DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKIBSMATERIELLET 1814—48

238

Kommissionen mente, at det ikke maatte klassificeres højere end et stort 74 Kanonskib, saavel fordi det i Hoveddimensioner og Drægtighed ikke oversteg de Skibe af denne Kaliber, Flaaden hidtil havde haft, som fordi det ikke førte 24 i? Kanoner paa øverste Batteri, som Fortidens 80-Kanonskibe; og videre fordi Englænderne for mere end 20 Aar siden havde indført at armere deres 74 Kanonskibe, saavel store som smaa, med mere end 80 Stkr,, hvilket lige­ ledes var Brug i Frankrig og af Amerikanerne senere antaget. Kollegiet var enigt med Kommissionen i dette Spørgsmaal, hvilket ogsaa fik Kongens Approbation. Inden Skibet var færdigbygget, blev Dæksarmeringen ændret til 18 E L/13 Kanoner. Rejsningen var den samme som Fregatternes, dog havdes ikke Skyskra­ bere og Boven-Bram-Læsejl. Ved Konstruktionen havde Fabrikmesteren fulgt det engelske Princip at bringe Sejlarealet saa langt ned som muligt og derved erholde en lav Rejsning. Trods Skibets noget større Dimensioner bestræbte Fabrikmesteren sig for at tilvejebringe den størst mulige Lighed med Rejsnin­ gerne til Orlogsskibene efter D anm arks Tegning, hvilket opnaaedes saaledes, at disse kunde bruge Undermaster med det ny Skib ved blot at afkorte Under­ enderne af dettes Master. For Mærsenes Vedkommende fulgtes et i England indført Princip, at udfærdige dem i to Dele; men det fandtes ikke tilfredsstillende, hvorfor de Af ganske eens Konstruktion som Dronning Maria byggedes de tre føl­ gende Linieskibe: W aldem ar , Frederik VI og Skjold. Da Linieskibet Waldemar skulde sættes i Bygning, var Spørgsmaalet atter fremme, om Skibet skulde have Kahyt paa øverste Dæk, hvilket blev indstillet til Kongens Afgørelse, som gik ud paa, at Skibet kun skulde have een Kahyt, da det derved fik større Artilleristyrke (kgl. Resol. 8/i 1826). Linieskibet Skjold fik en fra de andre noget afvigende Aptering, som i 1839 indførtes paa Waldemar og Frederik V I (T. f. S. 1840, S. 120). Den 26, April 1833 fik Fabrikmesteren Ordre til at konstruere det næste Linieskib af samme Størrelse som Dronning M aria , men med Tilladelse til at foretage saadanne mindre Forandringer i Dimensionerne, som Erfaringerne fra Besejlingen af sidstnævnte Skib vilde give, dog under Hensyntagen til den størst mulige Økonomi ved Bygningen. Ved Besejlingen af Dronning Maria i 1834 viste det sig, at Luvholdningen paafølgende Linieskibes Mærs dannedes i et Stykke. Apteringen vil fremgaa af hosstaaende Tegninger. Skibet fik Navnet Dronning Maria.