DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 116 -

vi lidt sammen, og jeg bad ham inderligt opgive Tanken om at forlade os, da det ved Gudstjenesten atter var blevet saa levende for mig, at han ikke turde opgive de mange, som hans Ord sam­ lede og opbyggede, men Svaret var: «Det gaar dog vist den Vej, for jeg føler, jeg kan ikke! — skulde jeg nærmere ind paa Søstrene og arbejde mere med dem — nej, jeg kan ikke!" dette smertede mig dybt, thi under selve Prædikenen, som i Dag var udmærket god, følte jeg saa levende, at det var min Pligt at trække mig til­ bage. . .men da jeg saa hørte hin Ytring, blev jeg atter vaklende; hvad er Ret og Guds Vilje? hvad bør jeg? hvad tør jeg?. . ." — «Det gaar dog den Vej," havde Pastor Stein sagt. Otte Dage efter, den 16. Februar, var Bestyrelsen samlet for at høre først Pa­ stor Steins Begæring om at fratræde Stillingen som Præst, saa Dr. Holsteins om at fratræde Stillingen som Overlæge. Denne Stilling enedes man om at tilbyde Dr. med. Richard Paulli, ligesom man vedtog at tilbyde Stillingen som Præst til Pastor Dalhoff ved St. Hans Hospital. Begge var uden Tvivl udpegede af P. Stein, der bl. a. havde tilbragt nogle Uger i Roskilde for at finde Ro til at forfatte Mindeskriftet om Rudolf Frimodt, og da havde haft Lej­ lighed til at høre den Mand, hvem han nu foreslog til sin Efter­ følger. Ingen af de foreslaaede mente at turde afvise Kaldet fra Diakonissestiftelsen netop i dens vanskelige Tider. For Overlægen blev der krævet den Ret, at han skulde være ikke blot personligt, men født Medlem af Bestyrelsen, ligesom Præsten og Forstander­ inden. Dronningen gjorde velgrundede Indvendinger derimod — der kunde jo tænkes den Mand, som man gerne vilde have til Overlæge, men ikke i Bestyrelsen —, men gav efter for at faa en fredelig Ende paa Sagen. Der stod vældigt Kampgny om Diakonissestiftelsen, og mange brugte Lejligheden til at slaa løs paa mere end den. Men ogsaa dens Venner rørte sig — Mænd som Biskop Lind eller som Sogne­ præst Dr. Joh. Clausen, der sagde Frk. C. «Tak for Deres Fast­ holden af den omhandlede Paragraf, hvis Udslettelse efter min Forstand vilde have været til ikke liden Skade for hele den Aand og den Duft, som ved Guds Naade hidindtil har hvilet over de tjenende Søstre." Ja i Bestyrelsesmødet 10. Maj fremlagdes der en hel Adresse om Diakonissernes Virksomhed i Provinserne, hvortil Provst Vahl havde samlet Underskrifter gennem en Række Komi