DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 2 26 -

om de eller de Bestemmelser, der dog aldrig kan give Personlig­ heden, hvad den ikke har i sig selv, lige saa lidt som en anden Opskrivningsmaade bringer flere Penge i Kassen. Alligevel passer Sammenstillingen ikke. Det betyder meget for Personlighedens Virkekraft, om den føler sig bundet af snævre Baand, som ideligt strammes og snærer, eller den kan røre sig nogenlunde frit og vinde den Frimodighed i Troen (1 Tim. 3,13), der giver baade Handledrift og Udholdenhed. Paa den anden Side maa den en­ kelte Personlighed jo ogsaa afholdes fra Overgreb, for at ikke an­ dre skal lide Uret og blinder i deres Del af Arbejdet. Men i et Diakonissehus maa ganske vist den kongelige Lov, Frihedens fuld­ komne Lov, Kærlighedsbudet være øverste Lov, og ikke mindst for de øverste, der skal lære Søstrene Ydmyghed, Selvfornægtelse og Kær­ lighed, vel fuldt saa meget ved deres Forbillede som ved deres Ord. Det kan være, at man i Skildringen af det sidste Tiaar vil finde en mindre lys Stemning end i de foregaaende. Diakonisse­ stiftelsen har gjort en Pionergerning; den har slaaet Broen og ba­ net Veje, ad hvilke andre er gaaet frem. Der er noget friskt ved disse Begyndelser; nu skal den mere udbygge og fæstne sin Stil­ ling, skaffe sine Søstre mere Dannelse og Uddannelse, lægge sig efter det gamle: ikke mangt, men meget. Det er dog ogsaa ofte blevet udtalt, at et Diakonissehus med 3—400 Søstre egenlig er Idealet: det kan overses, dér kan man kende dem alle og følge dem alle dog noget indgaaende. Og tænk, hvad deres Arbejde betyder: en Snes Tusinde syge plejes hvert Aar, Tusinder af Børn opfostres, Tusinder af gamle og svage Mennesker hjælpes paa enhver Maade, Hundreder af forarmede, forvildede, fordrukne Menneskebørn i en­ hver Alder besøges, opledes, indtages i Hjem eller inddrages i Sam­ fund til deres Oprejsning. Hvor mange Menneskeliv reddes, hvor mange Menneskesjæle frelses, hvor mange paavirkes og befæstes i det gode for Tid og Evighed - dersom Arbejdet gaar paa rette Vis, ledes i de rette Baner, stiler mod de høje Maal; dersom der er en enig Korpsaand i de mange, dersom Troen er levende, og det vil atter sige, at den lever ikke blot paa gamle Minder, men af dag­ lige Erfaringer, som ogsaa gør vor Barmhjertighed, i Efterfølgelse af og som Virkning af den guddommelige, ny hver Morgen. Alene