DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

184 -

-

Fra Børsen bør man over fjerde Christians Bro, den, der nu hedder Knippelsbro, men som i hans Dage var „Langebro", gæste den Bydel, som han gav Navn. Intet Steds lever saa mange af Byens gamle Minder, saa meget af dens Fortidsstemning som her. Christians- havns Vold tunger sig endnu i de gamle Bastioner. Kanaler og Bassiner ruger endnu over Havnebyens ældede og tildels forvitrede Traditioner. Om nogle af disse Kanaler staar Fortiden og smulrer hen i gamle ødeudseende Handelshuse. Træet trøsker i Fred, Ruderne løber an som stærbelagte Øjne. Der er Briigge- Duft over disse Kanalgader, hist og her lugter endog af død By. Tungsindigt forfalder det asiatiske Komgagnis prægtige og imponerende Palæ, der endnu gemmer Duft af Kanel og Sandel i sin støvede Skygge. Men Christians­ havn er ogsaa endnu den gamle Skipperby, der lugter af Tjære og Klipfisk. Langs de slimede, mosgrønne Bolværker fortøjer Æble- j j og Pæreskuder; over de snavsede og sodede , 1

Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.

Huse toner dejlige irrede Spir op mod Himlen, og i Bassinerne ud til Havnen, i Dokkerne og paa de store Losse- og Pakhus-Pladser rører Havnelivet sig paa den rette maleriske Vrangside, i det rigtige oliede og begede Arbejdstøj, der klæder en Havn allerbedst. Den Helhedsstemning, som endnu hviler over Christianshavn, søger man forgæves i den egenlige By. Den er lunefuldt skaaret i Smaastumper uden Plan, uden Overblik, uden Harmoni. Halvgammelt og helnyt staar Side om Side i en uklar og ukrystalliseret Blanding. Saaledes paa Købmagergade, der bugter sig i en god perspektivisk Kurve, ind­ til det gamle Rundetaarn tykt og tungt træder frem og næsten lukker Passagen. Det er ikke en Fæstningsskildvagt, et Porttaarn, som det saa ofte ses i gamle historiske Stæder, det er et nedlagt Observatorium, et Gud velbehageligt Offer fra fjerde Christian til Datidens Stjernetyderi, et Videnskabsfort, hvor der kiggedes Stjerner og lavedes Almanak, indtil man opdagede, at her ikke var Ro nok, men at Jorden rystede under Grundpillerne. Ligesom Regensen overfor er Rundetaarn et Minde om det gamle Quartier latin, der herfra strakte sig op til „Studiegaarden". Nu er Kvarteret og navnlig Universitetet selv moderniseret. Den danske Lærdom kan ikke prale af noget imponerende Arnested. Beskedent, men værdigt gemmer det sig paa en lille rolig Plads, hvor Lænker er spændt paa tværs, over imod Kirkenaboen. Universitetet selv er anstandsfuldt og prunkløst; Biblioteket ved Siden er endnu mere fornemt i sin ædle, gotisk klosterlige Stil. Rent ud spartansk virker den nøgne og skematiske Frue Kirke med den antikiserende Portal og det firkantede flade Taarn, hvor et forgyldt Kors er plantet som paa en Grav. Herunder ligger nemlig Byens Katedralkirke og dens berømte Spir begravet. Hvor raseret København er for Middelalder, viser sig bedst, naar man søger efter det, der plejer at være Byers varigste Minder, nemlig