DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I

43 T a b e l X III.

Af 1000 levende i hver Dødsf. ved Sygd. i Aldersklasse døde aarlig. Nervesyst. udg. i pCt. af samtig. Dødsf. Gruppe I. Gruppe11og III. Gruppe I. GruppeII og III. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. pCt. pCt. pCt. pCt.

20— 35 Aar . . . . 35— 45 — . . . . 45— 55 — . . . . 5 5 - 6 5 — . . . .

0,5 0,3 1,3 0,9 1,9 1,6

5,5 4,0 3,1 3,1

0,2 0,2 0,8 0,5 1,8 1,1

6,7

8,1 6,1

6,8 5,3

7,8 10,7 11,1

7,5 4,5 5,7 2,3 11,7 11,8 16,4 13,8 13,8 9,4 10,6 5,8 13,0 12,2 16,1 14,4

CO

4-0

‘ O

1

1

75 Aar og derover 15,9 15,8 15,4 9,6

9,8

8,9

8,2

1, 7

Hos Mandkjønnet er i de 4 ældste Aldersklasser Dif­ ferencen mellem de hos Grupperne fundne Kvotienter ikke større i Forhold til Middelfejlene, end at den muligvis kan skyldes Tilfældigheder; kun fra det 20de til det 45de Aar er der en tydelig Forskjel tilstede og det saaledes, at Gruppe 1 viser en dog ikke stor Overvægt i Dødelighed. Hos Kvindekjønnet er Forskjellen tvivlsom i Aldersklasserne 20—35 og 45—55 Aar, medens i alle de øvrige Gruppe I optræder med en større eller mindre men overalt udtalt Overvægt i Dødelighed. Mellem Arbejderklassen og de andre Samfundslag synes der altsaa ved Sygdomme i Nerve­ systemet at optræde mindre Forskjel paa Dødeligheden hos Mandkjøn end hos Kvindekjøn. I Gruppe II og III til­ sammen levere Sygdomme i Nervesystemet gjennem de fleste Aldersklasser et større Kontingent til Totaldødelig­ heden end i Gruppe I, og det baade hos Mand og Kvinde. Om der mellem Gruppe II og III skulde være nogen For­ skjel paa Dødeligheden, prøve vi ved som sædvanlig at stille virkelig døde overfor beregnet døde: