DeSamvirkendeSygekasserBeretninger

9

Medens de k øb enh a v n sk e Sygekasser i 1885 talte c. 24,000 M ed lemm er, h v o r a f 19,000 egentlig ubemidlede, o: 11 pCt. a f den sam lede B efo lkn in g og kun H a lv ­ delen a f den egentlige Arbejdsklasse, saa udgjorde An tallet a f ub em id led e M ed lem ­ mer at Sygek a sserne i København i 1905 118,500. I F ø lge S y geka ssein spektora tets Opgørelse betyder dette, at 43,5 pCt. a f samtlige Mænd i K ø b e n h a vn er Med lemmer a f en S y g ek a sse. Da det procentvise Antal næppe er m ind re for Kvinder, er altsaa c. H a lvd elen al Byen s Befolkning nu indtraadte i S y gekasse. An ta llet a f S y g e ­ k asser er ik k e steget. Det holder sig stadig ved c. 70. B evæg elsen har da medført, at An ta llet at Med lemmer indenfor de enkelte Kasser er vo kset ret betydeligt. Medens Kasserne i 1884 gennemgaaende h a vd e om k rin g 500 Medlemmer, og kun enkelte over 1000, har nu liere Kasser et Medlemsan tal a f over 10,000. F o r Adm in istra tion en a f S ygekasserne har denne Udgift medført Besparelse. Medens saaledes Udgiften hertil for de til de samvirkend e S y gek a sser h enhørende Kasser i Aaret 1890 udgjorde 2 , 3 a Kr. pr. Medlem i Gennemsnit, va r det tilsvarende T a l for Aa ret 1908 1,56 Kr. En større Ensartethed i Kassernes V irk em a ad e er sam tid ig bragt til Veje. Særlig h a r Sygek a sselov en bidraget hertil. Det b lev efter dennes F r em k om s t F o r ­ retn ingsudvalgets Op g a v e at fremskaffe en Mønstervedtægt, der kund e tjene som V ejledn in g for de Kasser, der agtede at søge Statsanerkendelse. Ved dette Arbejde ha vd e m an en udmæ rk et Støtte i davæ rende S y gek a ssein spe k tø r Th . Sørensen, hv is V irk somh e d for Sygekassesagens F rem væ k s t samm en med F o lk etin gsmand P. Knud sen s Arbejde paa samme Om raad e bør nævnes med Anerkendelse. Et Resultat a f dette A rbejde var det bl. a., at B eg ra velseskassern e b lev udskilt som sæ rskilt V irk somh e d , og at disse indgik en særlig Samm e n slu tn in g til g en ­ sidig Støtte. Allerede i 1890 va r T a n k e n herom fr emkomm et og givet F o rm ved et a f Assistent Kornerup udarbejdet Forslag. Gennem adskillige Forhand linger, dels paa G rund lag a f Gensidighed mellem de bestaaende B egravelseskasser og om fattende samtlige Begravelseskasser i Landet, dels paa Grund lag a f alm indelige L iv sfo rsik rin g sp rin cipp e r og med T ilslu tn ing til et bestaaende Selskab , førtes P lan e rn e ud i L iv e t ad to forskellige Veje. Ved S y gek a ssenæ vn ets Medvirkn ing danned es d. 17. Maj 1899 »Genforsikringen a f B egra velseskasser i Danma rk« , hvis F o rm a a l er at skabe Sikkerhed for Kasserne ved at fordele R isikoen paa et større An tal Med lemmer og lette Om fly tn ing a f Medlemmer. E fter F o r h an d lin g med forskellige F o rsik ring sselsk a b e r dannes i 1902 Arbejdernes L iv sfo rsik rin gsse lskab , der i Fo rb in d e lse med Statsanstalten for L iv sfo rsik rin g tegner F o rsik ring er paa alm ind elig t forsik ringste kn isk Grundlag. E t tidligere Fo rsøg paa at danne en Gen ­ fo rsik rin g specielt for k øb enh a v n sk e Begravelseskasser v a r opgivet a f Mangel paa tilstrækk elig T ilslutning. E t Fo rslag , som D an sk K v ind esam fund i Aaret 1900 fremsatte om, at S y g e ­ kasserne optog udvidet Barselforsikring indenfor deres V irk somh e d , har disse ikke men t at k unn e imød ekomme. Forslaget v a r foranlediget ved, at der i det da fr em k omn e Fo rslag til F a b r ik lo v v a r optaget en Bestemmelse, der forbød F a b r ik - a rbejd ersker at arbejde ved deres Beskæftigelse i c. 5 Uger før og efter en Fødsel, uden at der v a r anvist dem nogen E rstatn ing for det d eraf følgende Arbejdstab. Fo rre tn in g sud v alg et k ræved e Spørgsmaalet løst uden Fo rb indelse med Sygekasserne,