DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 196 -

gaar ind i et Hjem og hjælper og erstatter Husmoderen under hendes Sygdom; saaledes syntes han ogsaa, han maatte kunne hjælpe og træde i Mandens Sted i tilsvarende Tilfælde. Herom fandtes der intet i Præstens Bøger eller Erfaring. Men Gud viste Vej. Den Mand, paa hvem egenlig Kolportagevirksomheden var grundlagt, svigtede, og med faa Dages Varsel maatte der søges Erstatning for ham: Nielsen! Redebon drog han til os, og ikke alene bragte han Kolportage­ gerningen ind i et fast og virksomt Spor, men ogsaa paa andre Maader gjorde han sig nyttig, ikke mindst ved de mange Ejendomskøb, der fandt Sted, medens Mourier, hvis Skriver hanengang havde været, var Formand; og selv blev han endda en af vore Legatstiftere. Hans Efterføl­ ger i Ledelsen af Bogdepotet blev Boghandler Alb. Schiilein. —To af Bestyrelsens Medlemmer afgik ved Døden i det samme Aar: Provst Brammer og Etatsraad, Tømrermester Blom, der havde repræsenteret Sagkundskaben i Bygningsvæsenet, som Diakonissestiftelsen jo havde adskillig Brug for. —Den 22. Oktbr. indviedes Opdragelseshjemmetfor epileptiske Piger „Moltkes Sygehjem" i Nærværelse bl. a. af Grev og Grevinde Moltke og Dr. Seli og med Taler af Husets Præst, af Prof. P. Madsen og Sognepræst Vilstrup. Atter købtes to Huse paa Dronningens Vej: Nr. 22 o Nr. 8. Nr. 22 blev senere Andenpræstens Bolig, Nr. 8 beboes af Kursushold og ældre Søstre, medens Bagbygningen, tidligere Kostald, nu er Kulhus. —Af Minderuner har Aaret flere. Pastor Andreas Fich, Diakonissestiftelsens første Præst, døde 25. August, næsten 74 Aar gammel; „hans sunde Lære og fromme Sind har været med til at lægge en god Grund for vort Hus". — Pastor Vilhelm Bech, død 30. Sept., „har paa sin Vis bidraget til det samme, idet den kraftige Forkyndelse, som ved ham og den af ham ledede Indre Mission blev ført i den danske Kirke, har vakt det Trosliv, mange af vore Søstre har lagt ind i Diakonissegerningen." Det var os derfor en Tilfredsstillelse Aaret forud paa hans Anmodning at sende en Søster til Menighedsarbejde i Ørslev-Solbjerg Pastorat og „en Glæde at se det hjertelige Forhold, der udviklede sig mellem Præsten og Diakonissen, som ogsaa kom til at dele Plejen under hans sidste Sygdom med hans egne kære". Det var ogsaa en Guds Naade, at hans Hustru, som ikke blev opereret paa vort Hospital, kom sig uden Operation og overlevede sin Mand i mange Aar. - Missionær 1901.