DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden_I
15 vi senere skulle se, ringe Dødelighed hos Tjenestetyende, der levere et saa betydeligt Kontingent til de yngste Al dersklasser her. De r imod er den r e la tiv e D ø d e l i g hed ikke s y n d e r l i g f o r s k j e l l i g i m e l l em s t e og h ø je r e S am f u n d s l a g , id e t der for Mandk jønn e ts V edkomm end e kun fr em træde r en t y d e lig For- sk je l ved y n g s t e og næ s tæ ld s t e A l d e r s k l a s s e — Overvægt i Dødelighed hos mellemste Samfundslag, for K v in d e k j ø n n e ts V edkomm end e kun ved æ ld s te A l d e r s k l a s s e — Overvægt i Dødelighed hos højere Sam fundslag, men næppe paalidelig. Til Sammenligning med disse Dødelighedsforhold hos voxne skal jeg anføre dem, jeg tidligere fandt hos Børn af de nævnte Samfundslag i et af Kjøbenhavns Kvarterer (Kristianshavn). Her er Tale om Perioden 1850—79: T abel II.
IHandkjøn.
Kvindekjøn.
Af 1000 levende fedte døde i Alderen:
133 90 223
0— 1 Aar 1— 5 — 0—5 Aar
197 142 339
208 101
186 140 326
173 115 288
202 94
309
296
Dødeligheden fra 0—5 Aar er hos begge Kjøn større i Gruppe I end i de øvrige; mellem Gruppe II og III er der hos Mandkjønnet ingen synderlig Forskjel, hos Kvin- dekjønnet derimod en betydelig. Toges begge Kjøn under et af Hensyn til denne Uoverensstemmelse mellem dem, fandt jeg, at der fra 0—5 Aar døde af 1000 levende fødte
Made with FlippingBook