DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

203 -

-

H u q u e s le Roux.

J ean Ju sse ra n d .

andring, mensDu selv kun har voxet Dig større, stærkere og klogere paa denne Verdens Ting med større Uro vedTanken paa den næste. Og skønt jeg burde kende Dig paa dit gamle Blink i Øjet, dit halvt ironiske Smil og det nedarvede gode Humør, hvormed Du nu som da er rede, til at kaste Dagens Sorg og Be­ kymring bag Dig. Men ikkefor Intet har Du spist af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt. Du hargjort det paa Bekostning af den Hygge, i hvis Skær Du staar for vort Minde. Og her staar vi ved det ømme Punkt, det som skiller mellem nu og da ogsom gør, at vi Gamle føler os noget fremmede i dit Selskab med et Skær af Hjemløshed i din Midte. Men trods alt, og alligevel. Saa ofte jeg hører Dig haardt og ubilligt bedømt, tager jeg kaldet og ukaldet til Genmæle, ihukommende det gamle Ord om Tosser og halvgjort Arbejde. Thi trods din respek­ table Alder er Du jo endnu i din Opvækst og Du voxer unægtelig godt. Allerede er jo dit Omfang svulmet op til det dobbelte af, hvad det var i min Tid, og Du synes jo ikke at ville hælme, før Du har gjort baade Helsingør og Roskilde til et nyt Nørre- og Vesterbro. Du har taget dit Parti og givet Dig Fremtiden iVold. Oggiddenne.Fremtid blive Dig god som alle Danskes bedst misundte Hovedstad ietfrit og uafhængigt Danmark. Det beror i meget paa Dig selv, København.

Overpostmester JE N S W ILKEN MØRCH , Ridder af

udtal^lsePonl Køben-

H e d a k t io n e n af nærværende Værk har vist mig den Ære at R havnern , setegennem postale Briller eller vel rettere gennei havnske Publikum og har saaledes haft rig Lejlighed til at lære de § migderfor enGlæde at faa Lejlighed til at bevidne - uden at jeg behøver at Københavnerneer det elskværdigste Folkefærd under Solen. skridt eller Bekvemmelighed og at høre dem udtale deres u oi eio er dertil sa stor, at de formelig ere taknemmelige, naar de aar ere høfligtbehandlede af Postfolkene. Som om det ikke var en ev ø ge- erindre, hvorledes det at møde paa Postgaarden for 50 Aar si en var KløhosInspektøren", er Forskellen jo ogsaa ret betyde ig. den samme overalt i Verden, vide Knigges „Omgang med ennes er groveog ubehagelige Personer. Da Postfrimærket blev indført i Aaret 1851 var e gai meddenne nye Ivention og navnlig fandt de det under deres Væi ig e viste derfor Publikum til Postgaardens Portner, som det var blevet tina < dervedskabte sig en lukrativ Forretning. Og Københavnerne fan sig^ ce Folkvænned s i den Grad af med i saa Henseende at søge Postkontor, a det jeg hartruffet Folk, som ikke vidste, at Postkontoret solgte Frimærker en • Københavnerne klage forholdsvis sjælden over Postvæsene og g gode Hjerte ved at bede for den arme Postsynder, især naar denne in e budene, „Københavnernes Kæledægger", og jeg forstaar det saa go , de københavnske Postbude findes ikke. I den Retning viste ogsaa vor ægte Københavner. Naar et Brev til „Kongen af Danmark" uheldigvis va Det er næsten

MGlugger«.

Berøring med det køben-

I 50 Aar har jeg i mine forskellige Stillingen Postvæsen daglig været i

8 ^ ^ ^

* .

Delphini - at

ptwrt nok saa lille postalt Frem-

r ø r en d e at se, h v o r glade K ø b e n h a v n e r n e e r f o r ettverM .^

^ Q o d m o d ig h e d

postsager rigtig i Hænde eller blive

^ æ|Grep0jk, der endnu . samme SOm at „stille til

<,mandstonen var jo i fordums Tid en ^ uvnr; postmestre karakteriseres som

Po^tembedsrnænd ikke videre fornøjede Snvtte paa Frimærkerne". De hen-

Frimærker stykkevis og som

& >

^ englelig

Taalmodighed ! Ja,

^ mange Aar siden, at

^ vise de i Reglen deres deres „røde Venner", Post­

^ ere og dygtigere Korps end

. e gamle Konge sig som en

l . . .

a nef j Hotel Kongen af Dan-