DenDanskeMarine_1814-1848_I
HVAD DER BLEV OPGIVET 13 at alt, hvad der herefter anvises Søe-Etaten, alene anvendes til dens Fornødenheder, saa at alle Pensionister og alt overkomplet eller ekstraordi nært Mandskab overtages paa Finanserne, og Udgifterne ved Opmudrings- væsenet samt ved Batteriet Trekroners Bolværkers Vedligeholdelse bliver Etaten uvedkommende. Paa denne Forestilling faldt Kongens Resol. d. 22. Januar 1816 og gik ud paa: „Den foreslagne Forandring, at Søe-Etaten skulde istedetfor de 700 000 Rbd. S. V. og 300 000 Rbd. r, S. gives 500 000 Rbd. af hver Slags, kan ikke bi faldes, da Finanserne for Tiden ikke kunne udrede saadan. At de til Landkosten for Søe-Etatens faste Mandskab fornødne Sæde varer blive i Fremtiden leverede Etaten for de gamle Priser. Udgifterne til Reparationer ved Batteriet Trekroner, hvilke vel ikke blive særdeles betydelige, skulle afholdes af Søe-Etatens Fonds, men Udgifterne ved Opmudringsvæsenet maa ligesom hidtil, særskilt anvises af Finanserne.“ Med det kgl. Reskript af 22. Januar 1816, to Aar efter Fredens Under tegnelse, var der endelig bragt Afslutning paa Indskrænkningernes Form og Størrelse, og Marinen kunde arbejde videre paa et bestemt fastlagt Program. HVAD DER BLEV O PG I VE T PERSONEL Inden den i kgl. Resolution af 1. September 1815 befalede Afgang fandt Sted, var der afgaaet til Norge af Officerer i aktiv Tjeneste:1 1 Kommandør 2 Kaptajner
6 Kaptajnløjtnanter 8 Premierløjtnanter 21 Sekondløjtnanter
Ialt: 38
desuden 1 Kontreadmiral, 2 Kommandører, 2 Kaptajner og 2 Kaptajnløjtnan ter, som var ansatte ved Indrolleringen i Norge og Værftet i Frederiksværn, men som ikke stod i Nummer i Søofficerskorpset. Af de ovenfor anførte 38 var 25 norskfødte; af de øvrige 13 var 11 Løjt- 1 Afgangen til den norske Marine taget fra: Det danske Søofficerskorps 1801 —1919. Af Kommandør T h . T o psø e -J e n se n .
Made with FlippingBook