DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

sten udelukkende blev søgt af Fattigfolk, af hvilke de fleste ikke havde Evne til at betale Skolepenge. Nogle lod deres Børn gaa hen uden nogensomhelst Skoleundervisning. Øhlenschlæger, som i 1780'erne gik i Skolen, giver den intet godt Skudsmaal. „I Laser, Pjalter og Træsko kom Drengene i Skolen, der saa ud som en Svinesti med optraadt Stengulv og Borde og Bænke som i den sletteste Kro . . . . I Skolen gik en Præceptor Lassen, eller naar han var fraværende, Degnen Hr. Wibe selv, begge tykke, i Slaabrokke, med Nathuer paa Hovederne og lange Kridtpiber i Munden . . . . Evangelier, Salmer, Pontoppidans Forklaring, Skrivning og Cramers Regnebog var de Videnskaber, der blev dyrkede.« Biskop Balle giver dog Skolen et bedre Vidnesbyrd; paa sine Visitatser fandt han, at de fleste af Børnene læste godt, og en Del svarede fermt, saa at han f. Eks. 1799 uddelte 14 Præmiebøger til flinke Børn. Men faa Aar efter udtaler Amtsprovsten, at „Skolen hører blandt Amtets middelmaadige Skoler«. Ikke langt ind i det 19de Aarhundrede sker dog en Forbedring. Et af Sognepræst M. F. Liebenberg 1803 fremsat Forslag til en Omdannelse af Skolen i Tidens Smag, bl. a. ved at indføre Undervisning i Haandarbejde baade for Drenge og Piger og lade Præsten deltage i Undervisningen førte vel ikke til noget, da det i flere Henseender var upraktisk. Men efter Udstedelsen af det provisoriske Reglement for Borger- og Almueskolevæsenet 1806 og Oprettelsen af en Skolekommission og en Skoledirektion, i hvilken sidste den nidkære Amtsprovst og Seminarieforstander Hammond havde Sæde, blev Skolen delt i 2 Klasser, hver med 2 Afdelinger, og Undervisningen ordnet efter Filantropismens Grundsætninger samt udvidet med Forstandsøvelser og Begyndelsesgrundene i Realierne. Der indførtes Hverdags- og Halvdagsskolegang, saaledes at ældste Klasse gik om Formid­ dagen, yngste om Eftermiddagen. For de ældre Børn var der Pløjeferie Foraar og Efteraar. Ved Degnen Steenholms Død 1813 forandredes Degneembedet i Overensstemmelse med Skoleanordningen til et Skolelærer- og Kirkesangerembede, hvis Indtægter opgaves saaledes: Bolig, Brændsel, 6 Td. Rug og 10 Td. Byg in natura, 30 Td. Byg efter Kapitelstakst og endvidere 10 Td. som Erstatning for Fourage og det, Jordlodden manglede i den befalede Størrelse. Offerets og Accidensernes Værdi af 250 Rd. afkortedes indtil 1840 i Kornlønnen. De ydre Betingelser for Skolens Trivsel vedblev dog at være uheldige; fordi — som det hedder i en officiel Erklæring fra 1809 — „den har en Samling af Frederiksberg Sogns

laveste og fattigste Folke­ klassers Børn, der vanske- ligen bringes til Orden, Tugt og stadig Skole­ gang.« S. A. fandtes der 1 yngste Klasse, som or­ dentligvis skulde omfatte Børn i Alderen 6—10 Aar, 2 Elever paa 14, 2 paa 15 og 1 paa 17 Aar. For­ sømmelserne var meget talrige til Trods for skrap Mulktering og hidrørte ikke blot fra Børnenes

S k o len i P ilealléen .