DenDanskeKomediesOprindelse_1918

150

skrive nye Stykker, men nøjedes med at forbedre nogle af de gamle, der mest trængte til Filen, og forære Aktørerne nogle nye, han havde færdige1). Man plejer at henføre dette Sted til 1728, det tredje og sidste Sta­ dium i Skuepladsens Tilværelse, men man maa da forudsætte, at de Stykker, Holberg skænkede Aktørerne, slet ikke kom til Opførelse2). Og det er en mislig Ting. Der kan nemlig — hvis man altsaa hol­ der paa 1728 — kun være Tale om de tidligere (Side 141) omtalte seks Komedier, der bevisligt ikke spilledes før Skuepladsens Genaab- ning under Frederik den Femte. Rimeligere er det derfor, at Holberg sigter til 1726-27, den danske Komedies andet Stadium, og at andet Levnedsbrev saaledes udfylder hvad der kun til Dels var kommet til at staa i første. Der bliver da Overensstemmelse mellem Holbergs Udsagn og hvad vi ved andet Steds fra. Flere af hans ældre Styk­ ker, der ikke var spillet i lang Tid, toges op paany i Perioden 1726- 278), og de tre Komedier, Pantsatte Bondedreng, Stundesløse og Per­ nilles korte Frøkenstand, opførtes for første Gang, medens der i 1728 ikke er det svageste Tegn til, at Holberg ydede Aktørerne Støtte. For­ dybelse i Skuepladsens Historie fører uvilkaarligt til den Anskuelse, at Holberg allerede 1724-25 vendte sig fra Komediedigtningen og under Pariseropholdet bestyrkedes i sit Forsæt at holde op; han saa, at Sma­ gen havde vendt sig til Fordel for lettere, mere moderne Stykker4). Da Skuepladsen ved hans Hjemkomst i Foraaret 1726 atter var aabnet, gav han kun efter for de Anmodninger, der rettedes til ham, for saa vidt som han omarbejdede nogle af de gamle Komedier, skænkede Aktørerne nogle nye, han havde liggende, og foreløbig satte Punktum for sin Lystspildigtning i Komediens Ligbegængelse. I 1728 var Hol­ berg beskæftiget med Arbejdet paa Danmark-Norges Beskrivelse, der idelig var lagt til Side og taget op igen, og med Lejlighedsskriftet for Ostindisk Kompagni. Det danske Teater havde næppe Brug for nye Stykker af satirisk-moraliserende Art. Det var nu en Hofkomedie Nam licet, renatis paulo post ludis scenicis, ab amids sæpe soli­ citarer novas comminisci fabulas, tenax tamen propositi, syrtibus, qvas nuper evaseram, denuo me committere nolui, contentus fabulis nonnullis qvæ limam maxime poscebant, manum emendatricem addere, novasqve qvas paratas habui, gregi comædorum dono dare. (Opuscula qvædam latina, pars I, p. 215). 2) N. M. Petersen (S. 449 f.) og Martensen (I, 93 f.) mener det forholder sig saaledes, Overskou (S. 247 ff.) forplumrer det hele ved snakkesalig Ræsonneren, kun Rahbek (S. 117) har lidt ondt ved at tro, at Aktørerne ikke skulde have benyttet sig af Holbergs Gave. 8) Sml. Spillelisten. 4) 1. Levnedsbrev, Winkel Horns Oversættelse, S. 160 f. 4)