DenDanskeSkueplads-II

KJÆRLIGHED PAA NICOLAI TAARN.

4 8 7

L y k k e og v a r i L ø b e t a f et P a r U g e r udkommen i to O p lag; han g ik om kring „i ungdommelig D igterberuselse, lo og søgte V ran gb ille d e t i A lt ; i sin L y stig h e d sk re v han i de D age paa rim ede V e rs sit første dramatiske A rb e id e “ , den nævnte ,,heroiske V a u d e v ille “ , der skulde parodiere den tyd sk e „S k jæ b n etra g ed ie“ (S. 2 15 ), men kun m eget ufuldkomment ramte dette Maal, h vo r­ imod den med løssluppen K a ad h ed h a rc e le re d e B idd ersku e­ spillenes hastem te Pathos med lignende M idler, men ingenlunde

med samme Talen t og n a vn lig gan sk e uden den kun stn eriske B e h e r­ skelse , som udmærker W e sse ls S atire over hans T id s konven tionelle fran sk e T raged ie. Hos A nd ersen s S tud en ter­ kamm erater vand t hans S ty k k e stæ rkt B ifa ld , men gjo rd e ellers kun rin g e L y k k e og fo rtjen te eiheller nogen stor Su c­ ces. Andersen s K am p fo r at naa frem til litte- ra ir A n erk jend else førtes ik k e m indst indenfor den dram atiske D ig t­ n ings G ræn ser; ad sk il­ lig e S ty k k e r, som han

H . C. Andersen. Efter C. H. Jensens Maleri.

ind leverede til An tagelse, naaede ald rig frem for Lam pelyset, andre m aatte b ryd e sig V e i gjennem en skarp , men h yp p ig st b ere ttig e t Censur og underkastes større og mindre Fo rand ringer, inden de b le ve scenisk p ræ sen table; th i Andersens skabende E v n e havde ik k e sin S ty rk e i den Omridsets Fasthed , som S k u e ­ sp illet kræ ver, han v a r ly risk dvælende og fan tastisk udsm ykkende mere end k lø g tig t ordnende og afveiend e, saa at der altid mæ rkedes en D igter, men sjelden t en dram atisk O rganisator i hans scen iske A rbeider. I hans „ S k i l l e s o g m ø d e s “ , som opførtes tre G ange 1836 , er Grundtanken poetisk, men benyttet