DenDanskeSkueplads-II

390

DET KONGELIGE THEATEK 1825—49.

Dage efter skulde holde Bryllup med Ludvig Pliister — at der for dette Kunstnerpar havde ligget noget Forbilledligt i den ægte­ skabelige Alliance, hvormed Holberg gjerne afslutter Henriks og Pernilles Sammenspil. At Talentet gaaer i A rv, er ikke noget usædvanligt Fænomen i Skuespillernes Verden, og heller ikke ved vor Scene fattes der Exempler paa denne Kunstnerblodets Forplantning fra Slægt til Slægt: Æ g teparret Rosing har Datteren Emilie og Børnebørnene W ieh e , Æ g tepa rre t Hegers Datter er Mad. Holst, C. N. Rosenkildes Børn er Julie Sødring og Adolf Rosen­ kilde, og Navne som Bournonville, Liebe, Zinck, Larcher, Cetti, Simonsen o. il., helt ned til den nyeste T id , stadfæste noksom dette Arvelighedsforhold. Det var derfor ikke underligt, at Theaterlysten y ttrede sig ogsaa i Ryges talrige Børneflok og førte nogle af Døttrene — Franzisca 1845, Therese 1847 — op paa Scenen, hvor dog kun een af dem hævdede sig en varigere og med Føie almindelig an erkj endt Stilling som en fremragende Skuespillerinde: O l o t i l d e N a t a l i a S e p t i m a R y g e , født den 19. August 1816 i Faderens første Ægteskab. Foruden sin med­ fødte Begavelse og sin af Beundringen for den store Kunstner fremkaldte og ved den daglige Omgang med ham nærede Sands for det Høie og Ædle i Digtning og Skuespilkunst medbragte hun til sin Debut en Fylde af aandelige og legemlige Egen­ skaber, som syntes at forudbestemme hende til det Kald , hun, trods sin Faders Modstand, dog omsider fik hans Tilladelse til at følge: Intelligens og Verdenstone i en overlegen Grad, Anstand i Holdning, Lethed i Bevægelser, en høi og rank Figur, interessante Ansigtstræk, livfulde Øine og et fortrinligt Tale­ organ. Sværmeriet for Oehlenschlager, den D igter, der laa hendes Faders H jerte og Kunst nærmest, forledte hende til et Misgreb i Valget af hendes Debutrolle. Hun vilde være Tolk for hans ædle og stærke Kvinder, de elskende som de heroiske; i Overbevisningen om, at hun baade kunde forstaa og føle med Valborg, viste hun sig første Gang i denne Rolle den 11. April 1837, men lærte af sin Udførelse, hvor fortjent et Bifald end mange af dens Enkeltheder indbragte hende, at det Blide og Bløde, det Stilfærdige og Hengivne, vare Omraader, der ikke tillod