DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885
30
Vedkommende ret godt til den i Kjøbenhavn fundne, idet Dødeligheden her ligeledes ingen tydelig Forskjel viste fra det 20de til det 45de Aar, sank i Aldersklassen 45— 55 Aar, steg i den følgende men senere ingen Forandring frembød; begge Steder er Dødeligheden hos dette Kjøn omtrent ligesaa høj i yngste som i ældste Aldersklasse. Noget mindre Overensstemmelse er der for Mandkjønnets Ved kommende, idet Dødeligheden i Kjøbenhavn steg i Alders klassen 35— 45 Aar, derimod hverken før eller efter den Tid viste nogen tydelig Forskjel; fælles er dog begge Steder, at dette Kjøn ingen synderlig Bevægelse frembyder gjennem Aldersklasserne, men at alligevel ældste har udtalt større Dødelighed end yngste, naar man direkte sammen ligner disse. I Forhold til Totaldødeligheden i hver enkelt Alders klasse er hos begge Kjøn Dødeligheden ved epidemiske Sygdomme størst i yngste Aldersklasse, men aftager herfra uafbrudt gjennem alle de følgende; fra det 45de Aar er der ingen synderlig Forskjel paa Procenten hos de to Kjøn. Næsten nøjagtig som Tilfældet var i Kjøbenhavn. Sammenlignes Dødeligheden hos Mand og Kvinde, viser det sig, at indtil det 45de Aar er der en udtalt Over vægt i Dødelighed hos Kvindekjønnet, men derefter frem træder der ingen tydelig Forskjel undtagen i Aldersklassen 55— 65 Aar, hvor Dødeligheden er størst hos Mandkjønnet. Resultatet svarer til det i Kjøbenhavn fundne, kun at der her efter det 45de Aar ikke i nogen Aldersklasse fandtes nogen tydelig Forskjel. At det er Barselfeberen, der be tinger Kvindekjønnets Overvægt i Dødelighed i de yngre Aldersklasser, kan man allerede formode deraf, at denne ophører med de klimakteriske Aar; det viser sig nu virke lig ogsaa, at ved Udelukkelse af hin Sygdomsform bliver
Made with FlippingBook