DenDanskeSkueplads-II

439

MANTZIUS.

JER . PETERSEN.

VILH. W IEHE.

B eh ag baacle i hans Spil og i de gemytfulde, ægte nationale hostrupske S tykke r, hvori det havde aabenbaret sig fra sin bedste Side, gjorde ved en Befaling Ende paa Chefens Betæn­ keligheder. Mantzius var nn paany ved den Scene, hvor hans K un st hørte hjemme. Men har han selv troet, at hans Vandre- aar nu vare forbi, har han feilet; han vedblev at være et uro­ ligt E lement, som havde vanskeligt ved at finde sig tilrette i disciplinairt ordnede Forhold. — Lovise Augusta P e t e r s e n , født den 25. Mai 18 2 5 , havde som attenaarig ung P ig e , den 29. Oktbr. 18 4 3 , en overordentlig heldig Debut som Trine Kar i „Aprilsnarrene“ . Hun var en k v ik og nydelig Personlighed, bevægede sig frit og tækkeligt, havde Rep liken godt i sin Magt og raadede over en behagelig Sangstemme, som hun havde lært at bruge i Konservatoriet. Som Soubrette, munter Elskerinde og i andre F a g kom hun til at gjøre flittig Tjeneste og spillede i de første Aar a f sin lange Theaterbane bl. A. Christine i „E t E ven ty r i Rosenborg H ave“ , Caroline i „De U adskillelige“ , Lisette i „Skatten “ , Engelke i „Den politiske Kandestøber , Nicolette i „Den adelsgale B o rg e r“ og Barberina i Operaen „F iga ro s B ry llu p “ . Som Mad. S c h i e m a n n , g ift med den ud­ mærkede Obovirtuos, Kapelmusikus Chr. L . A. Schiemann, ud­ videde hun i det følgende Tidsrum sit Repertoire med talrige mindre Roller. — Om A n t o n V i l h e l m W i e h e s Barndoms­ hjem er der talt ovenfor (S. 394 ff.). Som den næstyngste a f de wieheske Brødre tumlede den friske og kjække Dreng sig i det F rilu ftsliv , som Eædrehjemmet uden ængsteligt Tilsyn lod Søn­ nen hengive sig til, om Sommeren tidt hos den gamle B ed ste­ moder paa Fredensborg, den øvrige Del a f Aaret i de for alskens Drengesport saa ypperligt egnede kristianshavnske Lokaliteter: Dokken , W ilders Plads og Kanalerne, hvor Vilhelm W iehe lagde Grunden til den store Interesse for Seilads, der fulgte ham L iv e t igjennem. L igeledes var han Ven med alle Nabo­ lagets Droskekuske og kjørte deres Toure med dem rundt i B y e n ; men hans bedste Fornøielse var at komme til Beriderne, og hans tid lig vak te erotiske Længsler sværmede ildfuldt om de skjønne Ryttersker. „Han var en sjelden Kammerat,“ fortæller en Barndomsven om ham, „uegennyttig, hjertensgod og trofast til Bunden. V a r der Strid om Mit og D it, var han altid rede til