DeSamvirkendeSygekasserBeretninger

DE SAMVIRKENDE SYGEKASSER I KØBENHAVN

25 AARS VIRKSOMHED

1884 -28, APRIL-1909

YED FORRETNINGSUDVALGET

Ih

K Ø B E N H A V N PR. W E I S S ’ B O G T R Y K K E R I 1909

I NDHOLD .

Et Tilbageblik over 25 Aars Virksomhed........................................................................ Side5 Oversigt over Virksomheden i Tiden Maj 1906 til April 1909 ............................................. » 19 Fortegnelse over de til Sygekasserne knyttede Lægers Sygekasseklientel........................ » 25 Statistik over Sygekassernes økonomiske Forhold i Aarene 1905—08 ............................... » 45

Et Tilbageblik over 25 Aars Virksomhed.

Foreningens Stiftelse og Formaai.

I A p r i l M a a n e d 1884 udsendtes til Bestyrelserne for de københavnske og frederiksbergske Sygekasser følgende Indbydelse: Vi tillader os herved at indbyde den ærede Bestyrelse til at lade sig repræ­ sentere ved et eller to Medlemmer ved et Møde i Allégade 7 Mandag Aften Kl. 8 den 28. April førstk. — Mødets Genstand er: Paa hvilken Maade kan en frugtbar Samvirken imellem Sygekasser til gensidig Nytte iværksættes. Indbydelsen var undertegnet af: Vilh. Bechmann, Formand for Sygekassen »Nutiden«, Chr. P. Hansteen, Formand for De Classenske Boligers Sygekasse, J. R. Nielsen, Formand for Frederiksberg Sogns Sygekasse, H. P. Therp, Formand for Gades Sygeforening, og V. Schmidt, Formand for Skotøjsarbejdernes Sygekasse. Mødet gav enstemmigt sin Tilslutning til Tanken om at danne en Sammen­ slutning af Sygekasser med det Formaai at opnaa større Fordele for Kassernes Medlemmer, end de paa det daværende Tidspunkt kunde erholde gennem Syge­ kasserne. Et Udvalg blev nedsat til at arbejde for yderligere Tilslutning til den ny Organisation, og man overlod det til Fabrikformand Chr. P. Hansteen at ud­ arbejde et Forslag til Love og til Typograf Chr. Louw at udarbejde Udkast til Program for Foreningen, som hermed var stiftet. Paa et senere Møde, i December s. A., vedtoges Love og Program for F o r ­ eningen, som fik Navnet: De samvirkende Sygekassers Fællesrepræsentation1). Til at lede Foreningens Virksomhed valgtes et Forretningsudvalg, foreløbig paa 3 Medlemmer, senere udvidet til 5 Medlemmer, samt en Kasserer. Det første Forretningsudvalg bestod af: J. R. Nielsen, Frederiksberg Sogns Sygekasse, Chr. Louw , Enigheden af 1880, S. Magnussen, Enighedens Syge- og Begravelseskasse af 1866, Chr. Petersen, Den broderlige Enigheds Understøttelses­ forening, N. Hansen, Typografernes Hjælpekasser, og C. Sørensen, Smede- og Maskinarbejdernes Sygekasse. Til Formand for Udvalget valgtes J. R. Nielsen, til Sekretær Chr. Louw. Hermed var Foreningens Virksomhed begyndt. Om Omfanget af det Arbejde,

>) I Maj 1908 er Navnet forandret til: De samvirkende Sygekasser i København, hvilken Betegnelse herefter benyttes i denne Fremstilling.

6

den havde foresat sig at udføre, vil man faa en Forestilling gennem det kort efter offentliggjorte P rog ram fo r De samvirkende Sj^gekassers Fællesrepræsentation. Fællesrepræsentationen vil ved Samarbejde yde sin Hjøelp til at indd rage alle danske Sygeforeninger i Repræsentationen og gennem stadige F o rh and lin g e l søge at gøre Fællesrepræsentationens Medlemmer enige om F remme al saadanne Spø ig s- maal, som enten gennem Staten eller Kommun er kan komme S ygekassernes Med ­ lemmer i det hele til Gavn. Fællesrepræsentationen vil særlig have sin Opmærksomhed henvendt paa: 1) at Apotekerforholdene ordnes saaledes, at Sygekassernes M edlemm er lettere og billigere kan erholde deres Medicin, og hvis tilfredsstillende O v e re n sk om st i saa Henseende ikke kan tilvejebringes, da at drøfte hvad der ellers k an gøres; 2) a t søge Kommunens Bistand til A fh jæ lpn ing af, at Medlemmer a f S y g ek a sser eller i det hele Landets Befolkning bliver afvist fra Hospitalerne, og søge Hospitalernes Udvidelse fremmet i Forhold til T ilvæksten a f D anm a rk s Be- folkiimgj 3) a t der paa forskellige S te d e r ’(Distrikter) a f København samt P ro v in s b y e r o p ­ rettes Lægestationer, hvor alle — særlig om Natten og i pludselige S y g d om s ­ tilfælde — kan erholde hurtig og øjeblikkelig Lægehjæ lp uden Betaling; 4) a t virke hen til, at Begravelsesvæsenet paa alle Om raader ordnes paa den bedste og for Befolkningen mest tilfredsstillende Maade; 5) at søge Kommunens eller Statens Hjælp til Uddannelse a f et fornødent An tal kvindelige og mandlige Sggeplejere til Anvendelse i Hjemmet under S y g ­ dom hos den mindre bemidlede Befolkning; 6 ) a t arbejde hen til Oprettelse a f Alderdomsforsørgelsesanstalter ved Statens Hjæ lp paa en heldig og tilfredsstillende Maade baade for Medlemmer a f Syge- og Begravelsesforeninger og i sin Helhed til Nytte for Befolkningen ; 7) a t andrage Staten om aarlige Tilskud til Sygeforeningerne i det hele, saaledes at den ubemidlede ved ringe Kontingent kan sikre sig og F am ilie baacle Syge-, Medicin- og Begravelseshjælp; 8 ) a t alle danske Sygekasser ved Ensartethed søger at komme bort fra Konkur- renceiwæsenet og derved vinde Befolkningens Sympati og Indmeld else i Sygekasserne, for derved at forhindre mange fra at k omme under F a t tig ­ væsenets Omsorg; 9) a t arbejde hen til Gensidighed mellem Provinsernes og Køb enha vn s Sygek a sser, saaledes at Medlemmer af en Provinssygekasse, der bosætter sig i K ø b e n ­ havn, straks kan indtræde i en a f de Sygekasser, som deltager i Fæ lle s ­ repræsentationen, og at det samme kan finde Sted overfor M ed lemmer a f en københ avnsk Sygekasse, som bosætter sig i Provinserne: og endelig 10 ) at de eventuelle Begunstigelser, der gennem Repræsentationen opnaas for S y g e ­ kasserne, kommer alle de Sygeforeninger til Gode, som deltager i »De s am ­ virkende Sygekassers Fællesrepræsention«. Det var Opgaver af stor og gennemgribende Betydning for Arbejderklassen , hvis Løsning den nye Forening havde gjort til sit Maal. Opgaverne va r vel end- ogsaa stølTe end, at den med den Tilslutning, den gennem sine første A a r kund e regne med, var i Stand til blot tilnærmelsesvis at kunne vente at se dem løste. De stod imidlertid som et klart Udtryk for de Fordringer, der affødtes a f de Vil- kaar, hvorunder Sygekasser paa det daværende T id spunk t virkede De dann er i saa Henseende en Mærkepæl i Udviklingen.

7

S y g e k a sse rn e s f o rm a a l var dengang af dobbelt Art, dels at yde egentlig S y g e ­ hjæ lp Læg eh jæ lp , Medicin, Hospitalsbehandling og Pengeunderstøttelse — dels at ud rede Begravelseshjæ lp. Skønt Pengehjælp som Regel kun ydedes til Mænd — a f 66 S y g ek a ssers Medlemmer var i 1885 20,000 Mænd og k un 4000 K v in d e r — , saa nød vend igg jo rd e denne Understøttelse dog, at en F am ilie for blot foruden anden S y g eh jæ lp at være sikret en Understøttelse a f 10 Kr. ugentlig under M an ­ dens S y gdom maatte udrede et aarligt Kontingent a f c. 29 Kr. N a a r sam tid ig Aarsindtægten for det store Flertal a f k ø b e n h a v n s k e Arbejdere — 62 pCt. a f samtlige faglærte og ikke faglærte Arbejdere — var under 800 Kr., vil det være forstå ae ligf, at Sygekasserne i høj Grad maatte lide under dette F orhold . M ed lemmern e h a vd e Van skelighed ved at udrede Kontingentet til Sygekasserne. Det store Antal a f Arbejdere var fuldstændig ud elukkede fra at være Medlemmer. Un d e r disse Fo rho ld søgte nogle Sygekasser at underbyde andre i Retning a f la v t Kon tin g en t med store Løfter om Ydelser, alt kun beregnet paa at skaffe en treprenan te Forretningsledere personlig Fordel. Naar de sam v ir k e nd e S y g ek a sser da vil afskaffe den usunde Konku rrence, skabe Gensidighed mellem S y geka sserne og k ræ v e K omm u n e n s og Statens Hjælp til, at Kasserne kan op fyld e deres For- ma al, da er dette som anført det naturlige Udslag a f den Stilling, h vo ri S y g e ­ k asserne befand t sig. A llerede i 1883 havde det samme Forhold givet sig til Kende. P a a F o r a n ­ ledn ing a f »De forenede Arbejderes Syge- og Begravelsesforen ing i København« v a r et Fæ lle sm ød e for samtlige k øb enh a vn sk e og ffiederiksbergske S y gek a sser b levet indka ld t. E t Udva lg var her blevet nedsat til at arbejde for offentlig Unde r­ støttelse til Sygekasserne. Dette Udvalg, hvis Arbejde gik i samme Retning som det a f de sam v irk e nd e Sygekasser formede Program , arbejdede nu sammen med disse. Medens det sidste Udva lg under Forretningsfører P. Knud sen s Ledelse in d ­ sendte An d ra g e nd e r til Kommun e og Stat samt udarbejdede en indho ldsrig B e tæn k ­ n ing ang aa ende S ygeforsikringen og A ld erdom sfo rsø rge lsen 1), virkede Fo rre tn in g s­ ud v a lg e t for de samvirkend e Sygekasser for sine tilsvarende Formaa l. Organisationens indre Udvikling og Vækst Det stod k la rt for Lederne, at man, saafremt det sku lde ly k k e s at skaffe F o r ­ en ingen de attraaede Fordele, maatte arbejde paa at skaffe den en saa stor T i l ­ slu tn ing som muligt. Den satte derfor sit Maal saa stort som at samle alle danske S y g e k a sse r indenfor sine Rammer. Det viste sig snart, at dette Maal var for stort. Ad and re Veje, dog med Tilslutning fra de k øb enh a vn sk e S ygeka ssers Organisation , b le v den S ammen slu tn ing skabt, som nu omfatter saa godt som alle L and ets S y g e ­ kasser. De s am v ir k e nd e Sygekassers V irk somh ed som ra ade blev da temmelig hu itig ind s k ræ n k e t til K øb enh a vn med F rederiksberg og nærmeste Omegn. Her i Byen fandtes ved Foreningens Oprettelse 66 S y geka sser med c. 24,000 Med lemmer. A L disse indmeldte 19 Kasser med 8,000 Med lemmei sig fra første B egynd else i de samvirkend e Sygekasser. Gennem taliige Møder, ved Udsendelse a f Op fo rd ring er til S ygekasserne om Indmeldelse, ved Indgivelse a f And ia g end e i *) Se Betænkning om Sygeforsikring og Alderdomsforsørgelse, udarbejdet af P. Knudsen.

til Kommune og Stat og ved personlig P aa virkn ing overfor udenforstaaende Ka sser søgte man at skabe Interesse for Foreningen. Man holdt Møder med Re p ræ s en ­ tanterne for de deltagende Kasser hver 3. Uge. Forretningsudvalget sam ledes h v e r Uge. I det hele repræsenterede dette Organisationsarbejde et betydeligt p e ison lig t Offer fra de Mænds Side, der tog Del i dette Arbejde, et Arbejde, dei m a a saa meget mere paaskønnes, som det er blevet ydet uden Vedeilag. Samtidig maatte Organisationen adskillige Gange træde i Kamp stilling til de Sygekasser, hvis V irkemaade var til Skade for hele Sygekassesagen. I 1889 er det Forholdene i den Tegnerske Sygekasse, der giver Anledning til Ind sk rid en Ira Forretningsudvalgets Side. Der klages over, at Medlemmerne a f denne Kasse staar retsløse overfor Kassens Leder, naar de stiller Krav til Kassen, og at de ei uden Indflydelse paa dens Ledelse. Til Trods herfor har Kassen ved fristende Anno n c e r været i Stand til at drage Medlemmer fra de øvrige Kasser til sig. Ad retslig Vej og ved at hindre Tilgangen til saadanne Kasser søger man denne F r em g a n g sm a ad e standset. I 1901 maa man skride ind mod den overhaandtagende R e k lam erin g fra enkelte Kassers Side, et Forehavende, der skaber en forceret Ud vik ling a f enkelte Kasser paa Bekostning af andre tidligere vel funderede. Fo r at forhind re dette, vedtoges det at anvende Fællesavertering for samtlige Kasser, saaledes at den for­ nødne Oplysning om Kassernes Eksistens tilvejebringes herved, og kun særlige Meddelelser fra Kasserne til deres Medlemmer foregaar ved Avertering fra den enkelte Kasse. Gentagne Gange maa man paa lignende Maade træde op overfor A g e n tv ir k s om ­ heden blandt vordende Sygekassemedlemmer. Saa sent som i 1906 vedtoges F o r b u d mod, at Sygekasser antager Agenter og lader disse blive lønnet enten direkte a f Sygekassen eller ved Opkrævning a f Provision hos de indmeldte Medlemmer. For at belyse Kassernes økonom iske Stilling og skabe et sikkert og paalideligt Grundlag ior deres Virksomhed lader Forretningsudvalget Aar for Aar ind sam le og bearbejde statistiske Oplysninger om de enkelte Kassers Fo rmuesfo rho ld , deres Indtægter, Udgifternes Anvendelse og Medlemsantallet. Det fremgaar a f disse, at medens Medlemskontingent ved Foreningens Stiftelse omtrent svarer til, h v ad der nu betales at Medlemmerne til S y g e k a s s e r '), saa var Ydelserne fra Kassernes Side kun smaa, særlig hvad Pengehjælpen angik, ligesom Kassernes F o rm u e og M ed ­ lemsantallet indenfor de enkelte Kasser kun var ringe. Det er først efter S y g e ­ kasselovens F iemkom st (Lov af 12, April 1892 om anerkendte Sygekasser), at den Udvikling har fundet Sted, som har sat Sygekasserne i Stand til i betydelig Grad at lorøge Ydelserne til deres Medlemmer og samtidig at opsamle en F o rmu e , der &øi det muligt foi Kasserne at imødese forbigaaende Stigninger i Sygeligh eden , uden at ^a;ie ti nede i deies hele Stilling. Det skal saaledes anføres, at samtlige de under de samvirkende Sygekasser henhørende Kasser ved Slutningen a f Aaret 1908 var Indehavere af en Formue paa gennemsnitlig 10 ,02 Kr. pr. Medlem. , Sa™ tldlg iore§lk e« anden Udvikling indenfor de enkelte Kasser. Som en 0 ge af Kassernes forbedrede økonomiske Stilling og de forbedrede ø k o n om is k e K a a r _ f o ^ A r b e 1derklassen steg Antallet a f Sygekassemedlemmer ret betydeligt. ‘) 1 1885 ^ ^ ° rdinære Kontin8ent P - Medlem i københavnske Sygekasser 13,MKr. I 1908 13.« Kr.

9

Medens de k øb enh a v n sk e Sygekasser i 1885 talte c. 24,000 M ed lemm er, h v o r a f 19,000 egentlig ubemidlede, o: 11 pCt. a f den sam lede B efo lkn in g og kun H a lv ­ delen a f den egentlige Arbejdsklasse, saa udgjorde An tallet a f ub em id led e M ed lem ­ mer at Sygek a sserne i København i 1905 118,500. I F ø lge S y geka ssein spektora tets Opgørelse betyder dette, at 43,5 pCt. a f samtlige Mænd i K ø b e n h a vn er Med lemmer a f en S y g ek a sse. Da det procentvise Antal næppe er m ind re for Kvinder, er altsaa c. H a lvd elen al Byen s Befolkning nu indtraadte i S y gekasse. An ta llet a f S y g e ­ k asser er ik k e steget. Det holder sig stadig ved c. 70. B evæg elsen har da medført, at An ta llet at Med lemmer indenfor de enkelte Kasser er vo kset ret betydeligt. Medens Kasserne i 1884 gennemgaaende h a vd e om k rin g 500 Medlemmer, og kun enkelte over 1000, har nu liere Kasser et Medlemsan tal a f over 10,000. F o r Adm in istra tion en a f S ygekasserne har denne Udgift medført Besparelse. Medens saaledes Udgiften hertil for de til de samvirkend e S y gek a sser h enhørende Kasser i Aaret 1890 udgjorde 2 , 3 a Kr. pr. Medlem i Gennemsnit, va r det tilsvarende T a l for Aa ret 1908 1,56 Kr. En større Ensartethed i Kassernes V irk em a ad e er sam tid ig bragt til Veje. Særlig h a r Sygek a sselov en bidraget hertil. Det b lev efter dennes F r em k om s t F o r ­ retn ingsudvalgets Op g a v e at fremskaffe en Mønstervedtægt, der kund e tjene som V ejledn in g for de Kasser, der agtede at søge Statsanerkendelse. Ved dette Arbejde ha vd e m an en udmæ rk et Støtte i davæ rende S y gek a ssein spe k tø r Th . Sørensen, hv is V irk somh e d for Sygekassesagens F rem væ k s t samm en med F o lk etin gsmand P. Knud sen s Arbejde paa samme Om raad e bør nævnes med Anerkendelse. Et Resultat a f dette A rbejde var det bl. a., at B eg ra velseskassern e b lev udskilt som sæ rskilt V irk somh e d , og at disse indgik en særlig Samm e n slu tn in g til g en ­ sidig Støtte. Allerede i 1890 va r T a n k e n herom fr emkomm et og givet F o rm ved et a f Assistent Kornerup udarbejdet Forslag. Gennem adskillige Forhand linger, dels paa G rund lag a f Gensidighed mellem de bestaaende B egravelseskasser og om fattende samtlige Begravelseskasser i Landet, dels paa Grund lag a f alm indelige L iv sfo rsik rin g sp rin cipp e r og med T ilslu tn ing til et bestaaende Selskab , førtes P lan e rn e ud i L iv e t ad to forskellige Veje. Ved S y gek a ssenæ vn ets Medvirkn ing danned es d. 17. Maj 1899 »Genforsikringen a f B egra velseskasser i Danma rk« , hvis F o rm a a l er at skabe Sikkerhed for Kasserne ved at fordele R isikoen paa et større An tal Med lemmer og lette Om fly tn ing a f Medlemmer. E fter F o r h an d lin g med forskellige F o rsik ring sselsk a b e r dannes i 1902 Arbejdernes L iv sfo rsik rin gsse lskab , der i Fo rb in d e lse med Statsanstalten for L iv sfo rsik rin g tegner F o rsik ring er paa alm ind elig t forsik ringste kn isk Grundlag. E t tidligere Fo rsøg paa at danne en Gen ­ fo rsik rin g specielt for k øb enh a v n sk e Begravelseskasser v a r opgivet a f Mangel paa tilstrækk elig T ilslutning. E t Fo rslag , som D an sk K v ind esam fund i Aaret 1900 fremsatte om, at S y g e ­ kasserne optog udvidet Barselforsikring indenfor deres V irk somh e d , har disse ikke men t at k unn e imød ekomme. Forslaget v a r foranlediget ved, at der i det da fr em k omn e Fo rslag til F a b r ik lo v v a r optaget en Bestemmelse, der forbød F a b r ik - a rbejd ersker at arbejde ved deres Beskæftigelse i c. 5 Uger før og efter en Fødsel, uden at der v a r anvist dem nogen E rstatn ing for det d eraf følgende Arbejdstab. Fo rre tn in g sud v alg et k ræved e Spørgsmaalet løst uden Fo rb indelse med Sygekasserne,

10

men i Forbindelse med Fabriklovgivningen. Selv om der i denne Retning er forsøgt at yde nogen Støtte til de paagældende, nemlig gennem K ommun e r n e , saa er selve Spørgsmaalet om almindelig Understøttelse i de herhen h ø ie n d e T ilfæ ld e dog endnu uløst. Under denne Udvikling steg Tilslutningen til de samvirkende S y g e k a sse r jæ v n t og stadigt. Medens kun et Mindretal af Sygekasser og S y g e k a ssem e d lemm e r i 1884 sluttede sig til Fællesorganisationen, er Forholdet nu dette, at der al de 74 statsanerkendte Sygekasser, repræsenterende 143,488 Medlemmer, der toi lid e n lindes i København og Frederiksberg, er indmeldt 67 Kasser med 129,855 Med ­ lemmer. Fremgangen vil ses a f følgende: De samvirkende Sygekasser omfattede i Aa ren e : 1884 19 Kasser med 8,000 Medlemmer , 1889 23 - - 16,000 - *+ ¡0 1894 49 — - 48,000 - fa 69 Z Z f iW >9 lo 1% De Mænd, som i dette T idsrum har staaet i Spidsen for O rgan isa tionen som dens Formænd og som saadanne har udført en stor Del a f Arbejdet ind en fo r denne, skal her nævnes: J, BL Nielsen, Frederiksberg Sogns S y g e k a s s e . . . 1884— 88 Zinglersen, Stolemagernes S y g e k a s s e ........................ 1888— 90 P. Daugstrap, Skomagernes S y g e k a s s e ................... 1890— 91 N. P. Christensen, Enigheden a f 1880 189 1— 93 A, C. Salling, De forenede Arbejdere a f 1876 . . . 1893— 95 F, Nordgren, Arbejderforeningen a f Vs 1867 . . . . Juni 1895— Septbr. 95 N. P. Christensen, Enigheden a f 1888 ................... fra 1895. Forholdet til andre Sygekasser. Samtidig med, af der Mandt Sygekasserne i Hovedstaden blev arbejdet paa at samle disse til fælles Arbejde for Sygekassesagen, fandt en lignende B evæg else Sted rand t om i Landet, en Bevæ,gelse, der har resulteret i Dannelsen a f en Ræ k k e Centralforeninger for de forskellige Landsdele. 1 Begyndelsen optraadte disse C en tra l­ foreninger ret isolerede, og Forsøgene paa at skabe Forbindelse mellem deres V i r k ­ somhed synes en T id at skulle volde adskillig Vanskelighed. T il et Møde, der i 1885 afholdtes I Odense efter Indbydelse af de fynske Sygekasser, var gan ske vist in d ­ budt Repræsentanter for de københavnske Kasser. Resultatet a f Deltagelsen svarede imidlertid langt fra til Forventningerne. De køb enh avn ske Repræsentanter b e k la g e r sig, over at være ble vue udelukkede fra at deltage i Forhandlingerne og fra at faa Sæde i de nedsatte Udvalg. Senere fik disse Bestræbelser større Held med sig. 1 1895 aabnes F o r h a n d ­ ling med de forenede sjællandske Sygekasser. Resultatet a f disse b liv er O v e r ­ enskomst om gensidig Overflytning af Medlemmer a f Sygekasser fra den ene Kred s li i den anden. Ved denne Foranstaltning blev det muligt for S y geka ssemed lemmer, der forlader det O m r a d e , hvori de o Kasse, de tilhører, virker, direkte og uden c? ¿ r , o 1899 1904 1909 55 ' — 62 — 74 — - 71,000 — /yt - 103,000 - 130,000

¿ ¿ y ¿rc'~o

11

Hensyn til A lder og Helbred at indtræde i den Kasse, som v irk e r paa det Sted, h vortil de flytter. Ved Møder i Nyborg, Au gu st 1899, og i K øb enh a vn , Oktb r. 1900, a f R ep ræ ­ sentanter for Cen tralforen inger fra hele L an d e t er denne Gen sid ighed udvidet. Ved et lignende Delegeretmøde i F redericia, Juni 1901, er der vedtaget Regler for A f ­ holdelse a f sa adann e fremtidige Delegeretmøder hvert andet Aar, saaledes at S am ­ arbejdet mellem L and ets S y g ek a sser herved er traadt ind i et fast Spor. Ved dette S ama rbejd e er der ik k e blot vedtaget Regler for O v erfly tn ing mellem samtlige Lan d e ts Cen tralforen inger a f Sygekasser, der er ogsaa ved forskellige L ejlighed er gjort væsentlige Skrid t til F remm e a f de Spørgsmaa l, som det har været a f Retyri­ ning for S y gek a sserne at faa løste, enten i deres ind b y rd e s F o r h o ld eller ved Med ­ vir k n in g a f offentlige Myndigheder. Der skal i denne F o rb ind else saaledes kun henvises til A rbejdet for T u b e r ku lo se lo v e n , h vo rom andet Steds. De samvirkende Sygekasser og Lægerne. E t a f de F o rho ld , som S y g ek a ssem ed lemme rn e ved Dannelsen a f de sam virkend e S y g ek a sser v a r stærkest interesserede i at faa forandret, v a r Mangelen paa tilstræ kk e ­ lig og let Ad g an g til Læg eb eh and lin g . Ved Ryens tiltagende U d v ik lin g va r talrige Med lemmer a f Sygek a ssern e efterhaanden blevet bosatte i de v o k s end e F o r sta d s­ kvarterer, medens de Læger, der v a r knyttede til Kasserne, væsentlig var bosiddende i den g am le Del a f Ryen. Det Honorar, man var i Stand til at b yd e Lægerne, v a r im id lertid saa beskeden t, at Tilbø jeligheden hos Læg erne til at b yg ge deres P ra k sis paa S y g ek a sser i kke v a r særlig stor. Naar der som Retaling for et enkelt Medlem kund e oppebæ res 2 Kr. aarlig, for en F am ilie 4 Kr. og undertiden mindre, er det forstaaeligt, at der i Forstad skvartererne, h vo r Muligheden for at skaffe sig P ra k s is uden for S y g ek a ssem ed lemme rn es Kreds ik k e va r særlig stor, kun var bosat g an ske faa Læger. S y geka sserne s Medlemmer i disse Dele a f Ry en havde da ofte ret langt til deres Læge. Med de daarlige Forb ind elsesv eje, som Fo rho ld en e den gang frembød , v a r dette ret ubehageligt. Ved pludselig ind trædende S y g d om s ­ tilfælde, og særlig ved Nattetid, v a r det i højeste Grad uheldigt. De sam v irk e nd e S y g ek a sser tog da straks fat paa at søge disse Mangler a f­ hjulpne. Man søgte to Veje hertil, den ene at faa oprettet Natstationer for L æ g e ­ hjælp, den anden at faa fælles Læg er for samtlige Sygekasser. Oprettelsen a f Natstationer søgte man virkeliggjort ved K ommun en s Med virk ­ ning. And ra gend e herom indsendtes til Magistraten, men uden Resultat. En enkelt Læge, Dr. F ried rich son paa Nørrebro, gav paa egen Haand T ilsagn om sin Med ­ v ir k n in g til Oprettelsen a f en Vagtstation paa Nørrebro. Under Fo rsøg et paa at faa V irk somh e d e n udvid et til at omfatte ogsaa andre Rydele, maa man imidlertid opgive Sagen a f Mangel paa fornødne Pengemidler. Senere er Sagen taget op paany. Foren ingen for Lægevagtstationer, der i 1886 dannedes ved privat Initiativ, tilsigter i paatrængende T ilfæ ld e at skaffe K øb en h a vn s og F red erik sb ergs Beboere Adg ang til Læg eh jæ lp om Natten. Med denne Fo ren in g sluttede de sam virkend e S ygekasser i 1895 O v e re n sk om st om Yd e lse a f Læg eh jæ lp mod en Betaling a f 2 Kr. for hvert sa adan t Tilfæ lde.

12

Bestræbelserne for at skaffe Sygekasserne fælles Læger, særlig i F o r s ta d s k v a r ­ tererne, mødte adskillige Vanskeligheder. De enkelte Læger i disse D istrikter, som ønskede at træde i Forbindelse med Sygekasserne, foretrak at virke for en enkelt eller ganske faa Svgekasser fremfor at virke under de højst forskellige Reglei, som fandtes inden for de enkelte Sygekasser. Nogle Sygekasser optog saaledes kun Medlemmer efter Lægeundersøgelse, andre uden saadan, nogle optog k un Mænd og dette saaledes, at Hustruen havde Ret til Lægehjælp, naar Manden var Medlem, andre optog baade Mænd og gifte og ugifte Kvinder, i nogle Kasser maatte M ed ­ lemmerne selv betale for Medicin, i andre blev denne helt eller delvis betalt a f Kassen. Desuden var Aldersgrænsen for Optagelse saavel nedad som opad højst forskellig. Disse Forskelligheder i Sygekassernes V irkemaade forlangte Læg ern e ophævede for i større Udstrækning at gaa med til at lade samme Læg e virk e inden for flere Kasser. En andan Fordring, som rejstes jævnsides hermed fra Læg ernes Side, v a r Kravet om ensartet og forhøjet Honorar. Det almindelige Honorar a f 4 Kr. aarlig for en Familie, 2 Kr. for et enkelt Medlem betaltes langt fra a f alle. I nogle Kasser kunde det være lavere, adskillige Medlemmer betalte selv et personligt T illæ g hertil. I Maj 1887 forlangte Lægerne da en fast Betaling a f 10 Kr. aarlig pr. F am ilie , 5 Kr. for enkelt Medlem og henviser som Støtte herfor til, at der i S y g e k a sse rn e findes adskillige velstillede Medlemmer, som uden Van skelighed vil være i Stand til at betale dette Honorar. Forhandlingerne om dette Krav førtes nu i kke med de enkelte Læger, men med de nydannede Sammenslutninger a f Læger, idet disse først kredsvis, senere for hele Byen, havde dannet Foreninger til Varetagelsen a f Standens Interesser. Sygekassernes slette økonomiske Forhold gjorde det umuligt for Kasserne at opfylde Lægernes Ønsker. Man henviste fra de førstes Side til det nød vend ige i, at Staten traadte hjælpende til for at a fholde saadanne Udgifter. Det b lev da fore­ løbig en fælles Opgave for Læger og Sygekasser at vækk e den fornødne Forstaaelse a f og Interesse for Statens Forpligtelse paa dette Omraade. F ø r disse Bestræbelser havde ført til et praktisk Resultat, havde Vesterbro og Frederiksberg Lægefo ren ing, med senere Tilslutning fra andre Lægers Side, i 1890 vedtaget ikk e at ind g aa n ye Overenskomster om Lægetilsyn med Sygekassemedlemmer for et m ind re Hono ra r end 6 Kr. pr. Familie, 3 Kr. pr. Medlem. Skønt de bestaaende O v e re n sk om ste r mellem Læger og Sygekasser om Honoraret ikke berørtes heraf, var dog B egynd elsen gjoit til den almindelige Forhøjelse a f dette, som fandt Sted efter S y g e k a sse lo v en s Vedtagelse i 1892. Ved denne Lov, som gjorde Statstilskud til Sygekasserne a fhæng igt af, at disse opfyldte a isse ensartede Fordringer, blev det Grundlag skabt, som gjorde det muligt at opfylde Lægernes Ønske om Ensartethed i S ygekassernes V irk em a ad e og højere Honorar for Lægegerningen. Dette blev ansat til de anførte 6 og 3 Kr. for samtlige Sygekasser. Efter denne Forandring, og efter at S y gekasserne ved at ændre deres Vedtægter i Overensstemmelse med de Fordringer, der opstilledes i ovennævnte Lov, var kommet til at virke efter saa godt som ligelydende Regler, har man da ogsaa set, baade at Lægerne i stor Udstrækning h a r 1 søgt V irk s om h e d indenlor Sygekasserne, og at de enkelte Læger har været særdeles im ø d e k omm en d e

13

overfor Ø n sk e r om at virk e for flere Kasser samtidig. S aa ve l for S y g e k a s s em e d ­ lemm ern e som for de til Kasserne knyttede Læ g e r har denne U d v ik lin g sikkert væ ret til Gavn. De sidste ha r stedse i stigende Grad k u nn e t bygge deres Eksisten s paa A rb ejd e t for S ygeka sserne, for S y g e k a ssem e d lemme rn e h a r det i højere Grad end tidligere været mu ligt at faa im ø d e k omm e t personlige Ø n sk e r og Opfattelser a n g a a en d e Læg eb eh and lin gen . Den stærkere Specialisering a f Lægegerningen , som de senere Aa r har k unn et fremvise, ha r ogsaa sat sit Spor indenfor Sygekasserne. F lere og flere S y g d om s ­ tilfælde er efterhaanden overgaaet til B eh and ling hos Speciallæger. F ra de s am v ir ­ kende S y g ek a ssers Side har man stadig vist en vis Bestræbelse for at holde igen overfor denne Bevægelse, der ik k e desto m indre er foregaaet ret hurtigt. B e g y n ­ delsen b le v gjort 1893, da der b lev a abnet Adg an g for S y g e k a ssem e d lemm e r til at blive unde rka sted e Sp e cia lb eh and lin g paa K ommun eh o sp ita le t for Øre- og Næse­ sy gdomm e , paa F red erik s Hospital for Ø jen sy gd omm e og paa P o lik lin ik en for samm e S y gdom stilfæ ld e. Senere tra f enkelte S y gek a sser Aftale med Spe cia lk lin ik er om lignende Behand ling. I 1899 va r dette T ilfæ ldet med 23 Kasser med c. 50,000 Med lemmer, meden s 32 Kasser med c. 20,000 Med lemmer ik k e ydede nogen Spe­ cialb ehand ling . I 1908 var 123,000 Med lemmer a f de k ø b e n h a v n s k e S y g ek a sser sikret Sp e cia lb eh and lin g i een eller flere Arter a f S ygdomstilfæ lde. I O v e re n s ­ kom st mellem Læ g e r og S y g e k a sse r a f 1 . Decbr. 1908 er det fastsat, at samtlige S y g ek a sser — herfra dog foreløb ig undtaget Kasser paa 300 Med lemmer og der­ under — fra 1 . Ju li 1909 skal yd e deres Medlemmer B eh and lin g hos Specialister for Øre-, Næse- og H a lssy g d omm e og for Ø jen sy gdomm e, samt Massagebehand ling. Det er en Selvfølge, at Spø rgsmaa let om Betalingen for denne Beh and ling i dette T id srum h a r været Genstand for ad skillig F o rh an d lin g mellem Sy gek a ssern e og de pa a gæ ld ende Læger. Medens Betalingen oprindelig i de fleste T ilfæ ld e blev yd et enten med en fast Sum aarlig for en Kasses hele Med lemsan tal eller med et bestemt Honora r — a lm ind eligv is 1 Kr. — - pr. Besøg, saa er Betalingsformen efter­ ha and en blevet ændret til at b live beregnet med en vis Betaling pr. Medlem for hele Kassens Medlemsantal. I 1896 udgjorde denne 10 Øre pr. Medlem, i 1901 fastsættes den til 15 Øre, i 1904 forhøjes den til 25 Øre for n ye O v e ren skom ster med Sygekasser, fra 1. Juli 1909 yd es der 25 Øre pr. Medlem for samtlige S y g e ­ kasser, saavel for B eh and ling for Ø jen sy gd omm e som for Øre-, Næse- og H a ls­ sy gdomme . F o r Massagebehand ling, der tidligere ha r været betalt med 50 Øre pr. Behand ling, betales fra samme T id 20 Øre pr. Medlem aarlig. Ang a a end e de ualm indelige Læg eb eh and lin ger ha r man i samme T id ved F o r h a n d ­ ling mellem S y geka sserne s og Læg ernes O rgan isation er søgt at fastsætte bestemte Kegler for Fo rho ld et mellem S ygekassen og Lægen . I 1903 førte dette til en O v e r ­ en skom st mellem de to Hovedorgan isationer, h v o rv ed det nuvæ rende Grund lag for S ygeka sselægers V irk somh e d b lev skabt. I 1908 er denne O v e re n sk om st æ n ­ dret og udvidet. I Fø lg e denne forhøjes det sam lede Honora r for al Læ g eb eh an d lin g — heri indbefattet de ovennævn te tre Arter a f Spe cia lb eh and lin g — fra 1. Juli 1909 til 4 Kr. og derefter gradvis indtil 1915 til 4 Kr. 50 Øre pr. Medlem. S køn t disse Fo rh an d lin g e r stedse er ført ud fra den gensidige Opfattelse, at Fo rho ldet mellem Sy gek a sser og Læg er bør være præget a f indb y rd es Forstaaelse og Tillid,

1 4

har det dog ved de sidst afsluttede Forhand linger ikke kunnet undgaas, at M e n in g s­ forskelligheder har givet sig til Kende i Fo rm af aaben Kamp. Naa r Specialisterne i Øre-, Næse- og Halssygdomme i Juli 1908 nægtede at fortsætte deies V ir k s om h e d paa de hidtil gældende V ilkaar, med mindre der fra Sygekassernes Side b le v giv et bestemt Tilsagn 0111 en almindelig Forhøjelse al Lægehonoraret, va i dette jo et saadant Skridt. Naar det imidlertid i Løbet af 14 Dage blev efteifulgt af et andet, hvorved Spørgsmaalet fandt sin Afgørelse gennem mere rolig F o rh an d lin g , saa giver det Haab om, at Forholdet mellem Sygekasser og Læger ogsaa i F rem tid en vil kunne udvikle sig paa tilfredsstillende Maade for begge Parter. Medicinforbruget. Sygekasserne i København og paa Frederiksberg ha vde ved de s am v ir k e n d e Sygekassers Oprettelse fra Apotekernes Side en Rabat ved Indkøb a f Medicin paa 20 pCt. Til Trods herfor var Udgifterne til Medicin for adskillige Ka sser meget tyngende. Forretningsudvalget stillede sig da som Opg a ve at skaffe K a sserne tor­ øget Rabat, saaledes at denne kom til at udgøre 80 pCt., og saaledes at den kom til at omfatte ikke blot den Medicin, Kasserne betalte, men ogsaa den, Med ­ lemmerne selv direkte gjorde Indkøb af. E t Andragende til Apotekerne h erom mødte imidlertid Afslag. Da denne Udvej saaledes var spærret, søgte man at skaffe Kasserne billig Me­ dicin ved at oprette fælles Produktionsforening for Medicin, idet man h erigennem mente at kunne beregne en Resparelse a f 50 pCt. Hvad der hindredede V irk e lig ­ gørelsen af denne Plan, var Foreningens Mangel paa tilstrækkelige Peng em id ler. Et mislykket Forsøg i samme Retning, som samtidig va r foretaget a f Vester Nebel Forbrugsforening, bidrog naturligvis ogsaa til at van skeliggøre dens Udførelse. Efter at denne Forening ved Dom va r frakendt Retten til at forhand le Medicin, søgte man en Tid at rejse de fornødne Midler til at faa D omm en p røvet ved Højesteret. Da det viste sig, at Afgørelsen her paa Grund a f Mangler ved F o r ­ brugsforeningens Love rimeligvis vilde faa samme Udfald, opga v man Sagen og dermed Spørgsmaalet om Oprettelse at Produktionsforening. Sygekasserne har da udelukkende været henvist til Apotekerne. E t forny et Andragende til Apotekerforeningen i 1894 om at yde Rabat paa Medicin for Med ­ lemmerne af de Sygekasser, der ikke yd er Medicin, bliver atter afslaaet. Fø lg e n er, at Sygekasserne efterhaanden alle gaar over til at betale Medicin for deres Medlemmer. Rabatten blev endda fra Apotekernes Side fra 1 . J an u a r 1899 ydei ligere nedsat til 14Vt pCt. af den fastsatte Pris. Under disse V ilk a a r v irk e r Sygekasserne fremdeles^*/ Kommunens Forhold til Sygekasserne. Under Organisationens Bestræbelser for at skaffe Sygekasserne offentlig Støtte til deres Virksomhed er Opmærksomheden ganske naturligt i første Ræ k k e h e n ­ vendt paa de Kommuner, København og Frederiksberg, indenfor hv is Om r a a d e , et emmerne er bosat. Det er i Følge Lovg ivn ing en H jemsted skommun ens P lig t

15

at sørge for sine Beboeres Kur, Pleje og Underho ld , saafrem t de i k k e selv er i Stand til at a fh o ld e Udgifterne hertil. Na a r Sy gek a ssern e da gennem deres V i r k ­ somhed i ret stor Ud strækn ing er i S tand til at fritage K omm u n e n for de h e r a f følgende Byrd er, saa m a a de ogsaa k unn e vente at mød e Støtte fra denne Side. Allerede før de sam v irke nd e S y geka ssers Dann else h a vd e K ø b e n h a vn s K omm u n e ind r ømm e t de a f K omm u n e n anerkend te S y g e k a sse r visse Begunstigelser. S y g e ­ kasserne h a v d e faaet Ret til at indlægge Med lemmer paa K omm u n e n s Hospitaler for h a lv Betaling, 60 Ø re pr. Dag. Hustruer og Børn kund e desuden indlægges gratis paa Hospital, saafremt Manden eller F ad e ren h a v d e været Medlem a f S y g e ­ kasse i 3 Aar. Det b lev en a f F o rre tn in gsudv alg ets første O p g a v e r at søge denne sidste Begunstigelse genn em ført ogsaa for F red erik sb erg s V e d k omm en d e . E t A n ­ d ragende h e rom er man dog saa v e lvillig at besvare, medens et tidligere indsend t a f lignende Art i kke va r vist selv dette Hensyn. S va ret v a r afslaaende. Et fornyet And ra g end e i 1889, hvortil va r føjet Øn ske t om Oprettelse a f en S ind ssyg eanstalt ved K omm u n e n s Hospital, afvises ligeledes. I det hele ha r F rem g a n g sm a ad en overfor de to K omm u n e r været den, først at søge Begunstigelser fra K ø b e n h a vn s K omm u n e s Side, og derefter at søge det opnaaede genn em ført paa F rederik sberg, det sidste i A lm ind e ligh ed i første Om g a n g uden Resultat. E t And ra g end e til K ø b en h a vn s Magistrat om Oprettelse a f Læg ev ag tsta tion er b liv er i 1889 afslaaet. E t andet fra samme Aar om ik k e at overføre Medlemmer, der er ind lagt paa Hospital, til St. J oh ann es Stiftelses Sy gehu s, h v o rv ed B e h a n d ­ lingen faar Ka ra k ter a f Fattigunderstøttelse, fører, efterliaanden som Ho spitals­ p lad sen udvides, til en F o r an d rin g a f dette Forhold . Den betydeligste Udvidelse a f Hjælpen fra K ommun en til S y ge k a sse rn e fandt im id lertid Sted ved S y g ek a sselo v en s Vedtagelse. Denne L o v paalæg ger Kommun e rn e at yde Med lemmer a f statsanerkend te S y gek a sser og deres Børn Ho sp ita lsbehand ling for Ha lvd elen a f den fastsatte Betaling. Ved F o r h an d lin g med K øb enh a vn s Magistrat opnaaede man i 1892, at denne Nedsættelse b lev udvidet saaledes, at et Medlem eller et Medlems Barn, der i 13 Uger har været ind lagt for denne Betaling (60 Øre for voksne, 30 Øre for Børn), i de følgende 13 Uger behand les frit, for derefter skiftevis i 13 Uger at b live b ehand let for h a lv Betaling og frit, alt saalænge S y g ek a ssen s Yd e lser vedvarer. De S ygeka sser, der ik k e søgte eller fik S tatsanerkendelse, opnaaed e siden samme Rettigheder for de Medlemmer, der va r indmeldte i den paagæ ldende Kasse før 1894, en Ordn ing, der medførte, at Kasserne efterhaanden alle søgte Stats­ anerkendelse for at kunn e skaffe sig den for en Kasses Bestaaen nødvend ige T ilgang. Anderledes stillede Forhold et sig paa F rederik sberg. T r od s gentagne H e n ­ vendelser va r denne K omm u n e vedvarende utilbøjelig til at strække sig videre, end L o v e n fordrede. Den beregnede endda Hospitalsophold for Børn til samme Pris som for vo k s n e og k ræ v ed e særlig Betaling a f S y geka sserne for Kørsel a f syge til Hospitalet. F ø r st efterhaanden og n avn lig efter Valg et a f en n y Kommun a lb esty relse paa F re d e rik sb e rg opnaaede S y geka sserne her i 1896 lignende V ilk a a r som i K ø b e n ­ ha vn . I 1905 og 1906 b lev den modererede Betaling saavel i K ø b e n h a vn som paa F red erik sb erg udvidet til at omfatte saadanne k ron isk e S y gdomme, som Med lemmer a f Sy gek a sserne maatte h a v e været lidende a f ved deres Optagelse, og for h v ilk e Sygek a sserne ik k e ha r Forpligtelse til at yd e Med lemmerne Understøttelse.

16

Angaaende Betalingen for Patienter, der indlægges paa Hospital til B e h a n d ­ ling for veneriske Sygdomme, rejser Sygekasserne i 1895 K ra v til K ø b e n h a v n s Kommune om, at denne i Henhold til L o v a f 10. April 1874 om B eh a n d lin g a f saadanne Sygdomme skal yde denne frit. Kommunen modsætter sig dette og i n d ­ skrænker sig, da der rejses T v iv l om, hvorvidt den vil kunne op rethold e det Standpunkt at kræve Betaling af Sygekasserne, til at yde de Patienter, dei h e n ­ vises i Følge nævnte Lov, Konsultation i Stedet for Hospitalsbehandling. Gennem forskellige Henvendelser til de to Kommuner angaaende Betaling for ekstra Vagthold, Bandager, Kørsel og Sanatoriebehandling søger de s am v ir k e n d e Sygekasser de opnaaede Begunstigelser fæstnede eller udvidede. Særlig Betalingen for Vagthold giver Sygekasserne Anledning til Klager over, at Betalingen o p k ræ v e s i for stor Udstrækning. Paa Københavns Amts Sygehus paavises T ilfæ ld e, h v o r Ekstravagt ikke er ydet, skønt Betaling er opkrævet. Beløbet tilbagebetales. E t Andragende om Nedsættelse af Betalingen for Vagthold og for B an d a g e r paa Hospital er ikke imødekommet. Derimod har København og senere F re d e rik sb e rg Kommune givet Medlemmer a f Sygekasserne og deres Børn Adgang til at blive behandlede paa Tuberkulosesanatorier for samme nedsatte Betaling, som er gæ l­ dende for almindelig Hospitalsbehandling. Statens Forhold til Sygekasserne. De slette økonom iske Forhold, hvorunder Sygekasserne for 25 Aar siden virkede, gjorde det klart for enhver, der beskæftigede sig med disse Fo rho ld , at S y g e k a s ­ serne umulig kunde løse deres Opgave, medmindre der fra S tatsmagtens Side blev ydet dem en betydelig Hjælp. Allerede i 1880 havde denne Opfattelse givet sig Udslag ved S o c ia ld em o k r a ­ tiets til Bigsdagen indsendte Forslag om Sygeplejens Ordning. Paa et a f k ø b e n ­ havnske og frederiksbergske Sygekasser i August 1883 a fhold t Fæ lle sm ød e b lev det samme Krav rejst. Paa Foranledning af et paa dette Møde nedsat U d v a lg u d ­ arbejdede Forretningsfører P. Knudsen en udførlig Betænkning, hvori Nød vend igh ed en af, at dette Krav blev opfyldt, paavistes. Ved en i Oktober 1888 til Regering og Rigsdag indsendt Adresse, forsynet med c. 35,000 Underskrifter, blev Fo rd ring en om Støtte fra Statens Side tiltraadt af Sygekasser fra hele Landet. Det vai da kun naturligt, at de samvirkende Sygekasser kom til at tage livlig Del i Arbejdet for at føre denne Bevægelse frem til et praktisk Resultat. Ingen a f de to fremkomne Forslag tilfredsstillede i V irkeligheden fuldt ud S ygeka sserne. Socialdemokratiets Forslag om, at Staten overtog Sygeplejen, stillede^ selvfølgelig Sygekasserne overordentlig gunstigt; men man frygtede for ikke at b live tilfred s­ stillet ved, at Staten skulde ansætte de ved Sygekasserne virkende Læger. Paa den anden Side var Regeringens Forslag, der i Oktober 1888 forelagdes Rigsdagen, saa langt ira at svare til de Ønsker, man nærede. Den delvis tvungne F o r s ik r in g og Bestemmelsen om Indvinding af Tilskudet til Sygekasserne gennem n ye in d i­ rekte Skatter gjorde den tilbudte Hjælp til et tvivlsomt Gode Man beslutter sig da til gennem offentlig Agitation at søge at faa Sagen bragt ind i et for Sygekasserne mere heldigt Spor. Forud for Valgene i 1890 in ter

1 7

pellerer man Fo lk etin g sk and id a tern e i Hoved staden om deres Stilling. Det er k a ­ rakteristisk for Opfattelsen blandt S ygekasserep ræsen tan terne paa det d a væ re nd e T id spun k t, at Beslutningen herom møder ik k e ringe Modstand, idet nogle frygter for, at S y gek a sserne herved giver sig et uheldigt S kin a f at drive Politik. Efter Valg ene indsender man And ragende til R igsdagen om Hjæ lp i An ledn in g a f Inilu- en za epedem ien og om F o rand rin g er i Forslag et til L o v e n om S y g ek a sser og søger ved Møder, h vortil Med lemmer a f R igsdagens Ud v a lg angaaende denne Sag er indbud t, og ved personlig Henvendelse til disse at gøre sin Ind flydelse gæ ldende paa Affattelsen a f L o v en . Ved den endelig vedtagne L o v om statsanerkendte S y g ek a sser a f 12. April 1892 b lev der ik k e i nogen særlig Grad taget Hen syn til de fra Sy gek a sserne fremsatte Øn ske r, særlig gjaldt detle Størrelsen a f T ilsku d e t fra Staten. Det fast­ satte Beløb, 2 Kr. aarlig for hvert Medlem samt Vs a f det a f Med lemmer betalte Kontingent, stod jo b etyd elig under det op rindelig foreslaaede T ils ku d a f samme Størrelse som Medlemskontigentet. Misfornøjelsen hermed saavel som F ry g ten for, at det ved L o v e n oprettede T ils y n med S y gek a sserne sk al virk end e hæmm end e paa disses V irk somh e d , b e ­ v irker da ogsaa, at Sy gek a ssern e holder sig noget tilbage med at søge Statsaner­ kendelse. Det viser sig imidlertid, at den nævnte F ry g t, ta k k e t være den udnævnte S y g ek a ssein sp e k tø r Hr. Th . Sørensens im ød e k omm en d e Optræden, er ugrundet. Da Læg erne desuden efter L o v e n s Ikrafttræden fornyer deres K r a v om Hono ra rfo r­ højelse, og da K øb en h a vn s Magistrat ved sine Beslutninger angaaende Moderation paa Hospitalerne begunstiger de Sygekasser, der ha r faaet Statsanerkendelse, bliver Resultatet efterhaanden, at S y gekasserne indo rdner sig under L o v e n s B e ­ stemmelser. P a a Grund lag a f disse ha r S y geka sserne da ud vik let sig til at in d ­ tage den Stilling, de for T id en har. Senere Krav om Revision a f Lo ven , sigtende til at opnaa forøget T ilsku d fra Stat og K ommun e , er det endnu ik k e ly kk ed e s at gennemføre. Derimod gav et i 1895 fremsat Fo rsla g om at forsøge paa at faa oprettet et Sana torium for b rystsyge, der kund e behand le Patienterne til saa moderate Priser, at ogsaa S y g e k a ssem e d lemme r kund e indlægges, An ledn ing til, at Sanatoriespørgs- maalet i det hele toges op til B eh and ling a f Sygekasserne. Da den so cia ld emo ­ kratiske R igsdagsgruppe i 1900 indbragte Fo rslag paa Rigsdagen om B evilling a f Midler til Oprettelsen a f Sanatorier for kirtelsvage Børn og for b ry stsy g e Personer, fik denne Bevægelse forøget Fart. De samvirkend e S y g ek a sser ved tog da at in d ­ b yd e samtlige L and ets Centralforeninger a f S y g ek a sser til et Møde om Sagen. E t sa adan t a fho ld tes i O k tob e r 1900 i Køb enh a vn . Mødet, ved h v ilk e t 1100 S y g ek a sser med c. 300,000 Med lemmer v a r repræsenteret, ved tog en Adresse til Regering og R igsdag med Op ford ring til Oprettelsen a f Folkesanatorier. Adressen udsendtes til Underskrift blandt Landets S y g ek a ssem ed lemme r og mod tog 228,826 Underskrifter. Det første Resultat a f disse Bestræbelser b lev Dannelsen a f Nationalforeningen til T u b e r ku lo s e n s B ekæmpelse, der til en Begyndelse nærmest søgte Sagen ordnet ad p rivat Vej. Regeringen nedsatte desuden en Komm issio n angaaende denne Sag. Resultatet a f dennes A rbejde b lev i 1905 L o v om Foran sta ltn inger til T u b e r k u

18

losens Bekæmpelse og Lo v om Statsstøtte til Sygehuse for tuberku løse. Der er ved disse Love truffet Foranstaltninger til virkningsfuld Bekæmpelse a f T u b e r k u ­ losen og aabnet Adgang for Sygekasserne til mod en Betaling a f lU a f a lm in d e lig Pris _ 75 ø re daglig for Voksne, 30— 50 Øre for Børn — at blive b eh and led e paa de a f Staten anerkendte Institutioner, der er eller vil blive oprettede til T u b e r k u ­ losens Bekæmpelse. Sygekasserne bar senere vedtaget at benytte sig a f dette T i l ­ bud, saaledes at Medlemmerne saavel i København som anden Steds k a n blive behandlede under de forbedrede Forhold. Ved sidstnævnte Lo v og L o v af 12. April 1892 er der sk ab t et G rund la g for Sygekassernes V irksomhed, der i Sammenligning med Fo rhold en e for 25 A a r siden skaffer Kasserne en langt mere betrygget Stilling, til T rod s for, at en ik k e ringe Del af Statstilskudet er medgaaet til forøgede Udgifter til Læg er og Medicin. Det er ved disse Love blevet muligt i højere Grad end hidtil at samle den ub em id led e Del a f Befolkningen indenfor Sygekassernes Rammer. At Maalet, at sam le hele denne Del af Befolkningen i Sygekasserne, endnu ikke er naaet, s k y ld e s de ret betydelige Udgifter, der fremdeles er forbundne med at være Medlem a f en S y g e ­ kasse, Udgifter, der stadig har Tilbøjelighed til at stige. Det maa være en O p g a v e for Fremtidens Arbejde at afhjælpe denne Mangel.

Oversigt over Vi rksomheden i Tiden Maj 1906—April 1909.

Ved Rep ræsen tan tskab smødet den 23. Marts 1908 besluttedes det, dels a f Hensyn til De sam v irke nd e S y geka ssers 25aarige Ju b ilæum og dels a f Hen syn til de pa abegynd te F o rh an d lin g e r med Lægefo ren ingen om disses L ø n k r a v , at udsætte Udgivelsen a f Beretn ing til 1909. Næ rvæ rend e Oversigt omfatter saaledes et T id srum a f 3 Aa r og maa derfor ind sk rænk e sig til et kort Referat a f de vigtigste Begivender indenfor De s am ­ virk end e S ygeka ssers V irk e om ra ad e , selv om der ellers k und e være An ledn ing til mere vid tgaaende Betragtninger over adskilligt a f det foregaaede. A f Hensyn til O v ersku e ligh ed en er Oversigten delt i 4 Afsnit, omfattende: 1. De indre Organisation sforhold . 2 . Samarbejd et med de øvrige Centralforeninger. 3. Fo rho ldet til Lægerne. 4. F o r h o ld e t til Lov g ivn in g sm a g ten og de k omm u n a le Autoriteter. 1. De indre Organisationsforhold. E t a f de Spørgsmaal, der stærkt ha r berørt de k ø b e n h a v n s k e Sygekassers indb y rd es Fo rho ld , er Reklameringen og den tidligere paa dette Om ra ad e førte bekostelige og usunde Konku rren ce , der fandt sin delvise L ø sn in g ved Fæ lle s ­ averteringen. Det viste sig imidlertid nødvend igt ogsaa at føre Kon trol med S y g e ­ kasserne særlige Annoncer, og Repræsentan tskabet ved tog derfor den 3. Juli 1906, at alle Anno n c e r indgives til Forretningsudvalget, der uden yderligere Udgift besørger dem in d r y k k e t i de øn sked e Blade. I Fo rb ind else hermed staar Spørgsmaalet om Benyttelse a f Agen ter ved Sygekasser, og i Henhold til de derom trufne Beslutn inger vedtog F orre tn ingsudv alg et den 30. Spetember s. A. at offentliggøre, at Sy gek a sser under De sam virkend e Sy gek a sser ik k e benyttede Agenter. Paa Forretn ingsudv alg ets Møde den 2. Sep tember 1908 forelaa T ilbud fra en privat Mand om i T ilslu tn in g til de sam virkend e S y g ek a sser at oprette en Hjælpe­ kasse, h v ilk et T ilb u d dog ik k e kund e antages, dels fordi den nævnte H jæ lpekasse

20

ikke skulde ledes efter Selvstyreprincippet, og dels ford i Forretn ingsudvalget maatte gaa ud fra, at ogsaa Oprettelsen a f en saadan fælles H jæ lpekasse maatte være Sygekassernes eget Værk. I det forløbne Tidsrum er det gamle Regulativ omarbejdet og frem tiædei undei Navn a f »Vedta^gter for de samvirkende Sygekasser« med ændrede Repræsentations- og Bidragsregler. De nye Vedtægter vedtoges paa et Repræsentan tskabsmøde den 11. Juni 1908. Det i Anledning af Regulativets Omarbejdning nedsatte Ud va lg arbejder desuden fortsat paa en tilfredsstillende Ordn ing al A ld ersg rænsespølgs- maalet. A f de københavnske Sygekasser har en, nemlig »Trøst«, maatte opgive sin Virksomhed med Udgangen a f Aaret 1908, og dens Medlemmer er overgaaet til andre Sygekasser. En anden Sygekasse, Arbejderforeningen a f 1867, havde ved Fo rh an d lin g e r med Sygekassen Fremtids Haab truffet en Ordning, hvorefter den skulde overtages a f sidstnævnte Sygekasse. Ordningen strandede imidlertid paa, at Læg erne lagde Hindringer i Vejen derfor. Formanden for De samvirkende Sygekasser deltog i de derom førte F o r h an d - handlinger. 2. Samarbejdet med de øvrige Centralforeninger. I Begyndelsen af Aaret 1906 fremsættes Spørgsmaalet om Nedsættelsen af Alders­ grænsen ved Optagelse i Sygekasser. Den hidtil gældende Grænse, 45 Aar, foreslaas nedsat til 40 Aar, og dette S tandpunkt havde forholdsvis let vundet T ilslu tn in g i Provinsernes Centralforeninger, medens Gennemførelsen i Køb enha vn ha r voldet betydelige Vanskeligheder og endnu ikke kan siges at have fundet sin endelige Løsning. Ganske vist har Repræsentantskabet paa foreskreven Maade vedtaget N ed sæ t­ telsen ved 2 Afstemninger, og det langt overvejende Antal S ygekasser h a vd e enten allerede gennemført eller sluttede sig til T ank en om Aldersgrænsens Fastsættelse til 40 Aar, men blandt de Sygekasser, der var tilbage, fandtes flere a f de største Sygekasser, saaledes at det, set efter Medlemstal, var en meget betydelig Del a f de samvirkende Sygekasser, der ikke havde tiltraadt Aldersgrænsens Nedsættelse. Da Bevarelsen a f Overflytningsretten til andre Centralforeninger er betinget af, at Aldersgrænsespørgsmaalet løses i Overensstemmelse med de øvrige Central- foreninger, har Ordningen a f dette Spørgsmaal en meget vid trækkende B etydn in g loi de københavnske Sygekasser, og der har, saavel a f Forretn ingsudvalg et som af det paa Repræsentantskabsmødet den 4. November 1907 nedsatte U d v a lg (Re- gulati\udvalget) været udfoldet ihærdige Bestræbelser for at finde en rimelig Løsning. Et Spøigsmaal, der staar i nær Forbindelse med A ldergrænsespørgsmaalet og kræver sin Løsning samtidig hermed, er Sygekassen »Fremtiden«s Deling i to Af­ delinger, af hvilke den ene optager saavel Personer med k roniske S y gd omm e som Personer, der have overskredet Aldersgrænsen for Optagelse i andre Sygekasser. Spørgsmaalet vil ikke komme til at foreligge for andre Sygekassers V e d k om ­ mende, idet Indenrigsministeriet har nægtet en anden Sygekasse (Den alm. Syge-