DenDanskeMarine_1814-1848_I

FORORD D er findes adskillige historiske Værker om den danske Marine, omfattende Tiden indtil 1814, og som de mest bekendte af disse kan nævnes: „Efterretninger om den dansk norske Sømagt" (1832—1835); »Den dansk­ norske Sømagts Historie 1700—1814“ (1852), og „Den dansk-norske Sømagts Historie 1535 — 1700" (1861), alle af Kommandør H. G , GARDE. Efter 1814 findes der udover Beretninger om de krigsmæssige Begiven­ heder under de to slesvigske Krige af samlet Historie kun en mindre Artikel: „Bidrag til Sømagtens Historie 1814—1848“, „Historisk Tidsskrift", 3. R., 5- B., ligeledes af Kommandør H. G . G a r d e . Trangen til et Værk, omhandlende Marinens Historie efter 1814 blev efter- haanden følelig, særlig for Tidsrummet til Slutningen af Trediverne, efter hvilket „Tidsskrift for Søvæsen" giver aarlige Oversigter over Begivenhederne i Marinen, og i December 1923 overdrog Marineministeriet mig det ærefulde Hverv at paabegynde et saadant Værk. Naar Tidsrummet 1814—48 er valgt, er det begrundet i, at med Aaret 1848 ophørte Enevoldsmagten og med den Kollegiestyrelsen, hvilket naturligt medførte en indgribende Forandring i hele Administrationen; desuden ophørte praktisk talt Bygningen af: Ro-Kanonfartøjer, Sejlskibe og Hjuldampskibe, saaledes at Aaret 1848 danner et naturligt Afslutningspunkt for en Periode i den danske Marines Historie. Da Tidsrummet 1814—48 ikke indeholder Krigsbegivenheder, har jeg kunnet koncentrere Arbejdet om den historiske Udvikling af Marinens da­ værende Institutioner, hvilket Emne H. G . GARDE kun har behandlet fragmen­ tarisk. Ved Udarbejdelsen af Afsnittet om Skibsmateriellet i Tidsrummet 1814—48 viste det sig, at Skibbygningens Udvikling efter 1814 var saa nøje knyttet til Fabrikmester HOHLENBERGS Konstruktioner, at en særlig indgaaende Om­ tale heraf var nødvendig, da der ikke kunde henvises til en saadan af nogen anden Forfatter.

Made with