DenDanskeSkueplads-II

5 1 5

KJÆRLIGHED 'VED HOEFET.

MULATTEN.

p aa K in n a k u llen “ en saadan L y k k e , at det i de faa U g er, der v a re tilb ag e a f Saisonen , spilledes s y v Gange, og 18 8 1 naaede det sin halvtred sind styvende Opførelse — i en lu rvet U d styrelse, der g a v An ledn ing til A n ke i et D agb lad over M angel paa P ie te t fo r et sk jøn t D igtervæ rk a f E n blandt vo re Største. A f F r . P a lu d a n - M u l l e r s (1809—76) faa A rb eid er fo r S cenen opførtes „ K j æ r l i g h e d v e d H o f f e t “ , Skuesp il i fem A k te r, fø rste G an g ved en Somm erforestilling den 6. Ju n i 18 3 4 og gjo rd e saa a fg jo rt L y k k e , at det g ik over paa R ep erto iret i den følgende Saison og spilledes otte Gange indtil December 18 3 5 . D e Ud førende havde faa et et god t Greb paa S ty k k e ts le tte fan tastisk-rom an tiske Tone, og der v a r den rette G ratie saa v e l over de alvo rlige Scener mellem K o n g Pandorus (Nielsen) og Championetta (Mad. Holst) som over de kom iske F ig u re r : Ph iste rs P ierro t, J f r . Jø rg en sen s B aron esse P elican og R o sen ­ k ildes u sty rlig t morsomme gam le B aron , der isæi i sit K a rn e ­ v a ls-T rik o t som Am or med V in g e r, B u e og P ile k o g g e r vak te en Sto rm a f L a tte r. I Saisonen 18 7 3— 74 optoges „K jæ rligh ed v e d H o ffet“ p aan y efter henved fy rre ty v e A a rs H vile og g ik da elleve G ange under stort B ifa ld . „ F y r s t e o g P a g e “ , Skuesp il i tre A k te r, opførtes kun to Gange i M ai 18 3 8 ; F ru H e ib erg v a r fo rtræ ffelig som P ag en , men En sem b let saavelsom S ty k k e t selv svagt. H . C. A n d e r s e n s rom antiske Fem ak ts-D ram a paa rimede V e rs .,M u l a t t e n “ b le v an taget trods stærk P rotest fra Molbechs S id e og ansattes til Opførelse den 3. D ecember 18 3 9 ; men samme D ag s Morgen døde F red e rik den Sjette, og Th eatret holdtes lu kk e t i to Maaneder. D et aabnedes ig jen den 3. F eb ru a r med Andersens S tykk e , som b le v modtaget med begei- stret B ifa ld og spilledes elleve Gange i Saisonen, deraf de fem fo r ud so lgt Hus. Handlingen, som v a r tagen a f den ^ fran ske N o velle „les épaves“, v a r med sin stærkt bevægede G ang og sine k ra ftig t mod hinanden stillede L id en sk ab e r ogsaa v e l sk ikket til at faa e T a g i det store Publikum , og en ypp ig ly n s k D iktion, overlæ sset med B ille d e r og trop isk i sin Varm e, saaledes som L o k a lton en kunde synes at fo rd re det, maatte paa den brede Mængde v irk e som Poesien s egen Veltalenhed, medens den for de mere K y n d ig e og K ræ sne kun daarligt dækkede over den