DanskHaandværkerStat_I

704 Benævnelsen »at age« stammer derfra. Senere, da Vejene blev mere fremkom­ melige, fandt man paa at anbringe Bærestængerne tillige med Bærestolen paa et Pa r Aksler med Hjul, hvorved de første Karether eller saakaldte »Hænge- karme« fremstod, og endelig fandt man paa ved Hjælp af Bemme at hænge Bærestolene i Vognkæppene paa en Undervogn. Det blev, da man for vel halv­ andet Hundrede Aar siden hittede paa at gøre Vognkæppene elastiske, Oprin­ delsen til C-Fjedrene, som først for næppe 100 Aar siden igen blev afløste af Saksfjedrene. I Frederik den Andens og maaske allerede i Kristian den Tredies

m tntteritgt: at

W auerbøielte

viv

jtjøbenb^n, aj

ffrtpt af 2 i l t f. «01. tt Utr Ml lerne for £jttb og ftaretfjmagerlauget f)*rt ©taben, unber 6 te SBlartit 1686 , anorbnebe SBettetftpffe, foranbret betjen, at famme for Sremttben ifal ttøtft, entengabntngen af en toforbtg etter ftrefcebigÆaretfv etter gabningen af en©ommeroogn, meb etter uben beocegettgt Støtte, efter en berttt fprfcerbtget, ogafbetÄongeitgeSleabemtt for beffjenneftunftø approberet, Xegmng. ^porefter atte S 3 ebfomm«nbc flg baue at rette.

Æje&enbmmsStaabftuc, ben lobeSRarttt 1820, Untct ©tafcenS S eg l.

H jul- og K aretm agerlaugets A rtikel fra 1686.

Tid havde man saadanne »Hængekarme«, som hængte i Remme paa Vognkæp­ pene, men deres Tal var meget lille, og de, der eksisterede, indskrænkede sig vist mest til Hoffet. Men da der som sagt igen Vanskelighed var ved Vognfabrikationen, saa tog Snedkerne, hvis Haandtering det var at forfærdige Bærestolene, sig det Hele paa, og i det højeste var der vistnok kun nogle enkelte Specialister, der under Navn af Hjulmænd inden for Snedkerlaugets Omraade særlig befattede sig med at forfærdige Hjul. Senere, da Vognstellene eller Undervognene efterh aanden blev komplicerede derved, at Vognene skulde være til at vende og dreje, ud­ videdes disse Hjulmænds Arbejde til ogsaa at omfatte Stellene, og saa kom de til at føre Navn af »Hjul- og Stelmagere«, men det skete først i en senere Tid. Men skønt disse »Hjul- og Stelmagere« senere emanciperede sig som særlige Haandværkere, saa har Snedkerne dog, og det lige indtil for et Hundrede Aar siden, stræbt at have Ha and i Hanke med den, navnlig naar det ved Vogn­ fabrikationen gjaldt om poleret Træarbejde, f. Eks. Vinduer o. s. v. At det i Kristian den Tredies Tid var Snedkerne, der lavede Vogne, ses af