DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 214 -

1909. Det nærmer sig mod Jubilæet; hvad der skulde juble mest, men gør det mindst ved sit Udseende, er vor Kirke, hvis Loft bl. a. ikke er blevet pudset af siden 1876, da den indviedes, men har skæmmet sig meget under Indflydelse af Kulrøg og Gasos. En trofast Veninde giver halvtredje Tusind, Kirkebøssen har selv samlet eet, saa kan det omtrent lade sig gøre. Dekorationsmaler Willerup paatager sig Anvendelsen af en ny Methode, en Slags Fresco; det klæder vor kære Kirke prægtigt, og det er da endnu (1913) slet ikke falmet. Inden Fornyelsen holdt Pastor Garn Afskedsprædiken, 13. Juni, kaldet til Sognepræst for Thorsted Menighed ved Horsens; men under vor kirkelige Landflygtighed faldt den 29. August Ind­ vielsen af 12 Diakonisser, som foretoges, „efter gammel Sædvane" kunde vi sige, i Frederiksberg Kirke, hvis Sognepræst, Stiftprovst Hoffmeyer, selv Medlem af vor Bestyrelse, prædikede, medens Diakonissestiftelsens egen Præst foretog Handlingen. Skønt næppe større i Rumfang end Emmauskirken, har Frederiksberg Kirke Sidde­ plads til omtrent fire Gange saa mange Mennesker, og den var fyldt til sidste Tomme af en Tilhørerskare, som saaledes kunde dømme om og faa et Indtryk af Midtpunktet i vor Gerning. Og Handlingen, det bør huskes til en anden Gang, led saa vist intet ved at henlægges til andre og større Forhold end de hjemlige og tilvante. Ogsaa Ordinationerne begynder man jo nu at holde paa forskellige Steder for at drage dem ind i nye Menigheders Forstaaelse og Deltagelse. Diakonissestiftelsen er Diakonisserne; denne Grundsætning, som vi haaber mere og mere maa have paatrængt sig Læseren af vor Skildring, kan denne selv maaske siges lidt nok at vedkende sig. Er det ikke mere ydre Begivenheder og Bestyrelsens Beslutninger, den handler om, end om Søstrenes Gerning eller aller snarest om Herrens Gerninger ved Søstrene? Ikke engang de afdøde Søstre høres der synderligt om, selv om det mindre kunde passe at drage de levende frem.—Vi maa henvise til „Føbe“, der i sine forskellige Aargange har ret udførlige Livskildringer for adskilliges Vedkom­ mende —af og til citeret i denne Bog. Men hvor skønne saadanne Levnedsløb, hvor Livet var Kristus og Døden en Vinding, hvert for sig er, vilde dog maaske en samlet Fremlægning lyde noget enstonigt. Men her under 1909 vil vi fremdrage 2 Levnedsløb, som afsluttedes i dette Aar, og hvis Virkeplads og Indhold var