DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKONNERTERNE

1 9 5

fik, efter Gouvernørens derom udtalte Ønske, den ene af Skonnerterne Navnet St. Thomas, m edens den anden beholdt sit Navn Macaría. Købet af disse to Skonnerter faldt ikke heldigt ud — ikke hvad de faglige Egenskaber angik, thi de var meget gode Sejlere — idet de viste sig at være usunde, særligt Macaría, saa at Besætningerne stadigt led af Klimatfeber med et stort Antal Dødsfald til Følge, (3 Officerer, 1 Underofficer og 23 Mand i Løbet af et halvt Aars Tid af en Besætning paa 46 Mand), saa at Opholdet i dem efterhaanden blev uudholdeligt. Aarsagen til dette Forhold tilskrev man, at Skibene ikke var byggede af det rette amerikanske Orlogsmands Materiale, men af grønt Træ, hvis Uddunstninger i Tropeklimaet fremkaldte Feberen. Efter at Kongen var bleven gjort bekendt med disse Forhold, reskribe- rede han d. 26, April 1818, at Skonnerten Macaría ikke mere maatte bruges og skulde bortsælges, medens Skonnerten St. Thomas kun i Nødstilfælde skulde ekviperes og bruges, indtil den til Vestindien bestemte Orlogsbrig var færdig og kom derud, hvorefter den anden Skonnert ogsaa skulde sælges. Macaría blev ogsaa solgt samme Aar, men man fik saa lidt for den, at det ved kgl. Resol, af 10. Marts 1819 blev befalet, at Skonnerten St. Tho­ mas ikke skulde sælges i Vestindien, men, naar Briggen St. Croix var an­ kommen dertil, skulde sejle hjem for at tages i Brug i de hjemlige Farvande. Den kom til København d. 12, September 1819, blev imidlertid ikke anvendt i Tjeneste herhjemme, og ved kgl. Resol, af 12. August 1821 blev det bestemt, at den skulde bortsælges ved Auktion, naar passende Bud kunde faas. E lb -Skonne rte rnc . I de sidste Aar før Krigen 1807—14 havde Vagt­ skibstjenesten paa Elben været besørget af den til Brig omdannede fhv. Skon­ nert Støren eller Let-Briggen Femern. Da Vagtskibstjenesten igen skulde op­ tages efter Krigens Afslutning, havde man ikke andre Skibe at sende derned end den store Brig Møen', men da den var unødvendig kostbar til den Tje­ neste, blev der paa Nybygningskontoen for Aaret 1818 foreslaaet til Brug for Elb-Stationen en Let-Brig af saadanne Dimensioner, at den kunde passere den holstenske Kanal (Ejderkanalen). Da der imidlertid kort Tid efter blev mere Trang til en hurtigsejlende Let-Brig til den vestindiske Station, opgav man Bygningen af Let-Briggen til Elb-Stationen og besluttede i Stedet for til denne at anvende Skonnerten A talanta, hvis Artilleristyrke ikke var meget forskellig fra den, som vilde kunne gives en Brig, der skulde kunne passere Ejderkanalen. Skonnerten A talan ta var oprindelig bygget som Lastdrager, men blev i 1814 ombygget til Raketskib og var som saadan armeret med 4 Stk. 6 TT Metal- 25*

Made with