DenDanskeMarine_1814-1848_I

KOMMISSIONEN AF 29. DEC. 1801

75

E fter d e tte E e n h e d sp rin c ip e r følgende Skibe byggede: L inieskibene „Norge“, „P rins C h ristian F re d e rik “ og „Prinsesse C aro line“ ; den 48-Kanon F regat „P e rlen “, og de 36-K anons F re g a tte r „V enus“ og „Nymphen“. JORDENING a n fø re r i sin A rtik e l om L in iesk ib en e1, at HOHLENBERG kort inden sin A fgang n a a e d e sa a v id t, at E enh ed sp rin cip et mellem M aster og Rundholter sku lde væ re u d v ik le t til, at en B ov enb ram raa i e t Linieskib skulde væ re B ram raa i en F re g a t; en B o v en b ram ra a h e r skulde væ re B ram raa i en Korvet osv. Je g h a r ikke k u n n e t finde denn e Bestemmelse, og tro r ikke, at den er rigtig. Komm issionen af 29. D e c em b e r 1801 ud ta lte, a t „E enhedsprincipet mellem Skibenes R e jsn ing er e r fo r F la ad en s Linie ved M asseskibet opnaaet i fuldeste G rad “, og d e t v a r og sa a d e n n e Del af E enhed sp rincipet, som i F rem tiden kom til at spille d en stø rste Rolle, M edens m an hidtil h avd e udv ik let den d an ske M arine ved a t fo rb ed re de ek sisterende S k ib styp er, e r d e t fø rste Gang, d e t foreslaas a t bygge vore K rigs­ skibe efter de M o d sta n d e re , m an k an have Udsigt til at møde p a a Territoriet. Ved Ind fø re lsen af E en h ed sp rin c ip p e t for Skibene, saaledes at d e r kun bliver een K lasse S k ibe i Slaglinien, sa tte s S lu tstenen p a a den Bevægelse, som havde fu n d e t S te d gennem hele d e t 18. A a rh u n d re d e : Indskrænkning af S lagskibstypernes A n ta l; og v e d sa a at sige a t halvere A n tallet af K lasser for F re g a tte r og d e t m ind re K rig ssk ib sm ateriel skab tes G rundlag for en Ø ko­ nomi i F laadebygn ingen , hvo rtil d e r v a r stæ rk T rang p a a G rund af den stadig voksende M angel p a a Sk ib sbygn ing sm aterialet: Træ . Ved F o rslag e t om d en d o b b elte F re g a t er HOHLENBERG en M enneske­ alder forud for sin Tid. Havde d e t k omm end e A a rh u n d re d e s Udvikling ikke æ n d re t hele K rigs­ skibsbygningen, fø rst v ed D am pen s Ind fø relse som D rivkraft og d e re fte r ved Jern ets A nv end else til S k ib sbygningsm ateriale, kunde hans F laadeplan have faaet lang L ev edyg tigh ed ; thi fak tisk blev for den re ste re n d e Tid af Sejlskibs­ perioden han s P lan fulgt for d en d an sk e F laades Genopbygning. Som det senere vil blive b e sk re v e t, kom d e t n itten d e A a rh u n d red e s danske Sejlskibs- flaade til a t b e s ta a af: 1 T. f. S. 1888, S. 295. 10* H o h le n b e r g s F la a d e p la n er som E nkeltm ands Væ rk vel nok e t af de ejendommeligste D o k um en te r i d e n d an sk e M arines H istorie, og dens mest frem træ dende P u n k te r e r: