DebatoplægBoligerForAlle

086570394

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

BOUGER FOR ALLE Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune

BOUGER FOR ALLE Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune

PARTNERSKAB OM BOLIGER FOR ALLE

5

DEN ALSIDIGE BOLIGBY

6 - 9

NYT PARTNERSKAB SKAL LØFTE BYEN

10 - 13

BOLIGER FOR ALLE partnerskab i praksis NYE BOLIGKVARTERER partnerskab i praksis

14 - 17

18- 21

BEDRE BOLIGER

22 - 25

partnerskab i praksis

BEDRE BOLIGBY

26 - 29

partnerskab i praksis

LØFT T IL KVARTERER partnerskab i praksis

30 - 31

INVESTERINGER I BOLIGBYEN

32 - 33

BOLIGBAROMETER

34 - 35

UDTALELSER FRA PARTIER

36 - 43

DET VIDERE FORLØB

44 - 45

BILAGSOVERSIGT M.V.

46 - 47

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 14/15 juni 2000 at udsende forslag til debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Køben­ havns Kommune 2001 - 04" til offentlig debat i au­ gust, september og oktober 2000. Der gøres op­ mærksom på, at der ikke er taget politisk stilling til den boligpolitiske strategiplan.

4

PARTNERSKAB OM BOLIGER FOR ALLE

København har i de senere år oplevet fremgang og vækst. De københavnske virksomheder udvikler sig i et hurtigt tempo. Flere er kommet i arbejde. På kun få år er arbejdsløsheden halveret. Københavnernes velstand er steget. Og kommunens økonomi er for­ bedret. Også fremover forventer vi en høj vækst og en god beskæftigelse. Øresundsregionen vil blive et nyt kraft­ center i Nordeuropa. Det stiller København i en me­ get gunstig situation. Denne enestående chance skal udnyttes til gavn og glæde for alle københavnere. En dynamisk udvikling kræver en velfungerende by med en høj kvalitet i den offentlige service og gode boliger i et trygt nærmiljø. Det er helt afgørende for København, at kommunen også fremover yder en ser­ vice over for borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bo og investere i byen. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi forbliver en alsidig boligby, der gi­ ver plads til alle og samtidig er stærk nok til at tage vare på de svageste. Derfor er der to helt centrale mål i kommunens bo­ ligpolitik: • Vi skal sikre gode boliger og give flere københavnere mu­ lighed for at blive i byen Byens boliger er gennemgående for små og en del er ikke tidssvarende. Mange københavnere bor ikke godt nok og flytter af den grund fra kommu­ nen. Vi skal derfor give dem mulighed for at bli­ ve i byen ved at have tilstrækkelig mange attrakti­ ve boliger. Det kan ske ved f.eks. at bygge flere sto­ re familieboliger, lægge flere lejligheder sammen, styrke den private vedligeholdelse og modernise­ ring samt byforny, så vi får flere boliger af tidssva­ rende standard. • Vi skal sørgefor attraktive og alsidige boligområder i byen Kvarternes forskellighed - fysisk, socialt og kultu­ relt - er en stor kvalitet ved København. Det skal vi bevare. Men nogle kvarterer er præget af nedslid­ te bebyggelser, ensidige ejerformer og skæv be­ folkningssammensætning. Derfor vil vi gå i gang med kvarterløft i flere områder, styrke det bolig­ sociale arbejde, blande ejerformerne i kvarterne og udvikle kvaliteten i den offentlige service.

Siden kommunen vedtog det boligpolitiske 1O-punkts­ program i 1995 er der gjort meget. Først og fremmest på det boligsociale område er der taget mange initi­ ativer og nået gode resultater. Men der skal mere til, hvis vi skal nå vores mål. Derfor afsætter vi nu 400 mio. kr. eksUa til en styrket boligindsats i København. At hæve boligkvaliteten og kvaliteten i nærmiljøet kræ­ ver et bredt samarbejde mellem alle parter, som har del i byens fremtid. Derfor vil vi forme et nyt partner­ skab mellem københavnerne og kommunen. Københavns Kommune var i starten af det 20. århundrede fore­ gangskommune ved at bygge gode boliger til køben­ havnerne og gedigne skoler til deres børn. Dengang lød sloganet „to værelser straks“. Partnerskabet for det 21. århundrede skal skabe det ny København, hvor store familieboliger af høj kvalitet går hånd i hånd med attraktive boligkvarterer præget af beboernes an­ svar over for fællesskabet. Ikke siden højkonjunkturen i 1960’erne har vi stået i så gunstig en situation som nu. Dengang skete byud­ viklingen og forbedringen i boligstandarden i for­ stæderne. Denne gang skal vi i København kende vo­ res besøgelsestid og sørge for bedre boliger for køben­ havnerne. Dette oplæg til boligpolitisk strategiplan for Køben­ havns Kommune er udarbejdet af kommunens for­ valtninger. Det er et oplæg til debat om, hvordan Kø­ benhavn bliver en bedre og mere alsidig boligby i det nye århundrede og om, hvilke midler vi skal anvende for at nå det mål. Borgerrepræsentationen har ikke taget stilling til de mange forslag, men har, for at få en så bred debat som muligt, besluttet at sende oplægget ud til offentlig høring. Det er mit håb, at strategiplanen kan blive udgangs­ punktet for en konstruktiv dialog om kommunens fremtidige boligpolitik. Forslaget er til debat indtil den 1. november 2000. Herefter vil vi samle op på diskussionerne og vedta­ ge den endelige plan, som vil komme til at bestå af strategiplanen, et projektkatalog og en investerings­ oversigt.

Overborgmester

5

DEN ALSIDIGE BOLIGBY

København er i dag en af de smukkeste og mest vel­ fungerende storbyer i Europa. Det er mangfoldighe­ den i bybilledet og kvarternes forskellige særpræg, som karakteriserer København. Byen rummer store herlighedsværdier i bymidten og ved havnen, enestå­ ende baggårdsmiljøer i brokvarterne, moderne høj­ husbebyggelser og fredelige parcelhuskvarterer. Nær­ heden til vandet og de mange parker og pladser gi­ ver byen en unik blå og grøn karakter. Men der fin­ des også kvarterer, som er præget af slidte bebyggel­ ser, hvor der er behov for en særlig indsats. Den alsidige boligby København er således en by med en alsidig fremto­ ning. Også byens borgere er meget forskellige og le­ ver på forskellige måder. Dermed er der også en stor variation af boligbehovet blandt Københavnerne. Den alsidige by er karakteriseret ved, at der indenfor det enkelte kvarter bor et bredt udsnit af sociale grup­ per. Den alsidige by er også karakteriseret ved, at alle aldersgrupper er bredt repræsenteret. Og endelig har den alsidige by et varieret udbud af forskellige ejer­ former, boligstørrelser og boligkvalitet. Den alsidige by giver således plads til alle samtidig med, at byen får en robusthed, som gør, at den også kan magte de sociale opgaver. Men forskelligheden i byen giver også en dynamik, som er med dl at understøtte en fortsat udvikling af byen. København er på mange områder en by med kvaliteter, som med fordel kan styrkes, men der er også områder, som må forbedres for at byen kan blive mere alsidig. Det skal derfor sikres, at byen vedbliver at være alsi­ dig nok til at rumme alle grupper. Det betyder f.eks., at når behovene for større boliger stiger markant - som de har gjort gennem de sidste årtier - må boligerne , også blive større. Men boligstørrelsen er stort set uændret i København. Det medfører, at mange bør­ nefamilier, der ønsker at blive i byen, alligevel må flyt­ te ud af byen for at finde en tilstrækkelig stor familie­ bolig. I forhold til andre kommuner er Københavns andel af familier med børn mindre. Familierne skal have øget mulighed for at blive i byen - også efter de får børn. Det skal sikres ved at skabe større boliger samt et bedre og grønnere nærmiljø. Mange små boliger - men standarden bedres Københavns Kommune har markant flere små boli­ ger end i det øvrige hovedstadsområde. Hver anden af kommunens 280.000 boliger er på et eller to væ­ relser, hvilket kun gælder for hver fjerde bolig i den øvrige del af regionen. Nybyggeri og lejlighedssam­ menlægninger har kun ændret marginalt på boliger­ nes størrelse i København.

Byfornyet ejendom i Istedgade 81 A-B.

BOLIGER FORDELT EFTER STØRRELSE

Københavns Kommune

Øvrige hovedstadsområde

□ 4 værelser og derover 3 værelser | 2 værelser og derunder

6

Derimod er boligernes standard i København blevet forbedret betydeligt gennem de seneste årtier. Det skyldes bl.a. den omfattende byfornyelse. På trods af det har Københavns Kommune stadig forholdsvis fle­ re boliger, der mangler centralvarme, bad og eget toi­ let end i den øvrige del af hovedstadsområdet. Mange unge og færre familier De mange små boliger bebos af kommunens mange enlige og unge. Hver fjerde indbygger i København er i dag mellem 20 og 29 år. I det øvrige hoved­ stadsområde udgør de unge kun 11% af befolkning­ en. De færre store boliger af god kvalitet gør bl.a., at der bor forholdsvis færre familier i København end i den øvrige del af regionen. Den ensidige sammensætning af befolkning med mange unge og færre familier ses også i kommunens flyttemønster. Der er således en stor tilflytning af unge på 20 - 29 år. I aldersgruppen 30 - 54 år er der fle­ re, der flytter fra end til København. I 1999 gennem­ førte Københavns Kommune en større flytteunder­ søgelse, som bekræfter det skæve flyttemønster. Undersøgelsen pegede på, at mange familier vælger at flytte fra København, fordi kommunen ikke i til­ strækkelig grad kan opfylde deres ønske om eget hus, mere plads og let adgang til grønne områder. Integration i Øresundsregionen Undersøgelsen ’’Boligmarkedet i Øresundsregionen” fra Statens Byggeforskningsinstitut belyser konse­ kvenserne for boligmarkedet i Øresundsregionen ved en øget integration. På længere sigt vil integrationen i regionen kunne betyde, at flyttemønstrene for Københavns Kommune bliver skævere. Personer med høj- eller mellemindkomst vil have fordel ved at bo­ sætte sig i Sydsverige især på grund af lavere ejen­ domspriser og bedre boligkvalitet. København vil med j sine mange små og utidssvarende boliger virke til­ trækkende for unge, enlige og socialt vanskeligt stil­ lede. En tættere integration vil på længere sigt kun- "" ne betyde flere boligsociale problemer i København. Set i dette perspektiv er der mere end nogensinde behov for at stimulere nybyggeriet og styrke byforny­ elsen i København. Større boliger og flere familier i fremtiden Ifølge Københavns Kommunes hidtidige boligfrem­ skrivning forventes kun en lille vækst i det samlede antal boliger i de kommende år. I år 2014 regnes der således kun med ca. 1.000 flere boliger end i 1999. Den lille vækst i antallet af boliger er et resultat af et øget boligbyggeri, men også et stigende antal lejlig­ hedssammenlægninger, som forventes at betyde om­ kring 15.000 flere boliger på 4 værelser og derover,

Byfornyet ejendom i Haderslevgade 41-43.

BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING Procent 40 ------------------------------------------------------------

0-19 år 20 -29 30-54 55 -74 > 75 år

Københavns Kommune Øvrige hovedstadsområde

7

DEN ALSIDIGE BOLIGBY

ca. 7.000 flere boliger på 3 værelser og omtrent 21.000 færre boliger på 1-2 værelser. København vil således ikke få væsentlig flere boliger, men boligerne vil bli­ ve større og bedre. En udvikling som vil blive båret frem af den stigende velstand blandt københavnerne. Trods nettofraflytningen i aldersgruppen 30-54 år har antallet af børnefamilier i de senere år været stigen­ de i Københavns Kommune. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år. Den største vækst formodes dog at blive i alders­ gruppen fra 55 - 74 år. Modsat udviklingen i den øvri­ ge del af regionen, forventes antallet af ældre over 74 år at falde betydeligt i Københavns Kommune. Ber folkningsudviklingen betyder altså behov for flere bo­ liger for børnefamilier og de ’’unge” ældre, uændret boligbehov blandt de unge og reduceret behov for bo­ liger til de ældste i Københavns Kommune i de kom­ mende år. Mange udlejnings- og andelsboliger Københavns Kommune har færre ejerboliger end i den øvrige Hovedstadsregion. I København er 18% af boligerne ejerboliger. I den øvrige region er 51% af boligerne beboet af ejeren. Udlejningsboligerne er således mere dominerende i Københavns Kommune end i resten af regionen. Med en andel på 30% af alle boliger er andelsboligerne langt mere udbredt i København end i den øvrige region, hvor de blot ud­ gør 6%. På blot 15 år er antallet af andelsboliger blevet for­ doblet i København. Det skyldes privates salg af ud­ lejningsejendomme og senest kommunens frasalg af ca. 19.000 boliger, hvoraf 90% blev overtaget af be­ boerne. Medansvar og blandede ejerformer fremover Boligen og boligens omgivelser er vigtige for et godt socialt liv og stærke lokale fællesskaber. Det kan bl.a. styrkes gennem øget medejerskab af boligerne. Salget af kommunens udlejningsejendomme, fortrins­ vis til andelsboligforeninger, har betydet et større med­ ansvar for egen bolig, viser en undersøgelse udarbej­ det af COWI om konsekvenserne af salget. Det har medført flere forbedringsarbejder og et bedre socialt liv. I visse boligområder med næsten udelukkende al­ mene boliger bor mange arbejdsløse og dårligt fun­ gerende familier. Der er mange steder skabt gode re­ sultater med boligsociale indsatser og kvarterløft, men blandede ejerformer med leje-, andels- og ejerboliger liggende side om side er også vigtigt, hvis man vil opnå robuste kvarterer med en bredt sammensat beboer­ kreds.

Folk samles på Mozarts Plads i Kgs. Enghave.

BEFOLKNINGSUDVIKLING 1999 - 2014 Procent 30 -------------------------------------------------------------------

| Københavns Kommune

Øvrige hovedstadsområde

8

Øget kvalitet i den offentlige service En god dækning med offentlig service og et bredt kultur- og fritidsliv hører også med til et velfungerende boligområde. I de senere år har kommunen sat flere penge af til at etablere pasningstilbud og til at forbedre skolerne. Der skal etableres fleksible institutioner og pasningstilbud. Og der vil blive etableret to nye sko­ ler. Hvis de københavnske børnefamilier skal fasthol­ des i byen, vil der også være behov for en fortsættel­ se af udbygningen på børneområdet i de kommende år. Mål for den alsidig boligby For at gøre København til en mere alsidig boligby - som giver flere københavnere mulighed for at blive i byen og dermed skaber en mere bred befolknings­ sammensætning - er det kommunens mål: • at kunne tilbyde et varieret udbud af boliger, som i kvalitet kan måle sig med udbudet i det øvrige hovedstadsområde og i Øresundsregionen. • at kunne tilbyde boliger beliggende i områder med forskellige kvaliteter, som er socialt afbalan­ cerede og giver gode rammer for det sociale liv. Konkret vil Købehavns Kommune derfor arbejde for: • at der bygges flere store boliger af god kvalitet til familier. • at der lægges flere boliger sammen. • at boligstandarden højnes, både gennem private moderniseringer og ved fortsat byfornyelse. • at fortsætte forskønnelsen af de grønne områder og pladser samt trafikal fredeliggørelse af bolig­ kvarterer. • at videreføre indsatsen i de belastede boligområ­ der gennem kvarterløft, byfornyelse og boligsoci­ al indsats. • at understøtte blandede ejerformer i nybyggeri såvel som i de eksisterende boligområder. • at fortsætte den igangværende udvikling af de of­ fentlige institutions- og servicetilbud.

Folkeliv på Nørrebrogade.

Den hidtidige boligpolitiske indsats Den boligpolitiske indsats er i de senere år foretaget på baggrund af det boligpolitiske I O-punktsprogram, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1995. Programmets hovedmål var at få bygget flere boliger nær byens herlig­ hedsværdier og lagt flere små lejligheder sammen til større familieegnede boliger. Derudover har en del af de fo r­ skellige tiltag haft til formål at få en mere alsidig og bære­ dygtig beboersammensætning i den almene boligsektor. Boligpolitikken blev evalueret i 1999 og hovedkonklusio­ nerne var, at der bygges fo r få boliger i forhold til det fo r­ udsatte boligbyggeri, men at de boligpolitiske indsatsom­ råder stadig er relevante i forhold til at understøtte de boligpolitiske målsætninger. Det vurderes, at boligpolitikken indtil videre primæ rt har haft gennemslag på det boligsociale område. Der er der­ fo r brug fo r flere tiltag fo r at stimulere boligbyggeriet yder­ ligere og fremme en mere effektiv byfornyelse.

9

NYT PARTNERSKAB SKAL LØFTE BYEN

Københavns Kommune har gennem årene udviklet et bredt samarbejde og mangesidet partnerskab mel­ lem byen og dens borgere. Partnerskabet kendes al­ lerede i dag f.eks. fra byfornyelsen, kvarterløft og sam­ arbejdet med de almene boligorganisationer. Det er et godt udgangspunkt for byens videre udvikling. Skal den store udfordring - som det at løfte boligkvaliteten og befolkningens bomiljø - lykkes, kræver det en fort­ sat styrkelse og effektivisering af samarbejdet mellem alle parter, der har del i byens udvikling. Idéen med partnerskab De bedste resultater skabes ofte i et tæt samspil mel­ lem de parter, som skal føre tingene ud i livet. I et partnerskab kan man være fælles om planlægningen af området med hensyn til veje, stier, grønne områ­ der, betjening med offentlig service og krav til bolig­ byggeriets sammensætning og kvalitet. Et partnerskab kan derfor kun lykkes, hvis deltagerne trækker i samme retning, er indstillet på et samarbejde som forpligter og oplever en gevinst ved at indgå i samarbejdet. Det er væsentligt for idéen om partnerskabet, at det netop bygger på ligeværd samt at partnerskabet ind­ gås mellem parter, der har reel handlekraft bag sig. Idéen kan genkendes i kvarterløftprojekterne, hvor der anlægges en helhedsorienteret synsvinkel og alle relevante aktører inddrages. Hvordan partnerskabet i praksis skrues sammen er helt afgørende for i hvilken udstrækning de boligpo­ litiske målsætninger vil kunne blive til virkelighed. De enkelte partnerskaber vil skulle opbygges forskelligt, alt efter hvilken opgave partnerskabet skal løse. Partnerskaber i Københavns Kommune Københavns Kommune vil arbejde for, at der skabes fire forpligtende partnerskaber mellem: • Lokale initiativer og kommunen • Investorerne og kommunen • Kvarterer med behov for et løft og kommunen • Den almene boligsektor og kommunen Partnerskab mellem lokale initiativer og kom­ munen Dette partnerskab er rettet mod lejerforeninger, pri­ vate udlejere, andelsboligforeninger, grundejerfor­ eninger, vejlaug og andre med interesse i at gøre bo­ ligerne og byen bedre at leve i. En del af partnerskabet handler om at få de lokale kvarterer forbedret. I nogle områder kunne de priva­ te veje blive trafiksaneret, kvarterets grønne område eller legeplads kunne få et nyt indhold og dermed gøre boligområdet bedre. Kommunen ønsker her at støtte, hvor de lokale kræfter selv er villige til at yde deres.

Byggeri i København.

Partnerskab mellem lokale initiativer og kommunen vil kunne omhandle: • Byfornyelse • Lejlighedssammenlægninger • Fælles gårdanlæg • Trafikal fredeliggørelse af boligkvarterer • Forbedring af legepladser, grønne områder, veje, stier, fortove og pladser • Videreudvikling af den kommunale service

10

En anden del af partnerskabet retter sig mod de om­ råder af kommunen, som har mange små lejligheder og hvor lokalområderne har kvaliteter, der gør dem særlig velegnede til at huse flere familier. Her ønsker Københavns Kommune at indlede et tæt samarbejde med de lokale andelsboligforeninger, lejerforeninger eller udlejere om at få lagt flere lejligheder sammen. Kommunens bidrag til partnerskabet vil kunne være støtte til lejlighedssammenlægninger via ,Aftalt bo­ ligforbedring“ og gennem byfornyelse. Den type aktiviteter, som kommunen vil støtte op om, er altså initiativer med et lokalt udspring. Og den lo­ kale part skal være indstillet på at lægge egne kræfter i at gennemføre projektet. Det er ganske enkelt en betingelse for, at kommunen vil støtte det lokale ini­ tiativ gennem en partnerskabsaftale. Partnerskaberne mellem beboerne og kommunen vil kunne støttes ved at etablere en byudviklingspulje, som støtter lokale selvgroede initiativer. Partnerskab mellem investorerne og kommunen Partnerskabet mellem kommunen og investorerne er et forpligtende samarbejde, som skal få byggeriet af boliger i gang i de nye byudviklingsområder. I part­ nerskabet vil kunne indgå de interessenter - det være sig banker, pensionskasser, forsikringsselskaber, større grundejere, entreprenører og boligselskaber - som i et tæt parløb med kommunen vil skabe Københavns nye boligkvarterer. Københavns Kommune vil kunne bidrage ved at stil­ le strategiske grunde til rådighed, etablere den basa­ le infrastruktur, sikre den offentlige service samt med­ virke aktivt til at stille garantier for ustøttede andels­ boliger og yde støtte til det almene byggeri, som måt­ te indgå. Kommunen vil i partnerskabet påtage sig den rolle at sikre kvaliteten i de nye områder. Den for­ pligtende dialog vil blandt andet også blive brugt til at drøfte finansieringsmodeller, der fremmer bolig­ byggeriet. Kommunen sigter efter, at der oprettes lokale part­ nerskaber for hver af de nye boligkvarterer. Partner- \ skabet kan gennemføres ved at etablere et eller flere boligudviklingsselskaber med repræsentanter for bå­ de investorerne og Københavns Kommune. o ~ j C \ f t * Partnerskab mellem kvarterer med behov for et løft og kommunen Københavns Kommune har allerede i dag etableret aftaler mellem kommunen og de 3 kvarterløftområ­ der: „Femkanten“ i Nordvest, Kongens Enghave og Holmbladsgadekvarteret. Og der er gode erfaringer med et tæt og tværgående samarbejde med de loka­ le kræfter om at løfte udviklingen i områder præget af fysisk nedslidning og store sociale problemer.

Gårdmiljø i Nordlandsgade.

Partnerskab mellem investorerne og kommunen vil kun­ ne omhandle: • Udvikling af nye boligkvarterer • Større udbud af attraktive boligarealer • Hjælp til at oprette andelsboligforeninger • Forbedring af rammevilkår fo r investeringer i boliger - f.eks. nye finansieringsmodeller

11

NYT PARTNERSKAB SKÅL LØFTE BYEN

Kvartercenter Nordvest.

Partnerskabet har til opgave at give områderne en salt­ vandsindsprøjtning med initiativer, som kan forbedre kvarterernes udseende, gøre dem grønnere, forbed­ re boligstandarden og afhjælpe sociale problemer. Indsatsen forudsætter på den ene side en høj grad af beboerinddragelse og medansvar for de konkrete ini­ tiativer. På den anden side er kommunen forpligtet til at støtte økonomisk i samspil med staten og ved en koordineret indsats fra de involverede forvaltninger. I 2001 vil Københavns Kommune øge indsatsen i ud­ satte områder i kommunen ved at udvide antallet af partnerskaber og starte nye kvarterløftprojekter. København har tradition for et tæt samarbejde med den almene boligsektor om at tilvejebringe gode bo­ liger til et bredt udsnit af københavnerne. Dette part­ nerskab bør tilpasses de udfordringer København står overfor. Formålet med fornyelsen af partnerskabet er at sikre en afbalanceret og dynamisk almen sektor. En række almene boligområder i København er imid­ lertid præget af sociale problemer. Den almene sek­ tor yder en stor indsats sammen med kommunen for at løse disse problemer. Københavns Kommune ønsker at videreudvikle sam- < arbejdet og har indgået aftale om i de kommende år yat øge bidraget til den boligsociale indsats. Det mod­ svares af, at den almene sektor stiller yderligere boli­ Partnerskab mellem den almene sektor og kommunen

Partnerskab mellem kvarterer med behov fo r et lø ft og kommunen vil kunne omhandle: • Forankring af igangsatte kvarterløftprojekter • Fortsat positiv udvikling i kvarterløftom råderne • Nye kvarterløftprojekter

12

Prangerhuset ved Halmtorvet/Gasværksvej.

ger til rådighed for den sociale boliganvisning. En vi­ dereudvikling af samarbejdet kunne f.eks. være op ­ rettelsen af et partnerskabsforum. Dette forum kun­ ne drøfte centrale spørgsmål i samarbejdet mellem den almene sektor og kommunen og komme med for­ slag til fremtidige fælles initiativer. Københavns Kommune finder, at der er behov for, at der i fællesskab med de almene boligorganisationer udarbejdes en helhedsplan for den almene boligsek­ tors udvikling med henblik på at opnå en mere alsi­ dig beboersammensætning såvel i nybyggeri som i det eksisterende byggeri. Helhedsplanen vil kunne om ­ handle spørgsmål vedrørende social boliganvisning, udlejningskriterier, boligsocial indsats, ældre- og pleje­ boliger, øget boligstandard og -kvalitet, udvidet rå­ deret samt udvikling af og samarbejde om andre ejer­ former. Københavns Kommune vil i partnerskabet arbejde for, at den almene sektor får mulighed for at bygge kva­ litetsboliger på attraktive grunde side om side med privat byggeri og andelsboliger. En del af de nye al­ mene boliger foreslås etableret som medejerboliger for også på den måde at få blandede ejerformer. På den anden side bør den almene sektor arbejde for at udvide råderetten og omdanne nogle af de eksiste­ rende boliger til forskellige former for medejerboli­ ger i de bebyggelser, som i dag er præget af meget en­ sidige ejerformer. Dermed opnås blandede ejerfor­ mer i almene bebyggelser med op til 2500 boliger.

Partnerskab mellem den almene sektor og kommunen vil kunne omhandle: • Boligsocial indsats • Social boliganvisning • Forsøgsudlejning/fleksible udlejningsregler • Udvidet råderet og medejerboliger • Evt. nybyggeri ved byens herlighedsværdier • Evt. kvarterløftprojekt • Helhedsplan for den almene boligsektor • Etablering af partnerskabsforum

13

BOUGER FOR ALLE

D er bygges få familieboliger Boligbyggeriet i Københavns Kommunen har over en længere årrække været forholdsvist konstant med op ­ førelse af 800 - 900 ny boliger om året. D og med und­ tagelse af midt i 1990’erne, hvor byggeaktiviteten var særlig høj. De fleste nybyggede boliger har været al­ mene boliger, men i de senere år er der kommet fle­ re private boliger til. Inden for de sidste par år er b o ­ ligbyggeriet faldet meget og var i 1999 på 280 fuld­ førte boliger. To væsendige forklaringer på det begrænsede bolig­ byggeri er dels ændringen af realrenteafgiften i 1995, dels indførelsen af pensionsafkastskat som et led i pin­ sepakken. Det betød, at de institutionelle investorer trak sig ud af boligbyggeriet. De høje grundpriser i København lægger også en dæmper på boligbyggeri­ et. Ønsket om store fortjenester til private projekt­ magere gør det også sværere at få økonom ien til at hænge sammen i nybyggeriet. Endvidere har Køben­ havns Kommune bremset op i det almene byggeri, for­ di de sociale problemer i en del nybyggeri blev for store. Det er overvejende 3-værelsesboliger, der bygges i Københavns Kommune. I forhold til de øvrige nordiske hovedstæder er b o ­ ligbyggeriet i København af betydelig mindre omfang. I de øvrige nordiske hovedstæder er andelen af store boliger væsentlig større. Københavns Kommune skal kunne tilbyde et varieret udbud af boliger i forskellige størrelse, standard og ejerform. Der skal også være fleksibilitet i udbudet, sådan at det kan passe til de forskellige aldersgrup­ pers og husstandstypers behov. Der skal tages højde for, at stadig flere vælger i kortere eller længere pe­ rioder af deres liv at b o alene. O g der skal også tæn­ kes på at gøre det lettere for ældre at få adgang til mindre boliger, så flere store boliger bliver tilgænge­ lige for f.eks. børnefam ilierne. Endvidere skal der være lettere adgang for unge til byens boliger og fort­ sat gøres en særlig indsats overfor de svagste. Større og flere private boliger i fremtiden De senere års begrænsede byggeri i hele landet har overvejende omfattet større boliger - parcel- og ræk­ kehuse samt større lejligheder med stor beliggen­ hedsværdi. For at kunne imødekomme efterspørgslen efter store velbeliggende boliger er det særlig vigtig for Københavns Kommune gennem nybyggeriet at tilføre byen flere store kvalitetsboliger. I den seneste boligfremskrivning for Københavns Kommune regner man med, at der vil blive bygget ca. 13.500 nye boliger i løbet af de næste 14 år. Det er for få. Derfor vil Københavns Kommune stimule­

Boligbyggeri ved Christiansbro.

FULDFØRT NYBYGGERI AF BOLIGER I KØBENHAVNS KOMMUNE Årligt gennemsnit

Antal boliger 1.400 1.200

— -----------------------------------

1.000

----------------- ----------------

800

600 — 400 —

—

--

------

-------

------ -----—

200 —

—

0 i— -— i— — — i— -— i— — — i— -------------------------------— i 1984-86 1987-89 1990-92 1993-95 1996-98

□ Privat byggeri □ Støttet byggeri

14

- p a r t n e r s k a b i p r a k s i s

re nybyggeriet yderligere. Hovedvægten i nybyggeri­ et forventes at ligge på boliger på 4 - 5 værelser og private boliger enten i form af andelsboliger eller ejer­ boliger. I nybyggeriet er det et mål at etablere blandede ejer­ former med forskellige former for leje- og ejerboli­ ger i samme kvarterer og også gerne inden for sam­ me ejendom . Samtidig skal det undgås at bygge for store enheder. Byggeriet skal være af høj byggetek­ nisk og arkitektonisk kvalitet, som vil være konkur­ rencedygtigt i Øresundsregionen. For at stimulere nybyggeriet og opførelsen af familie­ boliger foreslår Københavns Kommune: • at kommunen stiller garantier og aktivt medvir­ ker til, at der bygges ustøttede andelsboliger. • at kommunen ændrer arealer udlagt til service- og erhvervsformål til boligformål gennem kom­ mune- og lokalplanlægningen for at sikre et større udbud af attraktive arealer nær byens her­ lighedsværdier. • at kommunen støtter alment byggeri, når bygge­ riet dels har høj arkitektonisk og byggeteknisk kvaliteter, dels udlejes efter regler, der sikrer en alsidig og bæredygtig befolkningssammensæt­ ning, dels hænger sammen med et tilsvarende antal private boliger for at få blandede ejerfor­ mer. • at kommunen arbejder for at gøre nogle af de almene boliger til medejerboliger. • at kommunen etablerer ét eller flere udviklings­ selskab (-er), som sammen med private investorer kan udvikle de nye boligkvarterer ved Havnen og på Amager. • at kommunen prøver at udnytte erfaringerne fra ’’Projekt Hus” under By- og Boligministeriet ved at medvirke til forsøgsprojekter, som kan være med til at sikre et mere effektivt boligbyggeri. Endvidere vil Københavns Kommune gerne drøfte hvilke af følgende tiltag det kunne være gavnligt at ar­ bejde for: • at det gøres attraktivt for pensionskasser at bygge udlejningsboliger f.eks. ved lempelse af realren­ teafgiften og pensionsafkastskatten m od at ind­ føre en kvoteordning med krav om , at f.eks.10% af de op førte boliger udlejes til andre end pensi­ onskassemedlemmer. • at det gøres mere attraktivt for private investorer at bygge udlejningsboliger ved at gøre det muligt for private at op føre almene boliger på særlige betingelser, som det er muligt i Tyskland. • at det gøres mere attraktivt for almene boligorga­ nisationer at bygge nyt ved at det f.eks. tillades, at almene boliger kan sælges, når de offentlige

Boligbyggeri ved Christiansbro.

Byggen i København.

Københavns Kommune foreslår, at der ekstraordinært af­ sættes 10 mio. kr. til organisere etableringen af ustøttede andelsboliger, iværksættes en kampagne for at skabe større interesse for at bo i byen og understøtte udviklingen af nye boligkvarterer.

15

BOLIGER FOR ALLE

lån er betalt ud. Modellen kendes fra Tyskland. • at det gøres muligt fo r ejere af andelsboliger at låne penge med pant i boligen til køb af andel eller til forbedring af boligen. • at maksimumsstørrelsen på 110 brutto kvadratme­ ter for støttede boliger ophæves, sådan at København kan få flere store familieboliger. Lettere adgang for unge til byens boliger København er Danmarks største uddannelsesby, og by­ ens mange studerende og andre unge nyder godt af kommunens mange små boliger. Selvom Københavns Kommune stort set har balance mellem antal studie­ pladser og bosatte studerende og de fleste unge for­ holdsvis hurtigt finder en bolig i byen, så har en del nye studerende i forbindelse med studiestart proble­ mer med at komme ind på det københavnske bolig­ marked. Derfor vil Københavns Kommune i de kom­ mende år gøre en særlig indsats for at mindske flas- kehalsproblemerne for de unge. For at lette adgangen for de unge til det københavn­ ske boligmarked foreslår Københavns Kommune: • en mere målrettet information om det køben­ havnske boligmarked • flere midlertidige boliger for unge - f.eks. i ned- ' lagte plejehjem • henvendelse til private om værelsesudlejning og • en særlig indsats for flere studerende i kvarterløft­ områderne. Tidssvarende boliger til ældre Der vil blive færre ældre i de kommende år i Kø­ benhavns Kommune. Derfor er der planlagt en re­ duktion i antallet af plejeboliger. Mange af pleje­ hjemmene er utidssvarende og står derfor over for en tilmængt modernisering. Reduktionen i antallet af ple­ jeboliger vil dels ske i forbindelse med den påkræve­ de ombygning og forbedring, dels ved lukning af ple­ jeh jem og anvendelse af bygningerne til andre formål. Københavns Kommune vil i forbindelse med luknin­ gen af plejehjem vurdere, hvorfedes bygningerne mest hensigtsmæssigt kan anvendes til andre boligformål. I første halvdel af 90’erne er der bygget en del ældre­ boliger på to værelser. En del ældre i København bor dog fortsat i en bolig, som er større end det, de har behov for. Andre ældre bor i en bolig, der ikke i til­ strækkelig grad egner sig som bolig for ældre. Udover de igangsatte initiativer i forlængelse af plan­ lægningen for plejehjemsområdet foreslår Køben­ havns Kommune: • at informationen til ældre om mu lighederne på boligmarkedet styrkes. F.eks. hvordan man gør sin bolig mere egnet for alderdommen , mulighe­ derne for at flytte i en mere æ ldreegnet bolig og

Køkken i studenterbolig.

Københavns Kommune foreslår, at der afsættes ekstraor­ dinært 0,5 mio. kr. til målrettet information til unge om det københavnske boligmarked og projekter, som kan slu­ se studerende bedre ind på boligmarkedet.

Københavns Kommune foreslår, at der afsættes ekstraor­ dinært 0,5 mio. kr. til målrettet information til ældre om mulighederne på det københavnske boligmarked.

16

- partnerskab i praksis

hjælp til organisering af seniorbofællesskaber - herunder evt. forsøg. • at overveje muligheden for særligt flyttetilskud/ flyttehjælp til ældre, som ønsker at flytte fra en stor til en m indre bolig. Formålet med initiativet er at skaffe ældre en bolig, som bedre passer til deres behov og at få en bedre udnyttelse af de store boliger. Særlig indsats for de svageste I en række kvarterer præget af sociale problemer har Borgerrepræsentationen iværksat forskellige sociale boliginitiativer med støtte fra Regeringens Byudvalg. Den boligsociale indsats har givet en række positive resultater med styrket social liv, forbedret omdømm e og flere ressourcestærke beboere i bebyggelserne. I de kommende år vil blive lagt vægt på at styrke for­ ankringen af indsatsen gennem boligsociale partner­ skabsaftaler. De almene boligorganisationer er særligt forpligtige­ de til at medvirke til løsningen af en række boligso­ ciale opgaver. Efter aftale med de almene boligsel­ skaber er retten til social boliganvisning udvidet fra 25% til 33% af alle almene boliger i kommunen. Derudover er Københavns Kommune og boligorga-j nisationerne enige om at løse yderligere boligsociale opgaver ved at tilstræbe anvisning af 600 - 800 flere lejligheder årligt inkl. boliger og bofællesskaber for særligt udsatte grupper. Den nye aftale betyder, at kommunen vil få det nødvendige antal boliger til at løse de mest udsatte gruppers boligproblemer. Det er målsætningen i udbygningsplanen for psykisk syge at flytte en gruppe udviklingshæmmede og psy­ kisk syge, som hidtil har været bosiddende uden for Københavns kommune, hjem til kommunen. Det er endvidere et mål i sektorplanen at etablere er­ statningsbyggeri for utidssvarende boliger, at afvikle den aktuelle venteliste til botilbud og at etablere det nødvendige antal bo- og dagtilbud til unge udviklings­ hæmmede. Inden for hjemløseområdet er igangsat en omstilling, som bl.a. indebærer, at der i højere grad skal satses på forskellige typer faste botilbud i stedet for ophold på herberger. Til at yde støtte i forbindel­ se med indflytning i egen lejlighed er der ansat b o ­ ligrådgivere i de lokale centre og forsøgsbydele. I samarbejde med By- og Boligministeriet skal anvises arealer, hvor der kan opføres boliger til personer, der enten ikke kan eller vil b o i traditionelle boliger. Der kan eksempelvis være tale om kolonihavelignende be­ byggelser, skurvogne og husbåde. Udover de igang­ satte initiativer foreslår Københavns Kommune: • at der arbejdes for et boligsocialt partnerskab for Øresundsregionen - i første omgang i samarbej­ de med Malmo Stad.

Sommerhygge på altan.

Københavns Kommune har indgået aftale med de almene boligorganisationer om, at der afsættes 10 mio. kr. pr. år i perioden 2001 - 2004 til en intensiveret boligsocial, kvar­ terløftslignende indsats i de hårdest belastede områder.

17

NYE BOLIGKVARTERER

Nyt boligkvarter i Nordhavnen.

Nybyggeriet af boliger vil i de kommende år være kon­ centreret om Nordhavnen, Sydhavnen, Østamager og Ørestaden. Derudover forventes også bygget 300 - 400 boliger på Christianshavn, 600 - 700 boliger på H ol­ men, 600 - 700 boliger på Ny Tøjhusgrunden, 300 b o ­ liger i den centrale del af Valby, 200 boliger ved Irlandsvej, 150 boliger i området ved Bispebjerg Bakke og 100 boliger ved Ørnevej. Endelig vil der være b o­ ligbyggeri i form af huludfyldning f.eks. i forbindelse med byfornyelse. I de fire hovedområder forventes det, at der oprettes partnerskaber med investorerne for at sikre den bedst mulige udvikling af områderne.

Byudvikling i Nordhavnen Kystbanen til Helsingør afskærer Østerbro fra vandet. Frihavnens aktiviteter er nu flyttet m od nord. Der er hermed åbnet mulighed for at omdanne de tidligere frihavnsområder til en spændende udvidelse af Øster­ bro m od øst, på tværs af banen m od vandet. Udviklingen er allerede markeret på Østmolen og Midtermolen, hvor Danlink færgelejet omlægges til færgefart til Oslo og Polen, så der vil fortsat være et maritimt præg i området. Omdannelsen skal afsluttes med nye erhvervs- og boligbyggerier, så der bliver et integreret bykvarter med helt unikke herlighedsvær­ dier i nærheden af vandet. Området vil også ligge trafi­ kalt tilgængeligt ved stationer og tæt på city. Boligerne vil blive betjent af bydelens eksisterende institutioner og butikker. Ved planlægningen af det nye havnekvarter vil der blive lagt vægt på nærmiljøets udformn ing og for­ bindelsen til Østerbro på tværs af banen. Østerbro skal åbnes m od vandet og den nye vandfront skal inde­ holde rekreative muligheder og miljøer til gavn for hele bydelen. Boligerne bliver havneboliger i m od ­ sætning til forstædernes haveboliger, og det blå islæt skal være stedets særlige kvalitet.

Københavns Kommune foreslår, at der afsættes ekstraor­ dinært 270 mio. kr.til at udvikle nye boligkvarterer og sam­ menhængen mellem de nye boligkvarterer og de tilstø­ dende områder.

Byudvikling i Nordhavnen Antal boliger: 2.000 Boligstørrelse: Over 120 m2 Etagehøjde: 3 - 6 etager Boligform: Ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger Bebyggelsesprocent: 130 Tidsperiode: 3 - 8 år Udviklingsmidler: ca. 70 mio. til byggemodning m.v. og sam­ menknytning med Indre Østerbro

18

- partnerskab i praksis

Nyt boligkvarter i Sydhavnen.

skal også anlægges rekreative grønne friarealer, hvor beboerne kan udfolde sig. Langs de gamle kajstræk­ ninger skal der være offentlige havnepromenader for alle.

Byudvikling i Sydhavnen Sydhavnen er blevet anlagt o g gradvist udvidet på op ­ fyldte vandarealer. Vesterbro er afgrænset fra vand­ kontakten m od syd af Vestbanen og godsbanegården. De nuværende geografiske forhold gør det ikke mu­ ligt at skabe en direkte sammenhæng mellem Vester­ bro og vandet, således som det er muligt for Østerbros vedkommende. Sydhavnens funktion som erhvervshavn og industri­ område er under afvikling. Omkring Teglværkshav­ nen er omdannelsen allerede markant. Vandarea­ lerne er stedets største attraktion og dermed den her­ lighedsværdi, den fortsatte byudvikling skal baseres på. Såvel kajstrækningen langs med det egentlige havne­ udløb som de mange mindre kajer besidder et bety­ deligt potentiale for at skabe et helt nyt bykvarter, hvor vandet og havnen bliver de centrale elementer. Det skal i stil med Christianshavn orientere sig m od ka­ naler og vandspejl. Da selve havnen ikke er bredere end de mindre havneafsnit, kan bykvarteret opbygges på begge sider af havneløbet, der vil komme til at sam­ le mere, end det deler. Både bymæssigt og funktio­ nelt skal der altså bygges bro mellem Sjælland og Amager omkring et smukt blåt havneløb, der trafikalt kan knytte sig til det omkringliggende vejnet og sam­ tidig orienteres m od City med vandbussen, der evt. ville kunne få endestation ved Sjællandsbroen. Kvar­ teret skal også knyttes sammen med Amager med fod ­ gængerbroer over havneudløbet. I den nye bydel vil blive etableret skole- og institutionsforhold, så kvar­ teret bliver ekstra attrakdvt for børnefamilierne. Der

Byudvikling i Sydhavnen Antal boliger: 5.000 Boligstørrelse: Over 100 m2 Etagehøjde: 3 - 6 etager Boligform: Ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger

Bebyggelsesprocent: I 10 Tidsperiode: 3 - 10 år

Udviklingsmidler: ca. 150 mio. til byggemodning m.v. og sammenknytning med Vesterbro og Vestamager

19

NYE BOLIGKVARTERER

Nyt boligkvarter på Østamager.

Amager Strand ind i boligom råderne - “Amager­ hylden” - som vil udgøre en attraktion for boligbe­ byggelserne. Området nord for Øresundsvej omkring den grønne kile, påtænkes at blive et boligområde la­ vet som en parkbebyggelse. Det overvejes at lade in­ dustriområdet omkring Øresundsvej overgå til boliger og serviceerhverv. Grundene nærmest stranden vil være særdeles attraktive til boliger tæt på strand og sund. Området nærmest metroen vil med fordel kun­ ne fortættes og ændres til serviceområde. Også på den anden side af Amager Strandvej er der overvejelser om boligbyggeri. Beliggenheden ud til den kommende Ny Amager Strandpark har en unik herlighedsværdi med udsigt over Øresund og til den nye bro. Desuden ligger det tæt på grønne områder og har således både det blå og det grønne rekreative element. En del af det område ved kysten, som over­ vejes til boligbebyggelse, er fredet i dag, og byggeriet forudsætter således fredningsmyndighedernes accept. Men realiseringen af både strandpark og boligbygge­ ri vil give et langt større fredet strandområde, end det, der er i dag.

Byudvikling på Østamager Kommuneplanen åbner mulighed for at gennem føre Østamagerbanen, som vil give nye boligområder på Østamager syd for Øresundsvej en meget fin kollek­ tiv trafikbetjening. Samtidig bliver de stationsnære områder længere m od syd interessante for en yderlige­ re boligudvikling. Virkeliggørelsen af Amager Strand­ park vil desuden give boligområderne langs kysten en særlig herlighedsværdi. Den grønne struktur på Amager skal styrkes med grønne tværgående kiler fra Byudvikling på Østamager Antal boliger: 1.000 Boligstørrelse: Over 100 m2 Etagehøjde: 3 - 5 etager Boligform: Ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger Bebyggelsesprocent: 60 - 110 Tidsperiode: 3 - 5 år Udviklingsmidler: 50 mio. kr. til byggemodning m.v. og sam­ menknytning med Sundby Øst

20

- partnerskab i praksis

Nyt boligkvarter i Ørestad Syd.

ri. Der foreligger ikke detaljerede planer for områ­ det, men det vurderes, at der kan bygges 2.000 - 2.500 boliger. Københavns Kommune vil arbejde for, at der her ud­ vikles et bykvarter med særlig vægt på byøkologiske principper. Boligbyggeriet skal være af høj arkitekto­ nisk standard og baseret på løsninger, der også tilgo­ deser alternative boformer. Byggeriet skal opføres som etagehuse i op til 10 etager med store uderum, over­ dækkede altaner og store tagterrasser og i en byplan­ mæssig sammenhæng, der drager fuld nytte a f en be­ liggenhed ved de store grønne arealer.

Byudvikling i Ørestad Syd Ørestad er en helt ny bydel i København, som i de kom­ mende år vil vokse frem på grænsen dl de store fre­ dede områder, Amager Fælled og Vestamager. Ørestads bykvarterer er adskilt af bygrønninger, som forbinder Ørestads bykvarterer med de fredede om ­ råder og sikrer de eksisterende byområder øst for Øre­ stad direkte kontakt til de fredede naturområder. Ka­ naler og vandflader forbinder bykvarterne fra nord til syd. Overalt vil man opleve vand og grønne områder som en integreret del af den tætte by, som Ørestad er. Ørestads infrastruktur er ved at blive udbygget først og fremmest ved anlæg af Københavns nye Metro, som får syv stationer på strækningen gennem bydelen. De øst-vestgående alléer, som er de enkelte bykvarterers hovedadgangsveje til stationerne, sikrer trafikal sam­ menhæng på tværs af Ørestad. Metroen åbner i efteråret 2002. Med kun 10 minut­ ter rejsetid til City og med en beliggenhed direkte til hovedstadsregionens største fredede landskab udgør det sydligste bykvarter i Ørestad en af Københavns mest unikke lokaliseringsmuligheder for boligbygge­

Byudvikling i Ørestad Syd Antal boliger: 2.000 - 2.500 Boligstørrelse: Over 80 m2 Etagehøjde: 6 - 1 0 etager Boligform: Ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger

Bebyggelsesprocent: 130 Tidsperiode: 3 - 10 år

BEDRE BOLIGER

Ud over en forstærket indsats i form af nybyggeri især i de nye boligområder er der behov for en udvidet indsats for at forbedre de eksisterende boligområder via byfornyelse, ’’Aftalt boligforbedring” o g lejligheds­ sammenlægninger. Og netop på de områder kan part­ nerskaber understøtte lokale initiativer, som ud­ springer af borgernes behov. Flere private m idler i byfornyelsen Der er fortsat mange utidssvarende boliger i Køben­ havn, selvom der de sidste 15 år i gennemsnit er ble­ vet byfornyet ca. 900 boliger hvert år for offentlige midler. Langt den største del af byfornyelsesmidler­ ne er gået til andelsboliger og udlejningsejendom ­ me, hvilket også er de ejerformer, der er dom ine­ rende i Københavns Kommune. I 1999 havde Københavns Kommune en aktivitets­ ramme til byfornyelse på ca. 1.104 mio. kr. Heraf blev de 787 mio. kr. anvendt til egentlig byfornyelse (her­ under gårdrydning), mens de 123 mio. kr. var øre­ mærket til kvarterløftsområderne. Endelig gik 194 mio. kr. til ’’Aftalt boligforbedring”. Byfornyelsen i Danmark er i større udstrækning end i andre lande blevet en offentlig opgave. Men statens byfornyelsesramme har været faldende og bevillin­ gerne til byfornyelsen står overhovedet ikke mål med behovet i Københavns Kommune. A f den grund er det nødvendigt med flere private midler i byfornyel­ sen. I kommunens kvarterløftområder har man gode erfaringer med, at de private yder noget, når deres bolig forbedres med offentlige kroner. Men det er mindst lige så vigtigt, at det kan betale sig for private boligejere løbende at forny deres ejendom . Med henblik på at få mere byfornyelse inden for den eksisterende byfornyelsesramme vil kommunen frem­ over anlægge en strategi med en mere differentieret offentlig indsats i ejendomme omfattet af en karrévis byfornyelsesbeslutning. Kommunen vil også indar­ bejde krav om øget privat medfinansiering af byfor­ nyelsen. For at styrke byfornyelsen foreslår Københavns Kom- mune: • at der arbejdes for en mere hensigtsmæssig for­ deling af de statslige byfornyelsesmidler og for indførelse af afskrivningsregler for investeringer i modernisering af udlejningsejendomme. • at der stilles krav om øget privat medfinansiering i flere sager om støtte til byfornyelse. • at byfornyelsen yderligere effektiviseres f.eks. ved totalentrepriser. A fta lt boligforbedring Den 1.januar 1998 trådte en ny byfornyelseslov i kraft. A f den fremgår det, at Borgerrepræsentationen skal

Saneringsplaner og byfornyelsesbeslutninger 1959 - 1999 ■ ■ Gennemførte ■ ■ Igangværende ■ ■ Planlagte

OMBYGNINGSAKTIVITETER EFTER BYFORNYELSESLOVEN SIDEN 1983 Procent af samlede udgifter fordelt på bydele

□ Indre Vesterbro □ Ydre Nørrebro □ Ydre Vesterbro ■ Bispebjerg □ Øvrige ■ Indre Nørrebro ■ Indre Østerbro □ Christianshavn □ Indre By

Samlede udgifter: 6,9 mia. kr.

22

- partnerskab i praksis

Byfornyelse i Hedebygade.

vedtage retningslinier for udmøntningen af midlerne til ’’Aftalt boligforbedring”. Ifølge loven skal retnings­ linierne understøtte den igangværende byfornyel­ sesindsats og kvarterløftsindsatsen. 75 pct. af midler­ ne skal gå til private udlejningsejendomme, mens de øvrige 25 pct. skal gå til private andelsboliger. Borgerrepræsentationen vedtog i 1999 følgende kri­ terier for at få støtte: Støjbekæmpelse, lejlighedssam­ menlægninger, etablering af tagboliger samt indsats i de udpegede byfornyelses- o g kvarterløftsområder. Rammen til ’’Aftalt boligforbedring” var i 1999 på 194 mio. kr. Der kan opnås støtte til en ombygningsudgift på 250.000 kr. Udgifter ud over dette beløb kræver så­ ledes privat medfinansiering. I alt indløb der ansøg­ ninger for ca. 1,6 mia. kr. i 1999. Københavns Kommune betragter den aftalte bolig­ forbedring som et vigtigt supplement til den karrévi­ se byfornyelse. Kommunen har også inddraget erfa­ ringerne herfra i det øvrige byfornyelsesarbejde. Det er vigtigt, at indsatsen også fremover koordineres med de øvrige tiltag på byfornyelsesområdet samt med an­ dre initiativer for at forskønne og fredeliggøre bebo­ elsesområder. For at understøtte ’’Aftalt boligforbedring” foreslår Københavns Kommune: • at der arbejdes for, at kommunen selv kan fast­ lægge fordelingen af m idlerne mellem udlej­ nings- o g andelsboliger, så det kommer til at sva-

STATSLIG BYFORNYELSESRAMME

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Københavns Kommunes andel

23

BEDRE BOLIGER

re til fordelingen i den københavnske boligmas­ se. • at den koord inerende indsats udvikles gennem partnerskab med f.eks. andelsboligforeninger, så­ ledes at ’’Aftalt bo ligforbedring” bliver en del af en helhedsorienteret indsats til forbedring af b o ­ ligen og nærmiljøet. Flere lejlighedssammenlægninger På grund af Københavns Kommunes meget store an­ del af små lejligheder og mangel på familieegnede boliger, er det en erklæret målsætning at fremme lej­ lighedssammenlægninger i byen. Der lægges relativt få lejligheder sammen i Køben­ havn. Der er i 90’erne årligt lagt godt 400 boliger sam­ men, hvis der ses bort fra kommunens ældreboliger. Mange lejligheder er lagt sammen i forbindelse med byfornyelse eller ’’Aftalt boligforbedring”. Analysen af Tor I /S ’ salg af de tidligere kommunale ejendomme viser imidlertid, at der er stor interesse for lejlighedssammenlægninger i de ny andelsbolig­ foreningen Grundene til at der lægges for få lejligheder sammen i Københavns Kommune, er blandt andet, at mange tror, det er svært at få tilladelse til at lægge lejlighe­ der sammen. Københavns Kommune giver automa­ tisk tilladelse til sammenlægning, hvis den sammen­ lagte lejlighed ikke bliver over 150 mr i bruttoareal og 200 m2 i bruttoareal i to-familiehuse. For almene b o ­ liger gør lovgivningen, at lejlighedsammenlægninger kun kan ske i boliger, hvor den offentlige støtte er af­ viklet, eller hvis den sammenlagte bolig ikke er større end 110 bruttokvadratmeter. Der kan dog være nogle økonomiske hindringer for, at lejlighedssammenlægning kan lade sig gøre. Private udlejere kan have svært ved at få det samme i leje for en sammenlagt lejlighed som for de tidligere adskil­ te lejligheder. Ejere af tofamiliehuse og ejerlejligheder vil ligeledes have vanskeligt ved at få det samme for én stor bolig som for to mindre boliger ved salg. Dertil kommer udgifter til at gennem føre selve lej­ lighedssammenlægningen, som kan variere fra 100.000 kr. til knap 500.000 kr. alt efter krav til kvali­ tet og moderniseringens omfang. Gennem støtte i form af ’’Aftalt boligforbedring” gi­ ver kommunen f.eks. støtte til sammenlægning af lej­ ligheder under 50 m2. Kommunen vil gerne stimulere lejlighedssammen­ lægningen, idet det repræsenterer den mest direkte mulighed for at ændre lejlighedsstrukturen i den ek­ sisterende boligmasse. Ud over at indtænke lejlig­ hedssammenlægning i byfornyelsesprojekter og ved uddeling af midlerne til ’’Aftalt boligforbedring” vil

Lejlighedssammenlægning på Sortedam Dossering.

ANTAL SAMMENLAGTE BOLIGER 1 KØBENHAVNS KOMMUNE Årligt gennemsnit

2.000

1.500

1.000

-

500

0 1984-86

1987-89 1990-92

1993-95 1996-98

18 «: Ældreboliger

Fra 1984-98 er der sammenlagt 13.753 boliger

Københavns Kommune foreslår, at der afsættes ekstra­ ordinært 10 mio. kr. til at fremme flere lejlighedssam­ menlægninger ved en målrettet og opsøgende indsats samt ved evt. forsøgsprojekter.

24