DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKIBSMATERIELLET 1814—48

2 0 6

Fabrikmester SCHIFTÉR motiverede det faste Banjerdæk i Korvetten saa- ledes: „Dettes Anbringelse er i de engelske saavel større som mindre Fre­ gatter næsten udelukkende vedtaget, og i de franske Fregatter er de løse Banjerlugers Antal reduceret til enkelte mellem Stor- og Forlugen. De Grunde, som har bevæget Europas søerfareneste Nationer til at foretrække fast kalfatret Banjer Dæk, er den derved vundne stærkere Forbinding af Skibet, den store Fordel af bedre Renholdelse i Folkerummet ligesom ogsaa den at udeholde fra Lastrummet den store Mængde Urenlighed, som gennem de løse Luger eller ved disses Optagelse søger ned i samme. Idet det forekommer mig, at Engelskmændene har Ret i at anse disse Fordele som overvejende den derved foraarsaget noget større Vanskelighed ved Last-Arbejderne, har jeg i denne Henseende fulgt disses Eksempel.---------- Det har hidtil været Brug saavel paa danske som paa største Delen af fremmede Nationers mindre Skibe at give Banjer-Dækkét Afsatser, hvorved Højderne under øverste Dæk blev større til Bekvemmelighed for Officererne Agter og for Officianter og Proviantkamres Forstørrelse For; til Gengæld maatte man, for at faa den nødvendige Plads i Lastrummet, give Banjer- Dækket en højere Beliggenhed paa Midten, til Tab for Højden i Folkerum­ met, For at undgaa disse Afsatser, der som Standpunkter for Fugtigheden virker meget skadelig til Forraadnelse, har jeg givet hele Banjer-Dækket en uafbrudt jævn Flugt gennem hele Skibet.“ Ved denne Form af Banjerdækket opnaaedes to væsentlige Fordele: at faa Krudtmagasinet i disse Skibe under Banjerdækket, medens det hidtil havde ligget ovenover, og at kunne anbringe Provianten i Kældere under Banjerdækket, hvorved Pladsen paa Banjerne til Mandskabets Ophold blev betydeligt forøget og Luften forbedret. For Rotternes Skyld maatte Proviantrum i Lasten beklædes med Blik eller lignende Materiale. Skibets Aptering vil fremgaa af foranstaaende Tegninger. Sejlføringen var som Briggernes med Skyskraber og Bovenbram-Læsejl; Bougsprydets Rejsning var 20°. Af disse Korvetter blev i Løbet af 6 Aar, fra 1817 til 1823, bygget 5 ganske ens, og det var meget faa Forandringer, de undergik i Tidernes Løb, af hvilke skal anføres: Fra Aaret 1820 blev de forsynet med en 5" Straakøl for at forøge deres Luvholdningsevne, paa hvilken det skortede dem noget, og ogsaa havde den forønskede Virkning. Fra Begyndelsen havde Korvetterne hverken Ruf eller Bak, men af