DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

— 209 —

skaffe Christiansted de samme Fordele, som Frederiksted først havde faaet. Og nu da dette skrives, har der ikke blot længe været en lignende Virksomhed i Christiansted: midlertidigt Børnehjem for svage Børn, Dagasyl og Vuggestue for arbejdende Mødres Børn, tillige med en „farende Virksomhed" til Fods og til Vogns for at tilse Børn i By og Land, men den farende Virksomhed ønskes udvidet ved endnu en Station midt paa Øen med to Søstre, der udelukkende skulde besøge Plantagerne og søge at holde Mødrene til at passe deres Børn paa en dog nogenlunde forstandig og sam­ vittighedsfuld Maade. Den stærke Affolkning, der stadig finder Sted paa de dansk-vestindiske Øer — der er nu knap 4/5 imod Befolkningen for en Menneskealder siden - , og som staar i den fjend- ligste Modsætning til alle Bestræbelser for Øernes Opkomst, skyl­ des jo for en stor Del, foruden Udvandring til Nordamerika, den grufuldt store Børnedødelighed i et Land, der efter Fysikus Kal- mers Sigende er Børnenes Eden, hvor man kun som Undtagelse kender de epidemiske Børnesygdomme, som idelig hærger Europa. Mødrenes Forsømmelse og endnu mere deres fejle Ernæring af Børnene — alt stopper de i dem — bærer Hovedskylden derfor, og den maa modvirkes ved Vejledning og Opdragelse, udholdende og fast og dog sagtmodig. Men paa Stationerne opfostrer de dog ogsaa en ny Ungdom og oplærer Hjælpere, der skal kunne føre Sagen videre. — Endnu længere bort drager en ung Prøvesøster som Dansk Missionsselskabs Arbejder i China. Allerede i 1888 var Søster Sara (Christine Johansen) gaaet ud i Missionsselskabets Hverv un­ der Provst Vahls Formandsskab og fik sat en ikke saa lille Knip- linge-Industri i Gang for de døbte Mænd og Kvinder, hvem hun saaledes paavirkede til Flid og gode Sæder. Hun gik ud som Dia­ konisse, men meldte Udtrædelse kort før hun af Helbredshensyn maatte forlade Missionsmarken og drage hjem, hvor hun dog baade da og siden søgte til Diakonissestiftelsen baade for Helbre­ delse og Hvile. Siden den Tid er det officielle Baand ikke blevet bevaret overfor de udrejsende Missionselever, da de jo maa have Missionsbestyrelsen som deres egenlige Foresatte, og vi ikke kan komme til at øve noget virksomt Tilsyn med dem. Det norske Diakonissehus har dog flere af sine Søstre i Arbejde paa Missions­

14