DenDanskeMarine_1814-1848_I

262

SKIBSMATERIELLET 1814—48

ning, der havde ligget til Grund for Hjuldampskibenes oprindelige Armering, at disse helst maatte angribe med Bredsiden, og det samlede Resultat blev derfor, at den forreste 60 U Bombekanon i Hekla og Holger Danske ombyt­ tedes med henholdsvis 2 Stkr. 24 U og 30 Kanoner, og desuden blev der anbragt en ekstra Kanonport i Skibssiden, saaledes at man kunde flytte en Kanon over i den fra den ikke engagerede Side, og de 4 i? Haubitser, som de oprindeligt var armeret med, afskaffedes. Det er denne Armering, som er opført i Flaadelisten. Saasnart Skrueskibene var indført i Marinen, ophørte Hjulskibene at betragtes som Krigsskibe og anvendtes derefter udelukkende som Transport­ skibe, hvis Bevæbning var af underordnet Betydning; under 16. Juni 1868 be­ stemte Marineministeriet at ville tage Bestemmelse med Hensyn til deres Armering, naar deres Udrustning viste sig nødvendig. For Affutagernes Vedkommende maatte der i Hjuldampskibene an­ vendes Slædeaffutage, da den mindre Tømmerførlighed, som Dampskibene havde, ikke tillod at anvende den almindelige Skibsrapert. Fartøjerne. Hjuldampskibene maatte bringe en ny Løsning af Spørgs- maalet om Fartøjernes Anbringelse. I Sejlskibene havde de staaet midtskibs i Kulen; Anbringelsen udenbords anvendtes kun i meget ringe Udstrækning. Men i Hjuldampskibet var Pladsen midtskibs optaget af Maskineriet, og man havde derfor ingen anden Udvej end at anbringe dem udenbords i Davider; men da man ikke kunde have store Fartøjer som Travailler og Barkasser hængende i Davider, og derfor maatte have saa mange flere mindre Fartøjer, kneb det med Plads til dem, og med Datidens korte Kanoner blev de let beskadiget under Skydning. En engelsk Kaptajn Smith fandt da paa at anbringe et stort Fartøj ovenpaa hver af Hjulkasserne, hvor de laa med Bunden i Vejret og saaledes dannede en Del af Hjulkassens Overdel; til at begynde med gik Hjulene op i Fartøjerne, saa at disse maatte have Tofterne ude, naar de laa paa Plads; senere blev det forandret, saa at Tofterne kunde blive i Fartøjet, hvad der lettede Ind- og Udsætningen. Det var allerede paa Tale at give Hekla saadanne Fartøjer ved Anskaffel­ sen, men det blev ikke til noget; i Aaret 1850 var Spørgsmaalet paa Bane igen efter Indstilling fra Skibschefen;men det vilde foraarsage en saa gennemgribende Reparation af Hjulkasserne, at man ikke fandt Øjeblikket opportunt til det. Derimod havde Gejser og Holger Danske Hjulkassefartøjer fra Begyndelsen; men i disse Skibe, der som alle ScHIFTERS Skibe var noget ranke, var man ikke tilfreds med dem.