DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

1 4

Allerede 1809 havde Hauch søgt om Fritagelse for et Hverv, som han meget nødigt havde paataget sig for anden Gang, og hvis Udførelse ingen Paaskjønnelse bragte ham, und­ tagen netop fra Kongens Side; og det var da ogsaa kun Frede­ rik den Sjettes indstændige Anmodninger, der bevægede ham til at holde ud endnu i nogen Tid. Men da han umiddelbart foran Saisonen 1811—12 nærede en stærk Frygt for, at det nu endog vilde komme til at se misligt ud med det eneste Udbytte, der laa ham paa Sinde, det økonomiske, lod han sig ikke længer

afholde fra at tage sin Afsked, som naturligvis tildeltes ham med ennaadig Udtalelse om „hans tro og gode Tjeneste, der paa mange Maader havde virket til Theatrets Velfærd og Fremme.“ Hans Efter­ følger blev Kammerherre hos Dronningen Frederik Conrad H o l s t e i n , og samtidig indtraadte i den ved Kierulfs Død ledig­ bi evne Direktionsplads Etatsraad, Notarius publi­ cus Gottsche Hans Olsen. Holstein var paa eengang meget afholdt ved Hoffet og saare populair hos den store Befolkning. Denne

Ho l s t e i n .

sin Folkelighed skyldte han sin kjække Færd under Englænder­ nes Overfald 1807, da han som Fører for Livjægerne og Herre- gaardsskytterne førte sine Folk i Ilden med stor Bravour og lagde en personlig Uforfærdethed og Resoluthed for Dagen, der stod i en sælsom Modsætning til det Vage og Nølende, som betegnede hans Theaterstyrelse og berettigede Rahbek til den Yttring: „Det er en besynderlig Mand, han er bange for Alt undtagen Kugler og Krudt.“ Han var venlig og forekommende i Omgang og skyede alle personlige Rivninger, hvilket dog ikke