DanskHaandværkerStat_I

H J UL - OG KA R E TMAG E R L A UG E T D E1 KØBENHAVNSKE HJUL- OG KARETMAGERLAUG blev stiftet i Aaret 1662. Lauget hører altsaa ingenlunde til de ældste faglige Organisationer indenfor Haandværket, men det er dog gammelt nok til, at dets Medlemmer gennem de skiftende Tider har været med i den rige Udvikling, Haandværket har gennemgaaet fra Renaissancens Dage indtil nu. Med Hensyn til Fagets Arbejder og disses Art har de alle Dage været betinget af den særlige Tilstandsform, Folk og Samfund, ikke mindst Bysamfundene levede under. Af Stadsvogne brugtes saaledes i ældre Tid kun meget faa, fordi Vejene var daarlige og Købstadgaderne snævre og ufremkommelige, og Arbejds­ vognene var af saa simpel Konstruktion, at de meget let uden særlig Færdighed kunde forfærdiges af enhver Træarbejder. Hele Understellet bestod oprindelig kun af et Pa r nøgne Træaksler uden Kæpstok eller Vridskammel, sammenføjede med en Langvogn, der som oftest bestod af et Stykke tvejet Naturtræ. Vognene var den Gang nemlig stive, og man kendte hverken til Tyve eller Vrid. Den eneste Bevægelighed bestod i den Giring, Langvognen havde ved Hovedbolten. Skulde Vognen vendes paa et snævert Rum, maatte den »kastes«. Vognstangen var en lignende tvejet Naturgren, hvis tvende Arme var fastgjort i Forakslen paa samme Maade, som man endnu ser det ved gammeldags Rønderslæder eller ogsaa brugte man to Sæt Enspænderstænger jævnsides hinanden, hvoraf de inderste Stænger samlede var anbragt i Forakslen, medens de to yderste ved Øskner var fastgjort paa Akselarmens Hoveder. Det var kun Hjulene, med hvis Forfærdigelse det havde nogen Vanskelighed. De var sammensatte af et Nav, der uden Bøsning eller Dumlinger passede om Akslens Træarm, fastholdt dertil med Lynser eller Lundstikker, samt i Reglen 12 Eger samlede i 6 med Tapper sammenholdte Fælge, dog at man ogsaa brugte hele Hjulringe, dannede af en smidig Gren. Senere beslog man Fælgerne med Hjulskinner af Jern. I Aksel­ broerne var der nedfældet 4 Vognkæppe, hvorimellem den simple Fadning hvi­ lede. Paa Rejse brugte fornemme Folk at anbringe i Fadningen deres lukkede Bærestole med Ruf, som en Art Kalescher. Men for Resten var Vejene af den Beskaffenhed, at de Rejsende foretrak Heste til Befordringsmiddel. Herrerne og de unge Damer red, men gamle og svage Folk og vel ogsaa mange Damer foretrak at lade sig bære frem i Bærestole eller Kalecher, som ved Hjælp af Aag og elastiske Stænger blev baaret frem af fire Heste. Hvem ved, om ikke