DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

213 -

-

B ernhard O l se n .

E in a r H o l b ø l l .

C a rl P e t e r s e n .

til saa stor Støtte for Aandslivet her i Danmark, og Christian d. IV's Tøjhus, der tillige med Proviantgaarden har en sa ærværdig Alder, og som rummer saa mange Trofæer, der taler om krigerske Begivenheder baade i ældre og nyere Tid. Her findes saaledes i Tøjhusgaarden stærkt irrede Metalkanoner, der er optagne 1873 og 1875 fra Vraget af Linieskibet „Dannebrog" og er et Minde om Ivar Hvitfeldts Heltemod. Ikke langt fra dem findes de store Bomber af Jærn, der efter Sagnet skal være kastede ind i København under Belejringen 1658-59. Derhos er der Mortererne med Carl d. XI’s Navnechiffer, der erindrer om den skaanske Krig, og en Metalkanon, der er tagen, da Stenbock maatte overgive sig med hele sin Hær i Tønningen 1713. Nogle stærkt beskadigede og irrede Kanoner og Brudstykker af saadanne har oprindelig haft deres Plads paa det lybskeAdmiralskib „Engelen", der stod Otto Rud bi i Slaget ved Øland 1564, men 1565 ved Vaade brændte i Øresund. Nogle Kartover, som findes i Nærheden, har vist været med i de berømmelige Kampe 1510mellem den danske Flaade under Jens Holgersen Ulfstand og Søren Nordby og Liibeckerne. Inden i Tøjhuset gemmes de store Sjældenheder, som bestaar af ældgamle Skærmbrækkere i Tømmerstokke, fundne 1847 ved Anholt i Vraget af et Krigsskib fra det 15. Aarhundrede eller muligt en endnu tidligere Tid. Oven paa i Rustkammer­ salen vil enhver særlig lægge Mærke til de røde med Lilier mærkede Faner, der af danske Hjælpetropper er tagne fra de Franske ved Ramillier 1706. Kort sagt, det er en Uendelighed af gamle Minder, der fremstiller sig forTanken ved et Besøg paa Tøjhuset og overhovedet ved at færdes paa Slotsholmen og i dens Omgivelser. r x E N , man elsker, tugter man. København er min Fødeby, i den har jeg levet min meste i ^ ^ 1& ^ ved 13 af den. Men skal jeg skrive noget om den, da bliver det ikke lutter Lovor . Byen, men jeg har ogsaa megen Grund til Misfornøjelse. , R„ pw „ode For Tiden er København ved at forvandle sig fra en gammeldags til gamle København kender jeg fra min Barndom. Det var en ærvær lg, orgermg V Mure,med Brosten og Reidestensbnedter, med ramlende Vogne og raabende Rejekone^ I s,n dagsdragt var Byen harmonisk og malerisk, de graa og de røde Farver so go^ ^ <(gen Kiraklcr> y derike var blottet for den Poesi, som Naturen meddeler alt, hvad der bliver overladt hl densRøgt Selvfølgelig ønsker jeg ikke, at København til evig Tid Maleren E. KR AUSE. °g Hygge og Tiden havde faaet Lov til at stemme alt sammen, saa

.

tarvelige Hver-

og følge med Tiden. Nu er den jo allerede bleven, hvad man kan kalde for en ser,hvorledesdenne Udvikling foregaar, fristes man næsten til at ønske, atalt kunde b Kulturen er saa fremskreden at man er sikker paa, at det „ye bliver godt. Men son,en rigtig Parven«. Jeg taler ikke on, den raa Tid Kvarterer, hvis Hæslighed skamskænder Byen paa mange af de Steder, Havnegade, Søerne og Voldkvarteret. Vor egen Tid har nemlig nok a °Pvl^e 1 mindre Grad. Vel er Sansen for Arkitektur vaagnet og har sat mange smukke rug , stadig Sted,og Forvirring og Planløshed præger Byens nye Fysiognomi. selve Raadhuspladsen som det mæ rkeligste Samm ensurium af smukt _ .

.

v se

gode By sg

h e r

v o r

T. Ex.

Retning om end i Vandalismen finder

^

at nævne

^ 2 ° ™ ,

Ljv paa den ene

og grim ,

Fksemoler paa hvad

Side og øde Tomhed paa den anden. Og paa sin Tur gennem Strøget har man nok af Efcsempb*1 » ^ ^ planløs Bebyggelse fører til. Hvad kan det nytte, at en Arkitekt tegner en smu »Naboer hvorledes Beliggenhed kommer til at skurre imod Omgivelserne. Se paa Grun ejer an ei\ Klosterstræde ogWalken- de staar sammen. Eller paa Citykvarteret, eller paa Nyrops smukke ygning den udsigten til den dorfsgade. Selv kommer den ikke til sin Ret paa dette snævre Ste og c 5 Huge var fevet ned dejligeHelligaandskirke. Her burde i Stedet have været en aaben Plads. Da g XXVIII DANMARKS HOVEDSTAD.