DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

6 over Dødsaarsagerne, som tilsigtede at finde disses relative Hyppighed, «ikke med Sikkerhed kunde foretages af nogen, som ikke raader over videnskabelig medicinsk Kundskab, men Kræfter af denne Beskaffenhed har Bureauet ikke blandt sit Personel». Selv for en Læge er nu rigtignok Bearbejdelsen af Dødsattesterne i dette Øjemed en vanskelig Sag. Blandt andet er i et stort Antal Tilfælde den paa dem anførte Diagnose rent symptomatisk, ikke at tale om, at mange Individer jo dø uden Lægebehandling, saa at Attestens Diagnose beror paa en Formodning. Mange Attester maa derfor skydes ud som ubrugelige, naar man vil undgaa Gisningernes gyngende Grund, hvoraf Følgen bliver, at de fundne Kvotienter i de fleste Tilfælde kun lade sig opfatte som Minima. Men med denne Reservation lade de sig vel ogsaa benytte1). Endelig har jeg ved endel Erhverv, nærmest hørende til den industrielle Klasse, søgt at komme mere direkte paa det rene med Beskjæftigelsens Indflydelse paa Døde­ ligheden. Man vil indse, at det heller ikke er let at faa denne «professionelle Dødelighed» utilsløret frem. For det første virker nu Forskjellen i økonomiske Vilkaar for­ styrrende ind — altsaa det omvendte Forhold af det, vi tidligere havde at gjøre med — , idet Arbejdslønnen er J) lifterat dette Arbejde var fuldført, har H. Westergaard i »Danmarks Statistik» 1ste Binds 6te Hefte beregnet den relative Hyppighed af forskjellige Dødsaarsager paa Grundlag af de absolute Tal, der ere opgivne i det statistiske Bureaus Tabeller. Mine og hans Kvotienter maa nødvendigvis være forskjellige, eftersom Bureauet har medtaget alle Dødsattesterne, jeg derimod har sigtet dem med en maaske undertiden for streng Kritik, men paa en Maade k om ­ plettere disse Kvotienter hinanden. 1 Stadslægens Aarsberetninger for Kjøbeuhavn foreligger der efter 1875 et godt Materiale, der vel ogsaa snart turde finde sin Bearbejder.