DenDanskeSkueplads-II

85

ROSING.

svarede den betagne Kunstner. Endelig kom den hellige Søn­ dagaften, da en lille Kreds af Udvalgte samledes for at høre det nye Evangelium. Der var Hans Christian og Anders Sandøe Ørsted, Sophie Ørsted og Christiane Heger, Kamma Rahbek og CarlHeger og gamle Oehlenschlager — „Forfatterens Forfatter“, som han den Aften med Stolthed kaldte sig. Rosing lagde i sin Oplæsning hele den Ild og Begeistring, som Digtet havde tændt hos ham, og den fængede hos Tilhørerne. Christiane kyssede og omfavnede ham til Tak og græd senere, da hun var bleven alene, Glædens og Henrykkelsens Taarer. Carl Heger spurgte Rosing: „Skal nogen anden Dødelig spille Hakon end Du?“ og Rosing mente nei — han havde her fundet den Opgave, han saalænge havde drømt om, og han havde en sikker Følelse af, at Digteren just havde havt hans Personlighed for Øie, da han skildrede sin nordiske Helt. Senere har Oehlen­ schlager stadfæstet, at „uden Rosing var Hakon Jarl neppe bleven til“ , idet Skikkelsen har faaet Kjød og Blod af „hans hele dramatisk-poetiske Figur, samlet af utallige spredte Remi­ niscenser.“ Nogle Maaneder efter blev „Hakon Jarl“ antaget til Opførelse, men Bestyrelsen forhastede sig ikke med at bringe Tragedien paa Scenen. For Rosing kom Udsættelsen ikke ube- leiligt, hvor heftig hans Higen end var efter at komme til at udføre den store kunstneriske Daad. „Han har neppe Andet i Hovedet end Hakon Jarl, og jeg troer, han tager sin Død, ifald det ikke kommer paa Theatret,“ skrev Christiane Heger til sin Fæstemand kort efter Oplæsningen. Men Sygdommen tvang Rosing til Taalmodighed, ja bragte ham endog saa vidt, at han satte sit Haab til Forhalingen af Stykkets Opførelse i Forvent­ ning om at skulle gjenvinde sin Førlighed. Men denne For­ ventning skuffedes paa det Bittreste. Da „Hakon Jarl“ omsider naaede frem paa Scenen ved Fødselsdagsforestillingen 1808, var Rosings Tilstand saa haabløs, at han istedenfor at spille den kjæmpestærke Hladejarl maatte overveie, om han endnu engang kunde vise sig paa Brædderne for at sige Publikum et ialfald foreløbigt Farvel. Ved Førsteopførelsen af „Hakon Jarl“ (med Frydendahl i Titelrollen) var han dog forsaavidt medvirkende, som han efter Stykket fremsagde Oehlenschlagers Epilog „Bragi“ , 3*