DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

7 ikke saa lidt forskjellig ved disse Erhverv; man maa derfor helst konferere Resultatet med Oplysninger om den gjennem- snitlige Indtægt, forsaavidt saadanne haves i en Industri­ statistik. Dernæst kan Arbejdets Art — f. Ex. om det er mere eller mindre stadigt — disponere til Uregelmæssighed i Levemaaden og dermed til forøget Dødelighed, der altsaa ikke skyldes Beskjæftigelsen som saadan. Her kunde maaske en Sammenligning mellem Erhvervene i Henseende til den relative Hyppighed af Dødsfald, der skyldes over­ dreven Nydelse af Alkohol, ligesom ogsaa af Selvmord give brugelige Vink. Endelig maa der lægges Mærke til, om Arbejdet, som Erhvervet udkræver, er af den Beskaf­ fenhed, at det kan udføres af mindre kraftige Individer, selv med Disposition til bestemte Sygdomme; thi det tør da forudsættes, at saadanne ville søge dertil, og af den Grund Dødeligheden i de yngre Aldersklasser blive forøget, uden at man kan lægge Professionen det til Last. Til Belysning af Spørgsmaalet om den professionelle Dødelighed foreligger her hjemme en Undersøgelse af Hannover; den benyttede Methode er imidlertid ikke saadan, at man kan tage Hensyn til Resultaterne. 1 Udlandets Litteratur findes dog et noget bedre og større Materiale, navnlig da fra England, men den Del deraf, der stammer fra Sygekasser, har rigtignok en væsenlig Mangel. Hoved­ massen af disses Medlemmer bestaar jo nemlig af de mere velstillede og forsynlige Arbejdere, der baade have Evnen til uden større Savn at afse Kontingentet og til­ strækkelig Forudseenhed til at fatte Nødvendigheden af at sikre sig i Tide. Ved at holde sig til Sygekasser, kan man derfor næppe undgaa, at det egenlige Proletaria1 slipper Undersøgeren af Hænderne. Man maa helt til Bunds, naar der skal være Tale om nogenlunde at naa en