DenDanskeSkueplads-II

314

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

lidt ved hans B o rtg an g ; men større end dette øieblikkelige Savn var dog vistnok Tabet a f det Exempel paa en selvstændig og indtil det Yderste samvittighedsfuld Kunst, som en længere fortsat Virksomhed vilde have g ive t den yngre Slægt ved at sætte Maalet høit og fastholde den kunstneriske Ford ring strengt. Over trehundrede nye R o ller udførte N. P . N ie ls e n (S. 1 5 0 —54) i de fireogtyve Aar, som udgjøre den her beskrevne Periode. I dette Tal er unegtelig saa A lt medtaget, Gert Bund t­ mager i „Kandestøberen“ ikke mindre end Marquis Posa, første Bo rger i „G jenboerne“ ligesaavel som Olaf den Hellige; men det behøver ikke at reduceres synderlig stærkt, for at det, der bliver til Rest, skal betegne en ualmindelig Sam ling a f store og betydelige Ydelser i de forskjellige Retninger, hvori Skuepladsen tog Nytte a f hans eminente Talent. V ed sin Indtrædelse i Tidsrummet stod han som den trediveaarige Mand i sin A lders fulde, friske K ra ft, udrustet med en fysisk Spændstighed, der gjorde ham enhver Anstrengelse let, og opfyldt a f Begeistringens Iv e r for sin Kunst, ikk e mindst fordi den førte ham fra den ene til den anden a f de Triumfer, hvis Sødme han fornam stærkere end de fleste a f sine Fæ ller. De unge og de mand­ domsmodne E lskeres, de blussende Heltes og de freidige Føreres I ag vedb lev endnu længe at være hans egentlige Domaine, og ikke alene kunde Ingen gjøre ham Rangen stridig her, men man havde overhovedet aldrig før seet en saa lykk e lig Samling a f E vn e r til saadan Frem stilling forenet hos een Person : den k raftige Skikkelse, det livfulde B lik og det beundringsværdige Taleorgan, hvortil endnu kom den sjeldneste a f alle Gaverne: et naturligt, fuldt ud troværdigt Ud tryk for den aabne Naivetet, der er et Særkjende for saamange a f de oehlenschlagerske Unger- svende. Nye Roller, der vare beregnede paa disse Egen skaber hos Nielsen eller tilfaldt ham som hans ubestridte E ie, vare W illiam Shakspeare og K ong Sigurd i Bo ye s Skuespil, E ig il i „S tæ rkodder“ , Harald Haarderaade i „Væringerne“ , Bassanio i „K jøbmanden i V en ed ig “ , Romeo, Carl Moor, Prinsen a f Hom- burg i „S lage t ved F eh rbellin “ , Germanicus i „T iberius“ , Torden­ skjold i Oehlenschlågers Drama, Egmont i Goethes Tragedie, Aristófanes i „Só crates“ , Niels Bu gg e i „Valdemar A tte rd ag “ ,