DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

- 70 -

med Strikken om Halsen var ført op paa Stigen og ventede, at denne skulde blive trukket bort under hans Fødder, kom Bøddelen og løste ham ned igen. Men blot for at binde ham til en Stige og kaste ham paa Baalet, der var stablet op „hart ved Raadhuset", altsaa hvor man nu finder Fliserækken mellem Nygade og Frederiksberggade. Raadhuset selv blev i øvrigt af og til benyttet til Henrettelser, idet Forbrydere stundom blev „vippet op", d. v. s. hængt ved Enden af en | a n g 3 j æ]] der stak ud fra et af Gavlvinduerne. Falskmøntnernes Fingre

nyere vaaben.

blev stundom naglet til Muren og andre Forbryderes Hoveder sat paa Stage ud af et Loftsvindue. Nede ved Hoveddøren hang Byens rette Alenmaal, Pottemaal og sagtens Vægt, for at Købere og Sælgere stadig kunde have noget bestemt at rette sig efter. Pottemaalet blev langt ned i Tid kaldet Biskop Absalons Pottemaal, — en sen Erindring om den Tid, da Roskildebisperne var Herrer i Byen og gav den deres egen Maal og Vægt. Endvidere hang der i en Jærnarm ved Siden af Døren en Ildpande eller en Ildgryde, hvori der om Vinternætter holdtes Baal vedlige, at Raadhusvagten i koldt Vejr kunde have noget at varme sig ved. Ved Raadhusets vestlige Del, altsaa hen mod Frederiksberggade og ud mod Gam­ meltorv, holdtes Bytinget. Her stod de 4 Tingbænke eller Tingstokke, paa hvilken Fogden og „Stokkemændene" sad, og inde i denne Afgrænsning stod Tyvestenen, som den Anklagede kunde sætte sig paa. Stævning til Bytinget foregik ved en af Borgsvendene, der inden Byen blev lagt under Kronen, skulde føre en Stav med det biskoppelige Mærke, og den skulde foretages i Overværelse af 2 Naboer som Vidner. I Kælderen under Raadhuset var der Fangehuller samt Magistratens Vinkælder, den saakaldte Stadskælder. I Stadskælderen havde der oprindelig kun været Tysk 01 og fremmed 01 at faa til Købs i Kander. Det er et Vidnesbyrd om den Pris, man satte paa fremmed 01, at Kontrollen dermed og delvis Salget deraf blev lagt i Magistratens Haand. Borgerne maatte nok sælge 01 til siddende Gæster, men Foged, Borgmestre og Raad skulde først have smagt paa Øllet og bestemt dets Pris. Og for at være sikker paa, at der i alt Fald kunde være et Sted, hvor man kunde faa denne Drik i uforfalsket Stand og uden Tilsætning af nogen Slags, fik Magistraten Ret til at tappe 01 af i Stadskælderen og sælge det i mindre Partier. Siddende Gæster synes ikke at have været tilladt før senere, da man havde faaet Smag for Vin, og Stadskælderen tillige blev Vinkælder. Dette skete vist først, da det nye Raadhus paa Gammeltorv var bleven opført. Nu ser det tillige ud til, at man kunde faa Lov til at sidde og drikke sin Vin paa Stedet, og i Modsætning til de private Vinhandlere fik Stadskælderen Privilegium paa at tappe og sælge baade rinsk Vin og anden Vin — spansk og fransk. Ti den rinske Vin var den kosteligste og maatte ikke, — hvad

en Privatmand saa let kunde komme i Fristelse med, naar han havde andre Vine i sin Kælder, — „formeres eller formindskes" med andre ringere Vine. Det var dette, Byens tredie Raadhus, der spillede en saa stor Rolle under Reformationsaarene som Borgernes Hovedkvarter. Raadhuset var i Middelalderen paa en ganske anden Maade end senere, Midtpunktet for det borgerlige Liv i Byen. Her foran paa Torvet foregik Byens egentlige Virksomhed, Handel og Købmandsskab, paa Torve- og Markedsdage.

vaaben.