DanmarksLaereHojskole_1856-1906

94

Ek s ame ne n . Det var, som ovenfor omtalt, Prof. Miillers Plan at Deltagerne ved Afgangen blot skulde have et Vidnesbyrd. Men Fjord fik dog gennemført, at der i Hovedfagene skulde afholdes Eksa­ men, medens der i Bifagene udstedtes Vidnesbyrd. 1892 fritoges M. Laursen for Prøve i Engelsk, da han forinden havde bestaaet Magi­ sterkonferens i Faget. To Deltagere udeblev fra Afgangsprøven. — Eksamenen var dels skriftlig, dels mundtlig; i Dansk sammenlagdes de to Karakterer. I hvert Fag var der 2 fremmede Censorer, beskik­ kede af Ministeriet. Med Hensyn til Ud g i f t e r n e skal det bemærkes, at vel gik der langt mindre til de etaarige Kursus end der var bevilget — i 2det Læseaar brugtes end ikke Halvdelen; men ikke des mindre var det hele Apparat urimelig kostbart, og de Ord, der lød i Folketingssalen om Ødselhed, var ikke uberettigede. Man sammenligne f. Eks. Læse- aaret 1890—91 med Forholdene 10 Aar senere. 1890—91 var der 5 Deltagere, hvoraf 4 Stipendiater; 1900—1901 var der 172 Deltagere, hvoraf 44 Stipendiater. Men skønt Stipendiaternes Tal saaledes var 11 Gange saa stort, var Stipendiesummen 1900—1901 kun 4 1/6 Gange større end i 1890—91. Nedenstaaende Oversigt vil give de vigtigste Tal vedrørende det etaarige Realskolelærerkursus. Da Udgifterne an­ giver Finansaaret, medens Deltagernes Tal angiver Læseaaret, er den gennemsnitlige Udgift pr. Deltager ikke anført for 1ste Aar, fordi dette vilde blive misvisende.

Stipendier og Boghjælp Kr.

Undervis­ ningsudgifter Kr.

l>r. Deltager Kr.

Ansøger­ tal

Sam let Sum Kr.

Aar

Deltagere

188 9-90

9

4996,82

8020,30

21

3023,50

9

4094,75

7896,72

4 + 1*

3801,97

1579

1890— 91

10610,80

4947,78

9

5763,02

1179

'1891— 92

16

19678,11

7319,98

11358,13

1892— 93

19

16 + 1*

1153

9080,75

23324,33

14243,58

29

16 + 1*

1893— 94

1296

9640,50

22648,55

1258

17 + 1*

1894— 95

13008,05

33

Kursus’ets Spredthed og Mangel paa fast Plan, dets Indskrænk­ ning til en enkelt Klasse Lærere og dets Kostbarhed rejste efterhaan- den en Bevægelse imod det. Fra alle Kanter ønskede man den bestaaende Tilstand ændret. Da lykkedes det at gennemføre en ind