DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I
44 T a b e l XIV. Gruppe II.
Gruppe III.
Kv.
Md.
Kv.
Md.
ebo F-O
Öbo
¿S
ti *
¿0FH Öbo
bo
i?
F h
n
•g
*5
ti
PQ W pq
W M w m
13
8
10 14
6
9
8
11 29 54 86 22
2 0— 35 Aar . . . . 35— 45 — . . . . 55— 65 — . . . . 65— 75 — . . . . 75 Aar og derover 1 *0 1*o
13 10 30 20
14 26 63 30
30 60 91 31
19 20 16
29 41
33
55 43 34
94 105 46 55 67
60 53
73 79 68
51 47 34 37 tilsamm en . . . 296 326 228 256 231 194 193 162 Hos begge Kjøn fremtræder der en i Forhold til Middel fejlen nogenlunde udtalt Forskjel, saaledes at Gruppe II har færre, Gruppe III flere døde end beregnet. I mellemste Samfundslag synes altsaa Dødeligheden ved Sygdomme i Nervesystemet at være mindre end i højere Samfundslag. Dette Forhold, hvortil vi intet tilsvarende finde ved nogen anden af de her undersøgte Sygdomsklasser, turde vel, hvis det bekræfter sig, nærmest bero paa den Overincitation baade gjennem Arbejde og Forlystelser (Umaadeholdenhed i Levemaade?) som næppe med Urette antages at præge Storstadslivet i Nutiden netop særlig i højere Samfundslag1). En nærmere Betragtning af mit Materiale, som jeg dog ikke skal komme videre ind paa, antyder endog, at Dødelig heden ved Sygdomme i Nervesystemet er hos Mandkjønnet omtrent den samme i højere som i lavere Samfundslag M.Om Syfilis i saa Henseende spiller nogen Holle, var umuligt at afgjøre, dertil er Dødsattesternes Diagnose som Regel ikke udtøm mende nok. 39
Made with FlippingBook