som litte ra irt dannede Læ se re a f M anu sk rip tet havde h avt le t \ e d at spaa denne Sam ling a f po etisk e G limm erblom ster uden Duft. „ A g n e t e o g H a v m a n d e n “ , dram atisk D ig tn in g i to A k ter, d rev det i F o ra a re t 184 3 endog kun til to Opførelser; Gades smukke Musik va r spildt paa dette ubehjæ lpsom t d ram ati­ serede U d tog a f det tid lig ere udkomne ep isk -ly risk e D igt, i h vilk e t, som H e ib erg sagde i sin K ritik , „N atu rm agten og den m enneskelige Dannelse, H eden skab og K ristendom b live til E t og det Samm e, th i Havm anden er en dannet og fint følende Mand og i G runden en god K risten , saa at man ik k e begriber, h vo rfo i han ik k e er døbt, især da det ik k e m angler ham paa V a n d .“ M ere G læde fik Andersen a f det rom an tiske E n ak ts- D ram a „ K o n g e n d r ø m m e r “ , der opførtes anonym t den 14 . F eb ru a r 1844 og g ik otte G ange inden Saisonen s Udløb. H and ­ lingen hvilede paa en poetisk Tanke, og skjøndt den i egen tlig Fo rstand v a r aldeles stille staa en d e , idet H ovedpersonen , Chri- stiern ^den Anden , kun v a r passiv, ja endog sovende D eltag er lige til S lu tn ingen a f S ty k k e t, gjo rd e de som H and ling frem ­ stillede to Drømme et poetisk In d tryk , ligesom ogsaa Optrinet mellem de to K o n g e r b rag te en forsonende S lu tn ingsstem n ing t ilv e ie ; at D ig teren h avd e sk ab t disse In d try k ved en rig e lig B ru g a f sen tim en tale M idler, og at den h isto riske F a r v e v a r i høi G rad o verflad isk , fo r ik k e at sige u sand , skadede ik k e S ty k k e ts Y n d e st hos Publikum . D et fu lg te villigt D ig teren ind i hans Drømmeland, men da han næste G an g bød det til G jæ st i en E v en ty rv e rd en , hvo r al Fo rb ind else med V irkeligheden v a r afb rud t, tog det A fstand fra ham, og med R e tt e ; th i i „ L y k ­ k e n s B l o m s t “ , E ven ty rk om ed ie i to A k ter, ud g aa erH an d lin gen