DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKIBSMATERIELLET 1 8 1 4 -4 8

1 5 8

sulens Dragoman med Brev fra den Højstkommanderende til Beyen ind til to Korsarer, der laa under Land. Korsarerne overfaldt imidlertid Fartøjet med stor Overmagt; SCHIFTER selv fik et svært Saar i Hovedet, og Fartøjets Besætning blev hurtig overmandet og slæbt i Land som Fanger. En fuldstændig Beskrivelse af denne Episode findes i S c h if t e r s Selvbiografi, Først i Slut­ ningen af August Maaned s, A, slap SCH IFTER ud af Fangenskabet og kom til Tjeneste igen i Eskadren, først en kort Tid i Fregatten „Triton“ derefter igen i Fregatten „Najaden“, Imidlertid havde Kollegiet udset SCH IFTER til at uddannes i de viden­ skabelige Fag, og allerede d. 10. Marts 1800 udstedtes Hjemrejseordre for ham med Fregatten „Hvide Ørn“; Kollegiet vidste paa det Tidspunkt ikke, at „Hvide Ørn“ var gaaet under d. 29. December 1799. Den 13. Maj 1800 ændre­ des Ordren til, at SCHIFTER skulde retournere med Briggen „Giommen"; men inden denne Ordre naaede SCHIFTER, sad han i tunesisk Fangenskab; endelig d, 31. Oktober udstedtes Ordren: „skal da han er løsladt fra Tunis gaa hjem enten med et af de retournerende Krigsskibe eller et Koffardiskib“; og d. 14. November 1800 beordredes han til „at anhøre Prof. BUGGES Forelæsninger over Konstruktion, Søartilleri og Vandbygning m. m.“. (N is s e n ). SCHIFTER var ikke glad for Hjemkaldelsen, da han ikke følte nogen Lyst til de videnskabelige Studier, og bad derfor den Højstkommanderende om at maatte forblive i Middelhavet; men denne erklærede ikke at turde handle imod en Ordre, der mulig kunde være given af flere Hensyn, I Maj 1801 kom SCHIFTER til København, og i Slutningen af Oktober Maaned beordredes han til at frekventere Prof. BUGGES Forelæsninger, som allerede overværedes af 8 unge Søofficerer, og da den Virksomhed, Marinen i nogle Aar havde udfoldet ved Ekspeditionerne i Middelhavet, Vest- og Ostindien, var betydeligt indskrænket, besluttede SCHIFTER sig til ikke at fra­ sige sig den Vej til Kundskabs-Erhvervelse, som her tilbødes ham. To Aar senere indtraadte han i Ægteskab, „og derved styrkedes min til da kun svagt hafte Tanke at foretrække at aspirere til en videnskabelig Post for det mindre rolige Sømandsliv“, siger han i sin Biografi. S c h if t e r s Uddannelse til Fabrikmester kom til at foregaa under andre Former end hidtil havde været i Brug i Marinen, hvorom her skal gives en kort Redegørelse. Medens Marinens første videnskabeligt uddannede Skibbygger OLE JUDICHÆR, havde faaet sin videnskabelige Uddannelse af den berømte OLE R ø m e r , havde de senere vordende Fabrikmestre som Regel faaet deres Ud­ dannelse hos den tjenstgørende Fabrikmester, saaledes som det er omtalt for