DenDanskeSkueplads-II

436

DET KONGELIGE THEATEB, 1825—49.

har besiddet en bred Suffisance i Fremsættelsen a f sine Menin­ ger og ikke været generet a f nogen urban Hensyntagen til And res, hvilende selvsikker paa den B a sis a f akademisk Dan­ nelse, som han var stolt a f og gjerne benyttede til at lade sine Omgivelser føle sin intellektuelle Overvægt. K a rak teristisk i saa Henseende er ogsaa hans V a lg a f Debutrolle, da han om­ sidel besluttede sig til at gjøre Skrid tet fra Studenterscenen over til det kongelige Theater, hvor hans første Optræden fandt Sted den 27. September 1842 som Erasmus Montanus. Han fremstillede ikke denne latterlige Aandsaristokrat i et over- veiende komisk L y s , men lagd e , efter en moderne Opfattelse, som er alt Andet end ho lbergsk, E fte rtryk k e t paa de E n k e lt­ heder i Bo llen , der tillade en pathetisk Beton ing, som han overhovedet havde Medfølelse med E rasm us, fordi han bliver M artyi foi sin Sandhedsforkyndelse, istedenfor at udlevere ham til Latteren som den , der har væsenligst U ret og trænger til et hvast K o rrek tiv for at faae Misforholdet mellem Person lig­ hedsdannelsen og den blotte Lærdom hævet. T ilskuerne til­ klappede Debutanten opmuntrende B ifa ld for hans klare, flydende D iktion og h an s, indenfor den valgte O p fattelse, i ’ det Hele taget forstandige, gjennemdannede Sp il, men de savnede det komiske Lun e , som de vare vante til at rives med a f i Bosen- kildes Udførelse. Heller ikke håns næste Debutrolle, A rv i „Je a n de F ran c e “ , havde umiddelbar Magt til at fængsle ved komisk Fy ld e , men baade den og Giulio Bomano i „C o rregg iou støttede dog Ind trykket af, at der hos Mantzius var ubestride­ lige dramatiske E vn e r tilstede, og at de i Forbindelse med hans æsthetiske Dannelse og litteraire Kundskaber vilde kunne skabe en Skuespiller, som kunde blive Scenen til megen Nytte. Han mødte derfor den usædvanlige Imødekommenhed fra Direktionens Side, at han efter sin tredie Debut b lev ansat som P røveskue­ spiller med 400 Bd l. Gage. A f lang Varighed b lev denne Ansættelse dog ikke. A llerede ved Udgangen a f Saisonen 1843 —44 b lev han afskediget ved en Skrivelse, der vel anerkjendte hans Talent og hans F lid , men beklagede, at Theatret ikke havde B ru g for ham længer. Dette v a r saameget mærkeligere, som Mantzius faa Maaneder iforveien havde havt en scenisk Succes a f gjennembrydende Art, ganske vist ikke paa det konge