DenDanskeSkueplads-II

442

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

indbragte ham, blev ham til Del i Begyndelsen a f den følgende Saison for hans noble og følelsesfulde Udførelse a f Charles i „Bagtalelsens Sko le “ . Han følte, hvorledes han sikkert og synligt voxede i sin Kunst som i Publikums Anerkjendelse a f den, men han følte tillige, hvor vanskeligt det vilde blive ham at erobre et Repertoire, naar to endnu mere afholdte Skuespillere som hans Broder og Hultmann ogsaa skulde tilfredsstilles; da han tilmed nu, efter sin Forlovelse med Skuespillerinden Ida Adami, længtes

dobbelt efter V irk ­ somhed og V eder­ lag for den, tog han et Aars Orlov fra det kongelige The- ater og lod sig engagere a fL an g e s Selskab, ved h v il­ ket hans Forlovede var ansat. I P ro ­ vinserne fik han Repertoire nok, og da Lange i Decem­ ber 1848 overtog Kasinos Theater, var W iehe med ved Aabn ingsforestil- lingen som Gartne­ ren i „Talism anen“ . Aaret efter vendte han tilbage til det

V i l h e lm W ie h e efter hans H jemkomst fra K rigen.

kongelige Theater for at prøve sin L y k k e under Heiberg, der satte stor P ris paa ham, fordi „hans Talent var i en frisk og sund U dvik ling , uden Smitte a f Maneer eller E ffek tja g e ri“ . I oreløbig maatte W iehe dog nøies med et P a r mindre betyde­ lige Roller, Maleren Antonio i „Christian den F jerdes Dom“ og Benedict i Bredah ls Tragedie „Knud Svendsen“ , og inden der kunde tænkes paa større Opgaver for ham, kaldtes han bort fra Scenens lyse Verden for at stilles Ansigt til An sigt med L iv e ts strenge A lvo r: han blev indkaldt som Soldat, gjennemgik