DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 227 -

at alt dette kan holdes vedlige i en Flok paa 3—400, er jo Livs­ opgave nok for hver enkelt baade af Lederne og de ledede. Her­ lige Oplevelser har vi, som har faaet den Lykke at arbejde i en slig Gerning; rigt velsignede Personligheder, skønne oprigtige Sjæle har vi lært at kende. Snorene faldt os paa liflige Steder; magtte vi blot findes tro! 50 Aar er en lang Tid; allerede et Stykke deraf fører os fra Manddom til Alderdom. Maatte de yngre Kræfter, som skal træde til, føre Sagen frem, indadtil som udadtil. Det vil ikke fattes dem paa gamle Opgaver, som ikke er færdigt løste, paa nye, som end ikke er begyndt at løses. Elendighedens Land er stort, Barmhjer­ tighedens Land maa ikke være mindre. Men hvad det allermest gælder om, er at de rette Personligheder findes, kaldes, opelskes til Gerningen. Naar denne Bog er tilegnet de danske Præster og gives hver af dem i Hænde, tager de ikke fejl, naar de, foruden oprigtig Taknemmelighed, ogsaa deri ser Mindelse om et Ansvar, som hviler paa dem. „Hvorledes skulle de tro, dersom de ikke høre!" gælder med lidt Ændring ogsaa Diakonissekaldet. Men mange flere, Lærere, Højskoleforstandere, Ledere af K. F. U. K. og andre Foreninger, deler Ansvaret og vil dele Glæden, naar nogen ved deres Ord finder den rette Vej ind til dette, først for andre, men derfor netop ogsaa for Udøverne selv, velsignelsesrige og lykke­ bringende Virke. Gud velsigne Diakonissesagen her i vort Land og udover den hele Jord! Han gøre vore Hænders Gerning fast - den Gerning, som dog i Sandhed er hans!

1 5 *