DenDanskeMarine_1814-1848_I
SKIBSMATERIELLET 1 8 1 4 -4 8
1 5 8
sulens Dragoman med Brev fra den Højstkommanderende til Beyen ind til to Korsarer, der laa under Land. Korsarerne overfaldt imidlertid Fartøjet med stor Overmagt; SCHIFTER selv fik et svært Saar i Hovedet, og Fartøjets Besætning blev hurtig overmandet og slæbt i Land som Fanger. En fuldstændig Beskrivelse af denne Episode findes i S c h if t e r s Selvbiografi, Først i Slut ningen af August Maaned s, A, slap SCH IFTER ud af Fangenskabet og kom til Tjeneste igen i Eskadren, først en kort Tid i Fregatten „Triton“ derefter igen i Fregatten „Najaden“, Imidlertid havde Kollegiet udset SCH IFTER til at uddannes i de viden skabelige Fag, og allerede d. 10. Marts 1800 udstedtes Hjemrejseordre for ham med Fregatten „Hvide Ørn“; Kollegiet vidste paa det Tidspunkt ikke, at „Hvide Ørn“ var gaaet under d. 29. December 1799. Den 13. Maj 1800 ændre des Ordren til, at SCHIFTER skulde retournere med Briggen „Giommen"; men inden denne Ordre naaede SCHIFTER, sad han i tunesisk Fangenskab; endelig d, 31. Oktober udstedtes Ordren: „skal da han er løsladt fra Tunis gaa hjem enten med et af de retournerende Krigsskibe eller et Koffardiskib“; og d. 14. November 1800 beordredes han til „at anhøre Prof. BUGGES Forelæsninger over Konstruktion, Søartilleri og Vandbygning m. m.“. (N is s e n ). SCHIFTER var ikke glad for Hjemkaldelsen, da han ikke følte nogen Lyst til de videnskabelige Studier, og bad derfor den Højstkommanderende om at maatte forblive i Middelhavet; men denne erklærede ikke at turde handle imod en Ordre, der mulig kunde være given af flere Hensyn, I Maj 1801 kom SCHIFTER til København, og i Slutningen af Oktober Maaned beordredes han til at frekventere Prof. BUGGES Forelæsninger, som allerede overværedes af 8 unge Søofficerer, og da den Virksomhed, Marinen i nogle Aar havde udfoldet ved Ekspeditionerne i Middelhavet, Vest- og Ostindien, var betydeligt indskrænket, besluttede SCHIFTER sig til ikke at fra sige sig den Vej til Kundskabs-Erhvervelse, som her tilbødes ham. To Aar senere indtraadte han i Ægteskab, „og derved styrkedes min til da kun svagt hafte Tanke at foretrække at aspirere til en videnskabelig Post for det mindre rolige Sømandsliv“, siger han i sin Biografi. S c h if t e r s Uddannelse til Fabrikmester kom til at foregaa under andre Former end hidtil havde været i Brug i Marinen, hvorom her skal gives en kort Redegørelse. Medens Marinens første videnskabeligt uddannede Skibbygger OLE JUDICHÆR, havde faaet sin videnskabelige Uddannelse af den berømte OLE R ø m e r , havde de senere vordende Fabrikmestre som Regel faaet deres Ud dannelse hos den tjenstgørende Fabrikmester, saaledes som det er omtalt for
Made with FlippingBook