DeØkonomiskeForholdsOgBeskjæftigelsens_1885
29
det stemmer, der er anført om Forholdet i de enkelte Aldersklasser hos Handelskontorister. Da det saaledes viser sig, at Tilføjelsen af Provins byerne kun for et eneste af de undersøgte Erhverv (Murere) har hidført nogen Forandring i Resultatet — og det endda den mindre væsenlige, at et i Rjøbenhavn kun antydet minus i Dødelighed traadte tydelig frem i Provinsbyerne — , be styrkes dette selvfølgelig herved i høj Grad. E p i d emi s k e S y g d omme . Hvad herunder er hen ført, er nævnt i første Afdeling, hvortil derfor henvises. For Befolkningen som Helhed fremkom følgende Kvotienter:
T abel V II.
Af 1000 levende i hver Dødsfald ved epidem. Aldersklasse døde Sygd. udgjorde i pCt. aarlig af samtlige Dødsfald
K y .
Md.
Id.
K y .
pCt. l l , i
pCt. 22,8 16,5 11,4
20—25 Aar .............. 25—35 — .............. 35—45 - .............. 45—55 — .............. 55—65 — .............. 65 og derover . . . .
1,3 1,3 1,0 0,6 0,4 1,2
0,8 0,5 0,6 0,6 0,9 1,6
5,6 3,1 2,8 1,8
5,1 2 ,o 1,6
Hos Mandkjønnet synker Dødeligheden fra yngste til næst yngste Aldersklasse, mellem de følgende er der ingen tydelig Forskjel, før vi have passeret det 65de Aar, hvor efter der indtræder en Stigning. Hos Kvindekjønnet er der ingen tydelig Forskjel mellem de tre yngste Alders klasser , derimod synker Dødeligheden i Aldersklassen 45— 55 Aar, for saa atter ingen Forandring at vise mellem denne og den følgende, først efter det 65de Aar indtræder der en Stigning. Bevægelsen svarer for Kvindekjønnets
Made with FlippingBook